Forside
Oversigt over prædikener
Søg prædiken


prædiken


gudstjeneste

Tilbage til prædiken-oversigtPalmesøndag

Palmesøndag Århus 25.3.2018. Pastor Sigmund Hjorthaug

Prædikentekst , Johs 12,1-6

Jesus er på vej på til Jerusalem for at fejre påske. Seks dage før påskefesten begyndte kommer han til Betania – en lille by ikke langt fra Jerusalem.

Jesus og hans disciple havde forladt det store festtog av mennesker som var på vej til Jerusalem, for ta ind til Betania, og hvile sig der. I Betania havde Jesus gode venner, bl a Martha, Maria og Lasarus. I Betania ville de holde et festmåltid for ham. Festen blev holdt hos en som ble kaldt «Simon den spedalske». Dette navn havde han sikkert fordi han tidligere var spedalsk, og var blevet helbredet av Jesus. I taknemlighed til Jesus åbner nå Simon sit hus for Jesus og hans disciple til dette festmåltid som sandsynligvis var et sabbatsmåltid. Martha, Maria og Lasarus var også der.

Simon den spedalske, tog ham imod selv om det var ikke helt ufarlig å gøre det, for ypperstepræsterne og farisæerne havde givet ordre til at hvis nogen fik vide hvor Jesus var , så skulle de melde det, så de kunne gribe ham, Johs 11,57. Denne rejse til Jerusalem var for Jesus en tung rejse. Han vidste hvad som lå forud. Han var på vej mod sin død. Ja, døden på et kors. Og han gruet for den lidelse han skulle gennemgå. Han sagde ”en dåb skal jeg døbes med, og hvor jeg gruer for det, hvor det knuger mig til det er fuldendt” (Luk 12, 51). Jesus var uskyldig. Alligevel måtte han dø, pga av vor skyld. Han tog vores skyld på sig og straf, og måtte lide – ikke bare en smertefuld fysisk død, men han måtte smage fortabelsens gru. Han skulle komme til at råbe på korset: MinGud min Gud hvorfor har du forladt mig? Dette var den dåb han gruede for og som hans hjerte var knuget av at tænke på. Min sjæl er bedrøvet indtil døden, sagde han til sine disciple, i Getsemane – nogle dage senere.

Å, hvor var det godt å få komme til gode venner i Betania. Her var et lille lysglimt på hans mørke og tunge vandring til Jerusalem.

Under måltidet sker der noget forunderlig. Maria tager et pund ægte, meget kostbar nardusolie, går hen til Jesus og salver hans fødder. Fra de andre evangelister får vi høre at hun ikke kun salver hans fødder, men også hans hoved. Hun har sikkert begyndt med å salve hans hoved, fordi det var meget vanlig overfor gæster å salve deres hoved med olie. Men Maria stopper ikke der. Hun salver også hans fødder. Dette fortæller Johannes. Men det bliver så meget af olien at det flyder udover så hun vil skynde sig å tørre hans fødder Hun løser sit hår op, som kvinder på den tid altid havde bundet op, og tørrer Jesu fødder med sit hår. Den olien Maria brugte var ikke en hvilken som helst olie. Vi får vide at den var meget kostbar. 300 denarer svarer på den tid til en hel årsløn. Judas - syntes det var fuldstændig unødvendig. Og det syntes også de andre disciple. Det er jo det rene sløseri, mente de. Judas sier: Hvorfor er denne olie ikke blevet solgt for tre hundrede denarer og givet til de fattige?

I sit svar til Judas viser Jesus sin omsorg for Judas: Jesus sier til ham: De fattige har I jo altid hos jer , men mig har I ikke altid. I Markusevangeliet får vide at han også sier til Judas: De fattige har I jo altid hos jer og når I vil, kan I gøre godt mod dem. Han vidste udmærket godt at Judas ikke ville gi noget til de fattige. Judas så her i stedet muligheden til skaffe sig selv mere penge. Han var en tyv og det vidste Jesus. Judas havde slet ikke tanke for de fattige! Her ser vi Jesu omsorg for Judas lige til det sidste, han som ikke vil at noget menneske skal gå fortabt. Men for å frelse Judas så måtte han pege på og afsløre hans synd. Han sier: - Når du vil, Judas, kan du gøre godt mod de fattige. Men vil du egentlig det! Han vil afsløre Judas hykleri. Han prøver endnu en gang å trænge ind til ham for om mulig å frelse ham. Han vidste at Judas skulle forråde ham. Men Jesu omsorg for syndere har ingen grenser. Han ville at også Judas skulle blive frelst. Måske ser vi noget av den samme omsorg for Judas i Getsemane, når Jesus sier til Judas: Forråder du Menneskesønnen med et kys? Det er som han sier: Se her står Menneskesønnen foran dig. Og menneskesønnen er kommet for å søge og frelse det som er fortabt. Jesu kærlighed og omsorg for syndere har ingen grenser!

Det er godt for os at Jesus vil ha - med alle syndere å gøre.

Og hvem er egentlig den største synder? Du og jeg eller Judas, som forrådte ham? Paulus sier om sig selv at han er den største synder. Når vi tænker på Judas, vi tænker på alle de onde ting som ble gjort mod Jesus i påsken, så tænker vi gerne at det er forfærdelig at han og alle de andre kunne gøre dette. Hvilken forfærdelig skyld hviler ikke over dem for alle disse ugerninger! Og det er helt ret. Peter minder jøderne om deres store synd i sin tale på pinsedag når han sier: at den Jesus som I har korsfestet har Gud gjort til både Herre og Kristus - Peter sier til dem at de har korsfestet Messias, ham som Gud havde sendt til deres frelse, Og da de hørte det, stak det dem i hjerte, og de spurte: Hvad skal vi gøre brødre? Deres samvittighed blev ramt når de hørte Peter minde dem om hvilken grusom handling de havde begået.

Men hva der den egentlige årsag til at Jesus måtte lide og dø? Det er din og min synd. Dybest set er det vi som er skyld i Jesu død! Min Jesus du er såret for mine synder så. Jeg skulle have båret den straf som på dig lå! Det var pga vår synd og skyld at han ble naglet til korset. Han blev gennemboret for vore overtrædelser og knust for vores synder, Es 53. Han kunne ha steget ned fra korset – og forladt den rasende folkemængde. Han havde magt til det. Men han gjorde det ikke. Han blev på korset, fordi han elsket os så højt at han var villig til å gå i døden for os for å sone for all vår synd.

Marias salvelse af Jesus ved dette måltid i Simon den spedalskes hus glæder ham umådelig meget. Maria viser ved dette at hun har forstået at han skulle lide og dø, for hendes synders skyld, i modsætning til de fleste andre, ja i modsætning også til hans egne disciple, som heller ikke forstod det. Men Maria havde forstået det, og troede på ham. Det er ikke noget der glæder Jesus mere end at man tror på ham, setter sin lit til ham og hans frelse.

Nå ville Maria salve ham for å vise ham ære og hyldest og tak. Og den ære og tilbedelse tager Jesus imod med den største glæde – på samme måde som han glæder sig over alle de troendes lovprisning og tilbedelse av ham. Maria havde egentlig gemt denne salve til Jesu begravelse. Det fortæller Jesus os. Men nå salver hun ham på forhånd.

I evangelieteksten læste vi: Lad hende være, så hun kan gemme den (olien) til den dag, jeg begraves. I andre bibeloversættelser står der: Hun har gemt denne olie til min begravelse. Det giver nok bedre mening. For i Matt ev står der: Hun har hældt denne olie ud over mit legeme som en forberedelse til min begravelse.» Maria ville ikke vente til Jesu begravelse. Hun salvet ham forud for hans død og begravelse. Markus ev sier Hun har på forhånd salvet mig til begravelsen. Sagen er nok den, at Maria ville gerne salve Jesu legeme ved hans begravelse, men hvordan skulle det kunne skje, med alle Jesu fjender omkring henne? Derfor beslutter hun sig for å salve ham på forhånd. Hun har gjort, hvad hun kunne, sier Jesus i Markusevangeliet, dvs hun gjorde hvad der var mulig for henne å gøre i denne situation.

Maria salvet altså Jesus med denne olie forud for hans død. Og ingen olie var for kostbar for henne med tanke på at han ved sin død på korset skulle frelse både henne og os alle, fra synd og død og evig fortabelse. Denne frelse kunne ikke værdsattes højt nok - kunne ikke æres højt nok. Sådan tænkte ikke den snusfornuftige Judas – når han sagde: Hvilket sløseri med penge! Jesus derimod glæder sig over Marias tro, og den ære og tilbedelse hun viser ham ved denne anledning.

Men Marias salving også en klar bekendelse av hendes tro. I alles nærvær fortæller hun genom denne handling at Jesus er Messias, den salvede. Deres alles Frelser. Jesus er nå vei til Jerusalem for å lide og dø for deres synder. Maria har forstået det, hun har siddet ved Jesu fødder og hørt hans undervisning. Hun kendte de hellige skrifter og havde forstået, det som disciplene ikke havde forstået: At Messias måtte lide dette og så gå ind til sin herlighed.

Når hun på denne måde salver Jesus med den kostbare salve så bekender hun for alle: Her er Messias, den salvede! Og duften af olien breder sig i hele huset. Huset fyldtes af duften fra den vellugtende olie.

Maria er fuld av taknemlighed for den frelse som Jesus er i færd med å skaffe til veje med sin lidelse og død. Derfor er ingen olie for dyr for henne til å vise hendes taknemlighed. Og Jesus tager henne i forsvar mod Judas og de andre disciple som kritiserer henne. En kritik som sikkert gjorde henne ondt. Men Jesus sier til dem: La henne være. La henne være i fred! Og hos Mattæus får vi vide at han også sier: Hun har gjort en god gerning mod mig. Og så sier han ifølge Mattæusevangeliet: Sandelig siger jeg jer: Hvor som helst i hele verden dette evangelium prædikes, skal også det, hun har gjort, fortælles til minde om hende.« Matt 26,13

Dette er det eneste sted i Det nye Testamente at der sies, at en god gerning mod ham skal fortælles i hele verden. Og hvorfor var det så vigtigt for Jesus at det fortælles i hele verden hvad Maria gjorde mod ham når hun salvet ham? Jo, for det vigtigste for hvert menneske er troen på ham og den tilbedelse og tak til ham som flyder frem fra troen. Det var det som skede her i Betania når Maria salvet Jesus med den kostbare salve.

Henimod påske plejer enten Johannes pasjonen eller Mattæuspassionen av Bach å blive sunget over hele verden. Koncertsale eller kirker fyldes til randen av mennesker som vil høre disse passionerne. Jeg kommer til å tænke på det når Jesus sier: Hvor som helst i hele verden dette evangelium prædikes, skal også det, Maria har gjort, fortælles til minde om hende. For i begyndelsen av Jesu lidelseshistorie – sådan som Mattæus fortæller den, hører vi om Marias salvelse av Jesus. Så selv om det kan være ganske tyndt befolket i mange kirker på Langfredag når Jesu lidelseshistorie blive læst, så er der utrolig mange som rundt i verden får høre om Marias salvelse av Jesus når de i de store skarer strømmer til koncerthus eller kirker for å høre Bachs Mattæuspassion. De får høre om hans tunge gang til Golgata, og om hans korsfæstelse, gennem Bachs gripende passionsmusik. Men jeg håber også folk som hører Bachs pasjoner også lægger mærke til de salmevers som Bach har valgt og som synges indimellem bibelteksterne.

Det er på samme måde som vi gør når vi læser lidelseshistorien på Langfredag. Da synger vi et vers fra O hoved højt forhånet eller en lignende salme mellem læsningerne. For her i disse salmevers som knytter an til evangelieteksten, forkyndes evangeliet, om betydningen av at Jesus måtte lide og dø - og de er også udtryk for de troendes bøn og tilbedelse og taknemlighed til Jesus for at han var villig til å lide og dø for dem. Så derfor håber jeg at disse salmer som Bach bruger i sine pasjoner, og hans måde å tolke disse bibelteksterne gennem toner ikke kun bliver dejlig musik å lytte til, men at budskabet i teksterne kan nå ind til de mange som lytter!

Når Jesus ble taget til fange og hans hænder bliver bundet i Getsemane, så skal vi vide at det var for at du og jeg skulle blive befriede fra syndens bånd. Når han ble ført ind fængsel og mørke, så var for at du og jeg skulle blive ført ud af fængsel og mørke. Når han ble naglet til korset, så blev samtidig dit friheds brev naglet til korset. Når han blev forladt av sin Far i de timer på korset, så er det for at vi ikke skulle blive forladt av vores Far. Det får Bach så tydelig frem i mange av de salmevers og de sange han har brugt for å fortolke lidelseshistorien. Han er optaget av Jesu hellige pines og døds velgerninger, som vi bad om i kollektbønnen i dag.

Vi bad: Almægtige, evige Gud! Du, som har ladet ham (Jesus) lide pine, og dø på korset for vore synder, ….. giv os at vi bliver delagtige i hans hellige pines og døds velgerninger, dvs at vi får del i frugterne af Jesu død, m.a.o den forsoning, fred og frelse som han bragte os med sin død på korset for vore synder.

Jeg kan anbefale Bachs passioner på det varmeste. Hør ham fortolke Jesu lidelseshistorie i den uge som nå kommer, passionsugen, den stille uge. Sproget er på tysk, men det er ikke vanskelig å finde oversættelser til dansk på internet. Måske kan nogen av hans sange være svære for dem som ikke er vant til denne type musik, men lyt til bibelteksterne og ikke mindst til de salmer han bruger.

Frugterne av Jesu død på korset er at du og jeg skulle få syndernes forladelse og blive frelst. Derfor er det så betegnende at med samme Jesus viser sig for sine disciple efter sin opstandelse, så nøler han ikke med å fortælle dem at nå er der fred mellem Gud og mennesker. Nå er der skaffet forsoning. Han sier: Fredvære med jer, og derefter taler han om syndernes forladelse. Forlader I nogen deres synder så er de dem forladt. Fordi han har båret straffen for all verdens synd da han døde på korset, så kan vi nå gå ud i hele verden med budskabet om syndernes forladelse for Jesu skyld.Det er disse velgerninger, denne frugt af Jesu lidelse og død, vi bad om i kollektbønnen, at også vi må få være delagtige i. Amen

Tilbage til prædiken-oversigtDen evangelisk-lutherske Frikirke. Lagt på www.vivit.dk 27.03.2018. post@vivit.dk