Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener
|
Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener
Preken 3. s e Påske
Preken 3. s e påske Sigmund Hjorthaug
Tekst: Johs 16, 16-22
Fra teksten:
« En kort tid, så ser I mig ikke længere, og atter en kort tid, så skal I se mig." « Sandelig, sandelig siger jeg jer: I skal græde og klage, men verden skal glæde sig. I skal sørge, men jeres sorg skal blive til glæde” .
Hvilken kontrast!
Hvilken kontrast er det ikke i denne søndags evangelium i forhold til sist søndag, der teksten handlet om Den gode hyrde, og den fred og ro og hvile vi har hos ham.
Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød, han lader mig ligge i grønne enge, han leder mig til det stille vand…. (Sl 23)
Ja, tekstene sist søndag, hyrdesøndagen, ånder av fred, lykke og hvile.
Men hva sier Jesus i dagens tekst? «I skal græde og klage, men værden gleder sig »
Denne kontrasten merkes tydelig i Bachs kantater for disse to søndager.
På hyrdesøndagen synges det at «Denne verden er for oss et himmerik». Hvorfor? Jo, fordi Jesus, Den gode hyrde er hos oss. Men i denne søndags kantate synges det « Gråt og klage, sorg som tærer, angst og nød er de kristnes tårebrød.»
Ja, sånn er de kristnes kår i denne verden. Gud gir oss glede og gode dager, men han oppdrar oss også med kors og trengsel for sitt rike (den gamle kirkebønn). Paulus sier i Ap 14,22, «Vi må gå inn i Guds rike gjennom mange trengsler». Jesus sier til sine disipler i Johs 15, at de vil få samme kår i verden som han selv fikk, « En tjener er ikke større end sin herre. Har de forfulgt mig, vil de også forfølge jer». «Har de hatet meg, vil de også hate jer».
Til alt dette, kommer alle andre trengsler som vi får. Det kan være uhelbredelig sykdom, problemer i familien, det kan være problemer i kirken. Ja, det kan være så meget. Det er dette som kalles for kors og trengsel som vi har her i livet. Og vi ber og vi roper til Gud. Hvorfor skal dette ramme meg? Hvis du virkelig er en kjærlig, barmhjertig og nådig Gud, hvorfor skal jeg ha denne sykdommen? Disse lidelsene?
På disse spørsmål har vi intet klart svar. Alle disse hvorfor kan ikke besvares.
Gud er kjærlighet ,
Men en ting står fast: Gud er kjærlighet, det er selve hans vesen, han kan ikke la være å elske deg og meg. Han kan ikke annet enn å forbarme seg over oss.
På alle de spørsmål du og jeg har til disse ting, skal vi få svar en gang når vi kommer frem til det mål Gud har satt oss, sin evige salighet.
«Du forstår det ikke nå» , sa Jesus til Peter, «men du skal skjønne det siden». Dette sa Jesus i forbindelse med fotvaskingen på skjærtorsdag, men dette kan fint anvendes på det vi her taler om.
Gud elsker deg og meg. I Jerem 31, 20 leser vi:
Efraim er mig en dyrebar søn,
han er mit yndlingsbarn.
Så ofte jeg nævner ham,
må jeg mindes ham;
derfor skælver mit indre,
jeg må forbarme mig over ham,
siger Herren.Dette sier Herren om deg og meg. Ha må forbarme seg over oss. Han kan ikke annet. Han kan ikke la være å elske deg. Gud er kjærlighet, og selv om du må oppleve mange tunge ting i ditt liv, så er det ikke fordi han ikke elsker deg, og heller ikke fordi han ikke har makt til å helbrede deg, eller hjelpe deg, for det har han. Men når han ikke gjør det, så hører det til hans skjulte råd, noe vi ikke kan kikke inn i.
En kort tid
Det som Jesus sier i vår tekst, sier han like før han skal lide og dø for oss. Han visste at det ville bli en svær tid for hans disipler i tiden som kom.
«I skal græde og klage, men verden skal glæde seg. I skal sørge, men det er kun en kort tid så skal i se mig igjen.»
Jesus hadde vært sammen med sine disipler i tre år. I alle disse år kunne de gå til ham med alt, stort og smått. Jesus var blitt uunnværlig for dem. Men nå skulle han forlate dem. Og Jesus visste at de ville få det svært fremover. Men han trøster dem med sine ord. Det er kun en kort tid så skal dere se meg igjen!
