Din første prioritet

Læseprædiken på 18. søndag efter trinitatis (I) i Løsning og Århus ved pastor Leif G. Jensen.
Salmer: 363 - 500 // 600 - 51.

Matthæus 22,34-46

Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på saddukæerne, samledes de, og en af dem, en lovkyndig, spurgte ham for at sætte ham på prøve: "Mester, hvad er det største bud i loven?" Han sagde til ham: "'Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind.' Det er det største og det første bud. Men der er et andet, som står lige med det: 'Du skal elske din næste som dig selv.' På de to bud hviler hele loven og profeterne." Mens farisæerne var forsamlet, spurgte Jesus dem:"Hvad mener I om Kristus? Hvis søn er han?" De svarede: "Davids." Han sagde til dem: "Hvordan kan David så ved Ånden kalde ham herre og sige: Herren sagde til min herre: Sæt dig ved min højre hånd, indtil jeg får lagt dine fjender under dine fødder? Når David altså kalder ham herre, hvordan kan han så være hans søn?" Ingen kunne svare ham et ord, og fra den dag turde heller ingen længere spørge ham om noget.

Nåde være med jer, og fred fra Gud vor Fader og fra Jesus Kristus, vor Herre! Amen.

Enhver af os følger bud og regler hver eneste dag - både bevidst og ubevidst. Når vi færdes i trafikken følger vi en række færdselslove. Og hjemme er der en husorden, dvs. ting, som vi gør og ikke gør. Det handler om at bevare en tilpas orden, så vi ikke ødelægger det for os selv eller andre. Der er regler for madlavning, vask, skolegang, lektielæsning osv. Hvis vi skrev alt dette ned, ville vi måske blive overrasket over så mange ting, der er lagt fast.

Hvad har første-prioritet?

I søndagens evangelium bliver Jesus spurgt: "Mester, hvad er det største bud i loven?" Jesus svarede, at der er to bud, som tilsammen er det største bud.

For at forstå spørgsmålets baggrund, og hvor stærkt svaret er, skal vi vide, at de jødiske lovlærere havde ikke mindre end 613 bud. Heraf var 248 positive bud, dvs påbud - noget, man skulle. 365 var negative, dvs forbud, altså noget, man ikke måtte gøre.

Når man havde så mange bud, var det klart, at nogle bud måtte være vigtigere end andre. Hvis man i en situation stod overfor valget mellem at gøre to forskellige ting, måtte det "største" bud være det, man skulle vælge at følge. Og her valgte den tids fromme undertiden forkert, ligesom vi står i fare for at vælge forkert. F.eks. ved vi, at farisæerne tilsidesatte omsorg og kærlighed mod deres gamle forældre til fordel for at give en tempelgave. Jesus sagde: Gud har sagt: 'Ær din far og din mor!' og: 'Den, der forbander sin far eller sin mor, skal lide døden.' Men I siger: Hvis nogen siger til sin far eller sin mor: Det, du skulle have haft som hjælp af mig, skal være tempelgave! så behøver han ikke at ære sin far. I har sat Guds ord ud af kraft af hensyn til jeres overlevering. (Matt 15,4-6).

Kunne det tænkes, at der på lignende måde er noget i vores liv, som har fået en forkert betydning og er blevet sat på en forkert plads af os, så det går ud over noget andet? Sker det, at vi tilsidesætter og svigter nogen af vore nærmeste, fordi vi har gjort noget andet større og vigtigere end kærligheden til dem? Og kunne det tænkes, at vi vanærer Gud i vores liv ved noget af det, vi ellers synes er helt i orden, at vi gør?

Hvordan finder vi ud af, hvor vigtig en aftale, en pligt eller et bud er? Måske har du magneter på køleskabslågen. Her hænger alle sedlerne om, hvad du skal huske: sedler fra skole og foreninger, huskeseddel til købmanden, kirkekalenderen og andre sedler. Eller du har dem på en opslagstavle eller i din lommebog. Når to pligter kræver dig på en og samme tid, hvad gør du så? Hvad vælger du?

En måde at afgøre det på er at spørge efter konsekvenserne, hvis du undlader at gøre det. Hvilke følger får det? Det var en typisk måde, farisæerne brugte. Nogle målte budenes vigtighed ud fra, hvilke ofre der skulle bringes for en overtrædelse. Andre afgjorde det ud fra "Sabbats-lovene". Hvad ville Jesus mon sige? Det er spørgsmålets baggrund.

Her er din første-prioritet!

Jesus svarer positivt. Det lyder kort og klart til farisæerne - og til os: "'Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind.' Det er det største og det første bud."

Af hele dig hjerte, sjæl og sind. Hjertet er centrum for din person. Her bor sjælen. Og herfra udgår dit sindelag, tanke og overvejelse. Sjælen er den kraft, som giver dit legeme liv. Og sindet er tanken, kraften til at tænke; dine ideer og din overbevisning, som din personlighed handler efter.

Dette bud er ikke strikket sammen af mennesker. Det er Skaberen, som siger det til dig. Han ved, hvordan vi hænger sammen, og hvordan vi er lavet. Vi har hjerte, sjæl og sind.

