5. søndag i fasten (I) - anden søndag før påske

I senere dansk tradition fejres på denne søndag Marias Bebudelsesdag. Men egentlig falder Marias Bebudelsesdag på den 25. marts. Når Marias Bebudelsesdag fejres selvstændigt, bliver denne søndag den 5. søndag i fasten.

Introitus

I+II: Skaf mig ret, Gud,
før min sag mod troløse mennesker,
red mig fra bedragerne,
fra dem, der øver uret! (Sl 43,1)

I: Send dit lys og din sandhed,
de skal lede mig,
bringe mig til dit hellige bjerg
og til din bolig. (Sl 43,3)

I+II: Skaf mig ret, Gud,
før min sag mod troløse mennesker,
red mig fra bedragerne,
fra dem, der øver uret! (Sl 43,1)

Kollekt

Almægtige, evige Gud! Du som for vor skyld har ladet din kære Søn, vor Herre Jesus Kristus, møde modstand og ringeagt fra syndere her på jorden,
vi beder dig, styr og reger os ved din Helligånd, så vi ikke vanærer ham, som de vantro jøder gjorde, men i en ret tro tager imod hans ord og holder fast ved det indtil døden, idet vi altid ser hen til troens banebryder og fuldender, Jesus Kristus, så vi aldrig i evighed skal smage døden, men blive salige ved ham, din elskede Søn, Jesus Kristus, vor Herre, som med dig lever og regerer i Helligånds enhed, én sand Gud fra evighed og til evighed. Amen.

Læsning fra Det gamle Testamente: 4 Mosebog 21,4-9

Så brød de op fra bjerget Hor i retning mod Sivhavet for at gå uden om Edom. Undervejs mistede folket tålmodigheden og talte mod Gud og mod Moses: "Hvorfor har I ført os op fra Egypten for at dø i ørkenen? Her er jo hverken brød eller vand, og vi er lede ved den elendige føde." Men Herren sendte slanger, som bed folket, og mange israelitter døde. Da kom folket til Moses og sagde: "Vi har syndet, for vi har talt mod Herren og mod dig. Bed til Herren om, at han skal fjerne slangerne fra os!" Moses bad for folket, og Herren sagde til Moses: "Lav en slange og sæt den på en stang! Enhver, der er blevet bidt, og som ser på den, skal beholde livet." Så lavede Moses en kobberslange og satte den på en stang; hvis nogen så blev bidt af en slange og rettede sit blik mod kobberslangen, beholdt han livet.

Epistel: Hebræerbrevet 9,11-15

Men Kristus er kommet som ypperstepræst for de goder, som nu er blevet til. Han er gået gennem det større og mere fuldkomne telt, som ikke er gjort med hænder, det vil sige, som ikke hører denne skabte verden til; og ikke med blod af bukke og kalve, men med sit eget blod, gik han én gang for alle ind i det Allerhelligste og vandt evig forløsning. Når nu blodet af bukke og tyre og asken af en ung ko ved at stænkes på mennesker, som er blevet urene, helliger dem og gør dem rene i det ydre, så må Kristus, der i kraft af en evig ånd frembar sig selv som et lydefrit offer til Gud, med sit blod langt bedre kunne rense vor samvittighed fra døde gerninger, så vi kan tjene den levende Gud. Derfor er Kristus formidler af en ny pagt, for at de kaldede kan få den evige arv, der er lovet, ved at han er død til forløsning fra overtrædelserne under den første pagt.

Evangelium: Johannes 8,46-59

"Hvem af jer kan påvise nogen synd hos mig? Når jeg siger sandheden, hvorfor tror I mig da ikke? Den, der er af Gud, hører Guds ord; men I hører ikke, fordi I ikke er af Gud."
Jøderne sagde til ham: "Har vi ikke ret i at sige, at du er en samaritaner og besat af en dæmon?" Jesus svarede: "Jeg er ikke besat af en dæmon, jeg ærer derimod min fader, men I vanærer mig. Jeg søger ikke min egen ære; der er en, der søger den, og han dømmer. Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der holder fast ved mit ord, skal aldrig i evighed se døden." Da sagde jøderne til ham: "Nu ved vi, at du er besat af en dæmon. Abraham døde, og profeterne døde, og så siger du: Den, der holder fast ved mit ord, skal aldrig i evighed smage døden. Du er vel ikke større end vor fader Abraham, som jo døde? Også profeterne døde. Hvem tror du, du er?" Jesus svarede: "Hvis jeg ærer mig selv, er min ære intet værd. Det er min fader, som ærer mig, ham som I siger om: Han er vores Gud; og I har ikke kendt ham, men jeg kender ham. Og siger jeg, at jeg ikke kender ham, så bliver jeg en løgner ligesom I; men jeg kender ham, og jeg holder fast ved hans ord. Abraham, jeres fader, jublede over at skulle se min dag, og han fik den at se og glædede sig." Da sagde jøderne til ham: "Du er endnu ikke halvtreds år, og du har set Abraham?" Jesus sagde til dem: "Sandelig, sandelig siger jeg jer: Jeg er, før Abraham blev født." Da tog de sten op for at kaste dem på ham; men Jesus forsvandt og forlod tempelpladsen.