14. søndag e. trinitatis, 17. september 2017 i Aarhus. Leif G. Jensen
Høstgudstjeneste.
Salmer: 677, Sl 121, 678, 3, 432, 11.Salme 103
Af David. Min sjæl, pris Herren, alt i mig skal prise hans hellige navn. Min sjæl, pris Herren, glem ikke hans velgerninger! Han tilgiver al din skyld, helbreder alle dine sygdomme. Han udfrier dit liv fra graven, han kroner dig med godhed og barmhjertighed. Han mætter dit liv med gode gaver, du bliver ung igen som en ørn. Herren øver retfærdighed og ret mod alle undertrykte.Han kundgjorde Moses sine veje og israelitterne sine gerninger. Herren er barmhjertig og nådig, sen til vrede og rig på troskab. Han anklager ikke for evigt og vredes ikke for altid; han gengælder os ikke vore synder og lønner os ikke efter vor skyld. Så høj som himlen er over jorden, så stor er hans nåde mod dem, der frygter ham; så langt som øst ligger fra vest, så langt har han fjernet vore synder fra os. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham.
For han ved, at vi er skabt, husker på, at vi er støv. Menneskets liv er som græsset, det blomstrer som markens blomster; når vinden blæser over det, er det der ikke mere, dér, hvor det stod, ser man det ikke mere. Men Herrens troskab varer fra evighed til evighed mod dem, der frygter ham, og hans retfærdighed mod børnenes børn, mod dem, der holder hans pagt og husker hans bud og følger dem. Herren har grundfæstet sin trone i himlen, han hersker som konge over alle.
Pris Herren, I hans engle, I stærke krigere, der udfører hans befaling i lydighed mod hans ord.
Pris Herren, alle hans hære, hans tjenere, der udfører hans vilje. Pris Herren, alle hans skaberværker overalt i hans rige.Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og fra Jesus Kristus, vor frelser. Amen.
David sang: ”Glem ikke at sige tak!” Jeg glemmer ikke, at en i min familie for to år siden sagde. ”Det passer ikke!” Hun er en kristen. Men hun har det svært med sygdom. Hun var syg som barn., og hun blev endnu mere syg som voksen. Ja, sygdom har fulgt hende det meste af livet. Det, hun reagerede på, var, at jeg ved et festligt samvær læste op fra Salme 103, hvor der jo står: "Han som læger alle dine sygdomme” – glem det ikke! (v3). Hun modsagde David og Bibelens ord. Men hvad skal man gøre, når man oplever at virkeligheden er den modsatte, og at Gud ikke læger alle mine sygdomme? Derimod lader han mig ligge i sygdom i årevis, og jeg oplever vanskelige ting i mit liv. Salmens ord passer ikke altid! Den passede ikke på hende, jeg tænker på. Og det var bare det, hun konstaterede for to år siden. Den dag blev Salme 103 en anden salme for mig. Og jeg kæmper stadig med Davids ord. - Nu var jeg forleden igen sammen med min kære slægtning. Hun er en kristen, som lever i troen på Gud og stoler på Jesus som sin Frelser. Hun er et usædvanlig glad menneske, en, man bliver glad over at møde og være sammen med. Men hun har det samtidig svært med sygdom.
Hvad ved David om at have det svært? Der er grund til at se nærmere efter i salmen, hvad David om lidelser, siden han skriver, som han gør. Når Da vid minder os om at takke og prise Gud, er det så, fordi alt er lykkedes? Er det meningen? Og hvordan kan man være glad, når man er ramt af lidelser og har det vanskeligt - og at det har stået på i 3 år, 9 år, 21 år, eller måske det meste af livet? David nævner et bundt af velgerninger i v.3-5: Tilgivelse (v3), helbredelse (v3) og frelse fra graven (v4). og at han mætter dit liv med gode gaver (v5). Og dermed nævner han jo også indirekte lidelser: Synd, skyld, sygdom og dødsfald. Så det ved han åbenbart noget om. Men der lyder umiddelbart, som om han er kommet fri af det og nu ikke mere mærker det. Men døden har han i hvert fald foran sig. Så hvad døden angår udtrykker han håb om en hjælp, Gud vil give ham, når han skal dø. Han siger også: "Herren øver retfærdighed og ret mod alle undertrykte" (v6). Gud tager sig af de undertrykte. Her viser han os, at han ved om mennesker, som oplever undertrykkelse, nedtrykthed i sindet eller undertrykkelse af andre mennesker eller af sygdom og lidelser. Gud tager sig af dem, også selv om de lige nu har det svært.
Hvor ved David det fra? Måske fra bibelhistorien. For nu nævner han Moses’ liv og det, Gud gjorde mod og gennem Moses. ”Han kundgjorde Moses sine veje og Israelitterne sine gerninger” (v7). Moses liv var ikke noget let liv. Og Israelitterne oplevede sygdom, skyld og dødsfald. Der er mange beretninger om det i Mosebøgerne. Tænk på ørkenvandringen. Men der er også eksempler på, at Gud var nådig og barmhjertig. David siger det: ”Herren er barmhjertig og nådig, sen til vrede og rig på troskab. Han anklager ikke for evigt" (v8-13). David nævner særligt tilgivelsens dybde og højde og grænseløshed. Gud tilgiver, som ingen af os formår det. Skylden fjerner han.. – Efter at Jesus er kommet, ved vi, hvordan: nemlig ved Jesu stedfortrædende offer for vore synder! Sådan! Her får vi grund til tak.
Men hvad så med sygdommen og svære ting i livet? David beskriver det sådan: ”For han ved, at vi er skabt, husker på, at vi er støv. Menneskets liv er som græsset, det blomstrer som markens blomster; når vinden blæser over det, er det ikke mere, dér, hvor det stod, ser man det ikke mere” (v14-16). Kan vi takke Gud for det? At vi blomstrer en kort tid – og så er væk. At livet går under. Og at sygdommen raser? Eller andre svære ting rammer os? – Det er næsten ikke til at forstå, at David kan nævne så frygtelige ting i en salme, hvor han opfordrer os til at prise og takke Gud. Og hvor han har indledt med at Herren læger alle dine sygdomme og tilgiver alle dine misgerninger. – Hvordan hænger det sammen? Det kommer nu i vers 18: Salmens store ”MEN”: ”Men Herrens troskab varer fra evighed og til evighed mod dem, der frygter ham, og hans retfærdighed mod børnenes børn mod dem, der holder hans pagt og husker hans bud og følger dem.” David tænker på PAGTEN. Guds pagt med os. Pagten, hvor Gud lovede at gøre det hele for os – alt sammen. frelsespagten, hvor han lovede at sende Jesus! Se, hvordan han kommer til 10 spedalske! Se, hvordan han selv opstod fra graven. Og hør, hvordan han lover os opstandelse og evigt liv. Og han siger: Jeg er med jer i jeres hverdagsliv, så I kan ære og takke Gud og tjene jeres næste.
Hvis vi skal takke Gud midt i nøden, behøver vi at se dybt ind i Guds troskab og pagt, dvs. ind i, hvad Gud har gjort for os i Jesus Kristus. Det gør vi, når vi husker på pagten, han sluttede med os i dåben. Og når vi deltager i pagtsmåltidet, hvor Jesus giver os sit legeme og blod. Og når vi hører og hviler i pagtens ord, som lover dig evigt liv. Hjælpen ligger ikke i at vi bliver raske fra nu af og til vi dør. For døden kommer. Og da har vi kun én ting, som bærer: Jesus! Pagten. Dåbens pagt. Den nye pagt ved Jesu blod. Vi visner og forgår, men Gud er trofast og barmhjertig. Han er vor barmhjertige far. Og det er han allerede nu. Lige i dag. Lige her midt i dit liv. Det vidste David. Og det fortæller han os. Men han nøjes salmen igennem med at sige det til sig selv. Han lægger ikke pres på os. Han fortæller bare, at han selv har brug for selv at sige TAK, også selvom livet har været svært og stadig er det og også vil blive det i den kommende tid. For Gud er hans far! Og så vover han alligevel til sidst at opfordre andre: Han opfordrer englene, hærskarerne og tjenerne, som Gud har skabt, ja, alle skaberværker (v20-22a). Han ved jo ikke, om de vil være med. Men uanset hvor mange der vil prise Gud, så siger han til sig selv: ”Min sjæl, pris HERREN!” (v22b).
Den evangelisk-lutherske Frikirke. Lagt på www.vivit.dk 19.09.2017. post@vivit.dk