Og nu siger han: "Af hele dit hjerte..." Du skal ikke elske delvist, men helt. Gud vil ikke have lidt af dig, men hele dig. Ikke det mindste hjørne i dit liv må være lukket overfor Gud. Hele hjertet er hele din person og personlighed. Hele sjælen er alt det, der lever i dig og giver kroppen liv. Hele sindet med alt, hvad du sætter i gang, skal være rettet mod Gud i kærlighed.

Og dette skal du gøre, fordi Gud er din Skaber og Frelser, HERREN. Det er HERREN, du skal gøre mod og for. Dvs. mod ham, som blev født i Betlehem: For barnet, som blev lagt i krybben, "han er Kristus, HERREN" (Luk 2,11). Og du skal gøre det for og mod ham, som døde på korset og opstod fra graven. For han er, hvad den tvivlende 8 dage efter påske måtte bekende: "Min HERRE og min Gud!" (Joh 20,28). Det er ham, du skal elske først. Det er ham, som står over alt det, vi ellers kan planlægge og sætte os for her i livet.

- Det gør noget ved køleskabslågen og opslagstavlen! Det sætter alle vore aftaler og pligter ind i et herligt lys. Alt skal du vurdere ud fra dette bud - om det er et forældremøde, du skal til - om du skal til fodbold - om du skal købe cornflakes eller på strøgtur - om du skal på weekend eller ferie - om du skal til bibeltime - om du skal tilmelde dig det nye vinter-kursus, eller om du skal ringe til Sofie kl. 17.

"Men der er et andet, som står lige med det: 'Du skal elske din næste som dig selv.'" Elske! Betyder det at holde af og være ven med? Eller betyder det at være tiltrukket af og synes om? Nej. Det betyder her at ofre sig for og give sig hen for. Du skal elske din næste, ligesom den barmhjertige samaritaner elskede den for ham ukendte mand, der lå halvdød i vejkanten. Han var ikke tiltrukket af ham, og han kendte ham end ikke på forhånd. Men han ofrede sig for ham. Og han betalte for ham. - Kærlighed til Gud er uløseligt bundet sammen med kærlighed til din næste. Hvordan kan du elske Gud, som du ikke har set, hvis du hader din broder, som du har set? spørges der i Første Johannesbrev.

Jesus siger, at disse to bud om kærlighed "står lige". Og alligevel er det ene det første, og det andet nummer to.

Alle pligters og prioriteters omdrejningspunkt

Hvorfor disse to bud? Fordi hele loven og profeterne hviler på dem. De er så at sige de hængsler, som alt andet drejer om.

Enhver dør eller låge har jo hængsler. Tag hængslerne væk, så falder lågen ned, og magneterne og sedlerne på køleskabslågen bliver dermed spredt rundt i køkkenet, og du mister overblikket over, hvad du skulle huske og gøre. Og dermed bliver det helt tilfældigt, hvilken seddel du finder først. På samme måde mister du overblikket og evnen til at skelne i dit liv, hvis du tager det dobbelte kærlighedsbud bort.

Men hvem kan få orden i sit liv, så kærligheden til Gud og ens næste er styrende? Hvem kan få kærligheden ind på en førsteplads? Hvordan kommer dit liv til at dreje sig om disse ting: At du giver dig hen for og i kærlighed ofrer og giver dig til HERREN og til DIN NÆSTE i skole, hjem, i menighed og på arbejdsplads?

Og hvad nytter det alt sammen, hvis der ikke er kærlighed? Skoleskemaet, mødetid på arbejdet, lønsedlen, arrangementet i morgen aften, tandlægebesøget på onsdag, gudstjenesten søndag formiddag?

Vi får hjælpen, når vi ser, hvor kærlighedens bud har deres faste punkt. For der, hvor det er, der er også hjælpen og kraften til os i vores liv. Men hvor er kærlighedens hængsler fastgjort?

KRISTUS - din HERRE

JESUS, HERREN, Ham, som gav os budet, i Ham hænger kærligheden fast. Herfra udgår den. Hos ham findes den.

Den kærlighed, som kræves af os i hverdagen, kender vi ikke, uden vi kender JESUS. Han er vores Herre, og han er Herre for vores næste.

Jesus vender vores opmærksom fra vort gode spørgsmål om budene og pligterne i vores hverdag hen til det endnu vigtigere spørgsmål: om Kristus, Guds Søn, hvem han er! Mens farisæerne var forsamlet, spurgte Jesus dem:"Hvad mener I om Kristus? Hvis søn er han?" De svarede: "Davids." Han sagde til dem: "Hvordan kan David så ved Ånden kalde ham herre og sige: Herren sagde til min herre: Sæt dig ved min højre hånd, indtil jeg får lagt dine fjender under dine fødder? Når David altså kalder ham herre, hvordan kan han så være hans søn?"

Jesus udfordrer og hjælper os til at se, at HERREN både er over os og under os. Han er både Gud og menneske. Han var Davids Herre og Davids Søn. Han er både den, som kræver kærlighed af os, og som elsker os i selvopofrende kærlighed. Sådan er HERREN.

Hvordan skal det forstås? Findes det menneske på jord, som er vores tjener, og som samtidig er vores Herre? Jesus spørger sine tilhørere og siger: "Hvad mener I om Kristus? - Hvem er han?" Jesus er den eneste, som dette passer på. Han er barnet, som blev undfanget ved Helligånden, født af Jomfru Maria og lagt i krybben. Han er Guds søn og menneskesønnen. Det passer på ham, som blev pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og begravet. Han tog vores vilkår på sig. