Herrens ord kom til mig ...
Jeremias 1,4-5: Herrens ord kom til mig: "Før jeg dannede dig i moders liv, kendte jeg dig, før du kom ud af moders skød, helligede jeg dig; jeg gjorde dig til profet for folkene."
Gud kommer først. Selvfølgelig. Jeg har jo ikke skabt mig selv. Og jeg holder heller ikke livet i mine egne hænder. Jeg er i Guds hænder! Men hvor ved jeg det fra? Hvordan tør jeg tro det?
Er det ikke lige så sandsynligt, at den Gud, som står bag alt liv, er bedøvende ligeglad med mig, eller at han har forladt mig, og at jeg derfor er på egen hånd? Eller at jeg skal kæmpe for at blive accepteret af Gud? Forfærdeligt!
Nogle mener noget helt tredje: At der ikke findes nogen Gud, og at alt er skabt ved tilfældigheder, og at vi skal leve efter reglen: "Den stærkeste overlever!" Endnu mere forfærdeligt.
Da er det godt at læse Herrens ord til profeten Jeremias. Profeten levede i en tid, hvor Guds folk havde mistet troen på Gud og tog erstattede den med al mulig afgudsdyrkelse. Han skulle prædike for folket, så de kunne få troen på den eneste sande Gud tilbage. Men han frygtede for opgaven. Da sagde Gud til ham: "Før jeg dannede dig i moders liv, kendte jeg dig, før du kom ud af moders skød, helligede jeg dig!"
Disse ord bliver nutidige og højaktuelle, når der er dåb i kirken. Da hører vi, at Gud i dåben gør præcis det samme med spædbarnet. Han har kendt os, før vi blev født. Han genføder os i dåbens bad. Det gjorde han med mig og dig, som er døbt.
Her fornyer Gud min tro på, at jeg ikke har skabt mig selv, og at mit liv er i hans hænder. Han er min Far. Profeten Jeremias fik håb. Og vi får håb. For Herrens ord kommer til os og giver tro på, at Gud frelser og bærer.