Her ser vi inn i vår Frelsers hjerte. Vi ser hans kjærlighet og omsorg for sine. Han visste at han selv om en kort tid skulle stilles under Guds vrede over all verdens synd. Han skulle lide de smerteligste kvaler på et kors. Han ville komme til med høy røst å rope på korset: « Min Gud, min Gud, hvorfor har du forlatt meg!»
Men midt i dette, at han selv skal lide, så er han opptatt av sine disiplers ve og vel. Sådan er Jesus. Han er full av kjærlighet og omsorg. Midt i sin egen nød er han mest opptatt av å trøste sine disipler i deres nød.
«Han elsket sine like til det siste .» Selv om han visste at hans disipler ville flykte fra ham når han ble tatt til fange, Judas ville forråde ham, Peter ville fornekte ham og alle disiplene ville lykte fra ham.
Han sier til Judas i Getsemane, da Judas kommer sammen med bevæpnede soldater som vil gripe ham og ta ham til fange, han sier mildt til Judas: «Venn, nå har du gjort ditt.»
Og etter at han hadde stått opp fra de døde, er det som om Peter ligger ham mest på hjerte, Peter som hadde fornektet ham og bannet på at han ikke kjente ham. Jesus tenkte på Peter, ikke med vrede og bebreidelse, Nei, han lar Peter få en spesiell hilsen gjennom engelen som sier til kvinnene ved graven: «Gå å si til hans disipler, og til Peter! At han går i forveien for jer til Galilea. Der skal I få se ham som han sagt jer.»
Jesus er den samme i dag. Sådan som han trøstet sine disipler og viste dem kjærlig omsorg, trøster han også oss i all vår nød. Han trøster oss i vår syndenød, og sier «Sønn, datter, dine synder er deg forlatt». Og han trøster oss i vår trengsel, i vår nød og i vår sykdom, og sier : Dere skal gråte og klage. Dere skal sørge, men det er kun en kort tid så skal i se meg igjen.
«En kort tid, så ser I mig ikke, og atter en kort tid, så skal I se mig»..
Disiplene forstod ikke hva Jesus mente med dette. At han virkelig skulle lide og dø det var uforståelig for dem, selv om Jesus hadde sagt det flere ganger, « Se, vi går op til Jerusalem, og Menneskesønnen skal overgives til ypperstepræsterne og de skriftkloge, og de skal dømme ham til døden og overgive ham til hedningerne, og de skal håne ham og spytte på ham, piske ham og slå ham ihjel, og tre dage efter skal han opstå».
Jesus visste at hans disipler ville komme i stor sorg og bedrøvelse når han ble tatt fra dem. Men han sier: Det er kun en kort tid, så skal jeg se dere igjen! I Johs 14, sier han: « Jeg vil ikke efterlate jer Faderløse, jeg kommer til jer!» Og det skjedde også.Tre dager etter hans død, sto han opp igjen, og i 40 dager viste han seg for sine disipler mange ganger. Han forklarer og forkynner evangeliet for dem, og sier at han måtte dø for å sone for all verdens synd.
Men etter de 40 dagene (etter sin oppstandelse), skulle han forlate dem igjen og fare opp til himmelen. De fikk ikke lenger se ham legemlig. Men han trøster dem og sier: « Jeg vil ikke efterlate jer Faderløse, jeg kommer til jer.»
Jesus hadde vært som en far for dem, og det ville han fortsatt være. Han ville være usynlig til stede hos dem, når de var samlet om hans ord og nattverdens sakrament. I nattverden ville han være hos dem med sitt legema og blod i brød og vin. Og gjennom sine ord, som han hadde talt til dem, ville han være hos dem, like virkelig som han var hos dem rent fysisk.
Derfor har de kristne til alle tider kommet sammen om ordet og nattverdens sakrament, for der ville Jesus være tilstede midt iblant dem. « Hvor to og tre er forsamlet i mitt navn der jeg midt iblant jer». De første kristne kom derfor sammen på den første dag i uken, på Kristi oppstandelsesdag, for å være sammen med sin Herre og Mester, sammen med sin gode Hyrde og Frelser. Og det har de kristne gjort til alle tider. « De holdt seg trofast til apostlenes lære, til fellesskapet, til brødsbrytelsen og til bønnene» . De holdt seg til Ordet, til fellesskapet med de andre troende, til bønnene i Det gamle testamentet. I fellesskap nød de Herrens nattverd, hørte Guds ord lest og forkynt, og sammen ba de bønnene, bønnene i Salmenes bok, en praksis som de kjente godt til fra synagogens gudstjeneste, og som de fortsatte med i sin gudstjeneste.
De holdt seg trofast til fellesskapet. Gud har ingen ene-kristne, eller enebarn. Derfor må ingen tenke, at jeg behøver ikke gå i kirke, jeg kan lese Bibelen hjemme, og høre en preken på internett. Til det kan vi si: Vi har de første kristnes eksempel, de holdt seg trofast til apostlenes lære, til fellesskapet, til brødsbrytelsen og bønnene. Og vi har også Guds ord om dette i Hebr 10,25., « La oss ikke holde oss borte når vår menighet samles, som noen har for vane» Og hvorfor skulle vi også det? Hvorfor skulle vi la være å komme? Her møter vi jo vår Herre og Frelser, han er usynlig tilstede i blant oss når vi samles om Ordet og nattverden. Det er jo fordi at vi har bruk for ham, vi har bruk for å være hos vår Hyrde, det er derfor vi samles. Her i vår menighet kommer han selv til oss. Og gir oss sin trøst, syndernes forlatelse, fred og evig liv. Han er like virkelig tilstede som han var, da han var sammen med sine disipler rent fysisk og legemlig.
Jesus kommer til oss i Ord og sakrament
Hvordan kommer Jesus til oss i dag? Han kommer til oss i sitt Ord og sine sakramenter. Når vi samles til gudstjeneste om nådens midler, Ord og sakrament, så er han selv tilstede. Han kommer til oss når Ordet leses, når Ordet forkynnes, når presten på Kristi vegne tilsier oss syndenes forlatelse i skriftemålet, og han kommer til oss i nattverden, hvor vi får ta imot hans legeme og blod til syndenes forlatelse. Paulus sier i Rom 10: « Sig ikke i dit hjerte: «Hvem vil stige op til himlen? nemlig for at hente Kristus ned, eller: Hvem vil stige ned i afgrunden? nemlig for at hente Kristus op fra de døde. Nej, hvad siger den? Ordet er dig nær, i din mund og i dit hjerte, og det ord er troens ord, som vi prædiker».Gjennom sitt ord er Jesus hos oss. Ikke bare på den måten at han er i våre tanker, fordi vi tenker på ham når vi hører de ord han har sagt . Sånn er det jo med oss mennesker. Når noen forteller oss hva et menneske, som vi kjenner, har sagt, så kommer vi til å tenke på det menneske. Men med Jesu ord er det annerledes, han er virkelig hos oss, når det blir lest om ham, talt om ham, sunget om ham. « Jeg vil ikke efterlate jer faderløse, Jeg kommer til jer», s ier han. Han er hos oss. Når vi er samlet til gudstjeneste og hører hans ord, så er han hos, og hans gode Hellige Ånd virker i våre hjerter, så vi tror hans ord når han sier: Søn, datter, dine synder er deg forlatt! For min lidelses og døds skyld.
Og han sier sitt « Fred være med jer ,» som ham gjorde til de forskremte disiplene, som satt bak lukkede dører påskedag. Han er like virkelige til stede hos oss - om enn usynlig – som han var den gang, når han var synlig tilstede.
For Kristus er oppstanden! Han er sannelig oppstanden! Han lever i dag, han er ved Guds høyre hånd i himmelen og her hos oss gjennom sitt ord, som vi får lese, får høre og får synge!
Jesus sa: « Jeg kommer til jer». Han kommer til oss i sitt Ord og i nattverdens sakrament.
Jesus er hos oss under sorg og bedrøvelse
Jesus sa til sine displer: « I skal græde og klage, men verden skal glæde sig. I skal sørge, men jeres sorg skal blive til glæde.”Vi kristne som lever i dag, vil også få oppleve sorg og bedrøvelse, mens denne verden vil glede seg. Han skjuler seg for oss. Vi kommer inn i nød og anfektelse. Men han trøster oss og sier: « Det er kun en kort tid så skal i se mig igjen» « For Herren forkaster ikke til evig tid, men om han bedrøver, så forbarmer han seg igjen efter sin rike miskunnhet». (Klag. 3,32-33).
Den korte tid kan vi omtale på to måter.
For det første kan en kristen komme i stor nød, anfektelse, lidelse, kanskje fordi han er blitt alvorlig syk, og det er som Jesus skjuler for oss. Dette kan skje gjennom en kortere eller lengre periode av vårt liv. Men dette er en del av hans oppdragelse av oss, han gir oss både medgang og motgang. «Du gir glede og gode dager, OG du oppdrar oss med kors og trengsel for sitt rike». Vi leser i Hebr 12: « Min søn, foragt ikke Herrens opdragelse (tukt), mist ikke modet, når du irettesættes af ham; for Herren tugter den, han elsker, han straffer hver søn, han holder af. For vore fædre tugtede os for en kort tid, som de nu ville, men Gud gør det til vort bedste, for at vi skal få del i hans hellighed”. Merk dette: ” Gud tukter til vårt bedste, forat vi skal få del i hans hellighed … Al opdragelse vækker rigtignok snarere ubehag end glæde, mens den står på, men bagefter bliver frugten fred og retfærdighed for dem, der har gennemgået den”.
Den nød du står oppe i nettopp nå, det er hans måte å ta seg av deg på. Han oppdrar deg med kors og trengsel for sitt rike. Og han har ett mål med det han sender i din vei, og det er at du skal nå frem til himmelen. Og midt i sorgen kan du ha en ha evig glede som ingen kan ta fra deg.
Det er en underlig dobbelthet hos den kristne . Peter skriver i sitt 1. brev: « Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi fader, som i sin store barmhjertighed har genfødt os til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde, til en uforgængelig og ukrænkelig og uvisnelig arv, der ligger gemt i himlene til jer, som af Guds magt ved troen bevares til en frelse, der holdes rede til at åbenbares i den sidste tid. Da skal I juble, skønt I nu en kort tid, hvis det skal være, må lide under prøvelser af mange slags.”
«Da skal I juble ». I den norske bibel står det: «Derfor jubler dere av glede .»
Derfor jubler dere av glede , skønt dere nu en kort tid, hvis det skal være, må lide under prøvelser av mange slags». Vi kan altså juble, glede oss, midt i vår trengsel, fordi vi har det evige livs håp.
Vi har en arv som ligger å venter på oss, som er gjemt i himmelen for oss, og den er «uforgængelig og ukrænkelig og uvisnelig».
Det er en underlig dobbelthet hos den kristne. Han kan ha glede midt under sorgen. « Vi jubler av glede», og samtidig må vi «lide under prøvelser af mange slags». Denne dobbelthet henger sammen med at Guds gjerning alltid er dobbelt i våre liv. Han døder og gjør levende.
Derfor mister vi ikke motet. Gud vet hva han gjør. Han vet hva vi trenger til. Han vet hva vi har bruk for. Derfor overlater vi alt i hans gode og kjærlige hender. Han vet hva som er det beste for oss. Det er godt at vi skal slippe selv å bestemme hvordan vi skal ha det. Det skal vi få overlate til vår himmelske Far. Han vet best!
Når vi kommer frem
De kristne kan ha mye sorg og bedrøvelse i sitt liv, noen mer, noen mindre. Noen kan lide en tid, noen må bære lidelsen hele livet. Men når vi kommer frem, så er det slutt på all sorg og bedrøvelse. Her nede er kirken under korset: « Vi må gå gjennom Guds rike gjennom mange trengsler», sa Paulus. Men når vi kommer frem skal vi være med i den triumferende kirke, hvor det kun er jubel og glede. Peter sier: « Men I skal juble med en uudsigelig, forklaret glæde, når I kommer frem til troens mål, jeres sjæles frelse» .”En kort tid, så ser I mig ikke længere, og atter en kort tid, så skal I se mig”.
Med dette kan vi tenke på at den korte tid, det er dette liv som egentlig er ganske kort. Dette perspektiv ligger også i det Jesus sier her til sine disipler.
Vårt liv er jo som en « røg som viser seg lite stund» og så er den vekk. Som en har sagt, vårt liv er kun en strek mellom to tall. Vårt liv her på jord er en kort tid, hvor vi « må vandre i tro og ikke beskuelse». Vi har bedrøvelser av mange slag.
Dette jordeliv er kort, og selv om vi skal bære vårt kors resten av vårt liv, så tar det engang slutt. Det skjer når Jesus tar oss inn til sin evige salighet, hvor vi får se Ham som han er, og for evig får være hos vår gode Hyrde, og har ikke lenger bare en forsmak på himmelen, men får virkelig være i himmelen sammen med han for alltid.
Brorson sier Det er en liten tid, så har jeg vunnet, / så er den hele strid med et forsvunnet, så kan jeg hvile meg rosendale / og uavlatelig med Jesus tale.
Amen
Lovet være du Gud og velsignet i all evighet som med ditt ord har trøstet, lært, advart og formant oss. Må ditt ord stadfestes i våre hjerter så vi ikke blir glemsomme hørere, men stadig vokser i kristelig tro, håp og kjærlighet og tålmodighet inntil enden og så tilslutt blir evig salige ved din elskede Sønn, Jesus Kristus, vår Herre. Amen
Den evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk
