Lykke inderst inde (Salme 32)

Kan man blive lykkelig uden at høre et ord? Og kan man være lykkelig uden at sige et ord? Nej, det er vanskeligt at forestille sig ægte lykke, hvis man er isoleret fra alle andre. Og det er umuligt at tænke sig, at hjertet er fuldt af glæde, hvis man sidder tavst i et hjørne i stuen. Lykken opstår ikke i ensomhed. Og det menneske, som har lykken i hjertet, smiler og fortæller.

Men hvad er lykke? Små børn vil gerne have “lykkeposer”, og mange voksne ser gerne på “lykkehjul” og sluger den lykke, som kan opleves i reklamer og film. Det giver en følelse af lykke. Men kort efter sidder man igen i den samme suppedas. For lykke er ikke lykke, før den for alvor kommer ind i hjertet og fordriver den angst, sorg og ulykke, som vi bærer på inderst inde. Derfor er et fattigt barn i et hjem med tryghed langt mere lykkeligt, end det barn, hvis fortravlede forældre overdænger det med “lykkeposer”. - Vi har brug for ord, som rører, varmer og favner os inderst inde. Den Almægtige må gribe ind i de afmægtiges liv.

I Bibelens Salme 32 fortæller David om lykken inderst inde: “Lykkelig den, hvis overtrædelser er tilgivet, og hvis synder er blevet skjult.” Og han beskriver sin erfaring omkring tavshed og åbenhed: “Da jeg tav, sygnede min krop hen, mens jeg stønnede dagen lang. ... Min synd bekendte jeg for dig, og jeg skjulte ikke min skyld. Jeg sagde: Jeg vil bekende mine overtrædelser for Herren, og du tilgav min syndeskyld.” Han behøvede selverkendelse og syndsbekendelse. Det nagede ham, så længe han skød det fra sig. Men da han fik talt ud med den Almægtige om sit liv og modtog tilgivelse, blev han lykkelig. Før oplevede han sit liv som en ørkenvandring. Men nu blev det fuld af lykke og jubel - inderst inde. Han siger: “Hos dig søger jeg skjul, du beskytter mig mod trængsel.”

Kender du den lykke? Måske er den slet ikke så langt borte.

BØN: Herre, jeg kan ikke skjule mig for dig med min synd. Men lad mig skjule mig hos dig i din tilgivelse.