Himmeriget er her virkelig!

6. søndag e. trinitatis, 12. juli 2015 i København og Aarhus, LGJ
Salmer: 370v1-3, 600, 370v4-6,46v4-6.

Matthæusevangeliet 5,20-26
For jeg siger jer: Hvis jeres retfærdighed ikke langt overgår de skriftkloges og farisæernes, kommer I slet ikke ind i Himmeriget. I har hørt, at der er sagt til de gamle: 'Du må ikke begå drab,' og: 'Den, der begår drab, skal kendes skyldig af domstolen.' Men jeg siger jer: Enhver, som bliver vred på sin broder, skal kendes skyldig af domstolen; den, der siger: Raka! til sin broder, skal kendes skyldig af Det store Råd; den, der siger: Tåbe! skal dømmes til Helvedes ild. Når du derfor bringer din gave til alteret og dér kommer i tanker om, at din broder har noget mod dig, så lad din gave blive ved alteret og gå først hen og forlig dig med din broder; så kan du komme og bringe din gave. Skynd dig at blive enig med din modpart, mens du er på vej sammen med ham, så din modpart ikke overgiver dig til dommeren og dommeren igen til fangevogteren, og du kastes i fængsel. Sandelig siger jeg dig: Du slipper ikke ud derfra, før du har betalt den sidste øre.

Jesus taler til os om at komme ind i Himmeriget. Samtidig nævner han kravet for at komme derind: nemlig at vi er retfærdige. Og til sidst viser han, hvor langt, de er fra selv at opfylde dette krav .

I. DRØMMEN OM HIMMERIGET

Det første er at komme ind i Himmeriget. "For jeg siger jer: Hvis jeres retfærdighed ikke langt overgår de skriftkloges og farisæernes, kommer I slet ikke ind i Himmeriget." Guds folk på den tid, jøderne, havde drømme og længsler efter Guds rige! De ventede på at der skulle en konge, Messias, og at han ville oprette et rige, som var evigt, og som ville give dem fred og lykke. Et rige her på jorden – og efter døden. Vi møder det ofte. En velhavende ung mand spørger Jesus: ”Hvad godt skal jeg gøre for at få evigt liv?” (Matt 19,16). Jesus fortæller om himmeriget i sine lignelser, fx. ”Himmeriget ligner en konge, der holdt sin Søns bryllup … og kaldte de indbudte til brylluppet” (Matt 22,2). Og han siger et sted: "De skal komme fra øst og vest og sidde sammen med Abraham, Isak og Jakob i Himmeriget.” (Matt 8,11). Og en røver bad: ”Jesus, husk mig, når du kommer i dit rige” (Luk 23,42).

Lykke og fred i livet, det er, hvad mennesker til alle tider har ønsket og ønsker for sig selv og andre. Vi ønsker det her på jorden. Men vi erfarer, at det er svært, ja, umuligt for os at opnå. Årsagerne er det dårlige, mennesker gør - inklusive os selv. Lidelse, sygdom og død forhindrer også at livet er et "himmerig". og ikke mindst ondskaben i verden. Derfor går drømmen videre til livet efter døden. Men i vores danske kultur har de fleste opgivet den side af drømmen, fordi de ikke tror, at der findes noget sikkert om livet efter døden. Også drømmen om et liv på jorden, hvor mennesker er gode mod hinanden, lever kun hos hårdkogte kommunister og pacifistiske enfoldige. Vi danskere går som helhed mere og mere efter vor egen lykke og velstand her og nu. Den enkelte sørger for sig selv. Det er tendensen - og vores folkesygdom.

Overfor alt dette er det en stor SKAT, at vi som kristne har fået profeternes og apostlenes ord, hvor Gud selv fortæller at Jesus, Guds Søn, blev menneske og kom med Guds rige til mennesker. Da lød det jo: ”Tiden er inde, Guds rige er kommet nær; omvend jer og tro på evangeliet!” (Mark 1,15). Og det er lindrende og fylder med glæde, når vi hører: ”Salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres. Salige er de sagtmodige, for de skal arve jorden. … Søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift!” (Matt 5,1.5; 6,33). Her befries vi fra at søge os selv. I stedet kan vi søge fællesskab med Gud – og Gud vil sørge for os. Himmeriget findes virkelig her på jorden mellem mennesker, som tror på Jesus. Og det varer ved efter døden. Hvilken gave! Sådan gør Gud ønsket om at komme ind i Himmeriget levende hos os.

II: HVORDAN KOMMER VI IND I HIMMERIGET?
a. Kravet til os

Men hvordan kommer vi ind i Himmeriget? Hvordan får vi her i livet del og plads i det rige, Jesus har oprettet? Jesus forklarer, at kravet er ”retfærdighed”. Det danske ord er sammensat af to ord: ”Ret” og ”Færdighed” eller "Færd'. Altså den rette måde at færdes på sammen med andre mennesker, at leve i kærlighed og godhed. Sådan skal vi være i hjertet, og det skal vise sig i gerning. - Og Jesus nævner den tids bedste mennesker, som gjorde det yderste for at være perfekte, og som investerede alle kræfter i at opfylde Guds krav. Han siger: ”Hvis jeres retfærdighed ikke langt overgår de skriftkloges og farisæernes, kommer I slet ikke ind i Himmeriget!”

Hvem ville han nævne i dag? Der er jo også dem, for hvem etik betyder meget i politik, på arbejdspladser, i skoler osv. Der tales meget om miljø, mobning, og stress. Og man kommer efter politikkerne, hvis de skejer ud på bestemte områder, som er øverst på dagsorden: frihed og tolerence. Samtidig er der andre områder, hvor politikerne kan oprøfe sig næsten som de vil. De skal leve op til højeste standart mht. frihedslovgivningen, men sådan noget som troskab imod ægtefælle, har ingen betydning. - Sådan var det også med farisæerne og de skriftkloge på Jesu tid. På nogle punkter var de tæt på at være "fuldkomne". De gik op i småting og overholdt regler ned i detaljen. Og de lavede selv vanskelige regler, for at deres retfærdighed kunne bevises overfor andre mennesker. Men pengegriskhed og ægteskabsbrud tog de det ikke så tungt med.

Jesus siger nu til os, at vores retfærdighed langt skal overgå de skriftkloges og farisæernes. Ikke kun lidt, men langt. Vi skal have en retfærdighed, som ber helt i overenstemmelse med Guds bud, og vi skal virkeliggøre den i vores liv. ”Så vær da fuldkomne, ligesom jeres himmelske far er fuldkommen!” (Matt 5,48). - For at komme ind i Guds rige og leve der, skal vi være fuldkomne.

b. Jesus har opfyldt kravet - for os!

Med sådanne ord virker det, som om ingen har mulighed for at få del i Guds rige, hverken her på jorden i troens rige eller efter døden i det evige Himmerig. Men da skal vi høre, at Jesus i samme bjergprædiken siger som indledning: ”Salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres.” De fattige i ånden, var vel ikke mere retfærdige end farisæerne og de skriftkloge. De var kun fattigere. Og ”Salige er de, som hungrer og tørster efter retfærdigheden, for de skal mættes!” De, som ikke har retfærdigheden i sig selv, de skal blive mættet med den. Hvad mener han? Hvordan går det til?

Jesus forklarer det i versene umiddelbart før prædike­teksten i Matthæus 5,17:”Tro ikke, at jeg er kommet for at nedbryde loven eller profeterne. Jeg er ikke kom­met for at nedbryde, men for at opfylde.” Han siger ikke, at han er kommet for at lære os at opfylde loven, men at han er kommet for selv at opfylde den. Og det er her, vores retfærdighed vokser frem – hos Jesus! Vi får den som gave! Kun sådan kan vores retfærdighed overgå de skriftkloges og farisæernes!!

Der er klare eksempler i evangelierne, at det er sådan, vi bliver retfærdige overfor Gud. Tænk på Jesu fortælling om tolderen og farisæeren i templet (Lukas 18). Hvem gik retfærdiggjort hjem? Ikke farisæeren, som kunne rose sig af meget. Men tolderen, som sagde: ”Gud, vær mig synder nådig!” (Lukas 18). Han gik retfærdiggjort hjem. Hans retfærdighed overgik farisæerens, selv om han var en synder.. For han blev retfærdiggjort af Gud, da Gud tilgav ham! Eller tag røveren på korset. Til ham sagde Jesus: ”Sandelig, sandelig siger jeg dig: I dag skal du være med mig i Paradis!” Hvordan overgik denne forbryder og morders retfærdighed de skriftkloges og farisæernes? Svaret er enkelt: Fordi han blev retfærdiggjort af Jesus. Jesus havde på sit kort bedt: ”Fader tilgiv dem!” Og røveren tog imod tilgivelsen! Og bad: ”Jesus, husk mig, når du kommer i dit rige!” Og det gjorde Jesus. Og røveren kom ind i Himmeriget samme eftermiddag og aften – mens han hang på korset – og da han døde lidt efter.

III: VI LEVER UENDELIGT LANGT FRA AT OPFYLDE KRAVET SELV

For at vi ikke skal anse evangeliet for at være en ligegyldighed, viser Jesus os for det tredje, hvor langt vi personligt er fra at opfylde Guds krav i vores hverdag. Han siger: ”I har hørt, at der er sagt: Du må ikke begå drab.” – Og så tænker vi måske ved os selv, at det da er godt, at vi ikke har slået nogen ihjel. Men da kommer han med udlægningen: ”Enhver, som bliver vred på sin broder, skal kendes skyldig af domstolen; den, der siger Raka til sin broer, skal kendes skyldig af Det store Råd; og den, som siger Tåbe! Skal dømmes til Helvedes ild.” - Hvem her er nu retfærdig? Hvem af os kan komme i himlen? Hvem af os tør sige, at vi lever med Gud, når vi kender til sådanne tanker og gerninger i vores liv?

Her står nu som skyldige og behøver alt. Vi er i samme situation som tolderen og røveren , som evangeliet fortæller om. Det har vi brug for at vide og mærke. Både for at vi må forsøge at gøre det bedre – være milde og retfærdige og gode mod hinanden. Og for at vi kan få hunger og tørst efter retfærdigheden – dvs. efter tilgivelsen. Og Jesus lover: ”I skal mættes!” - Sådan er det at være kristen! Drømmene om et godt liv, går i opfyldelse. Himmeriget er nær. Jesus er nær.

”Omvend jer og tro på evangeliet, for Himmeriget er kommet nær!” Sådan kalder Jesus på os. Og vi er klar over, at der er brug for, at vi vender os fra vores vrede, vores grimme ord og tanker mod vores næste! Uden tilgivelse, må vi gå fortabt. Men med tilgivelsen har vi Guds nåde og er retfærdige for Gud og lever allerede i dag i Guds rige! Det er kristendommens hovedbudskab. Loven og Evangeliet. At vi er fortabte i os selv. Og at Jesus er vores frelser. Amen.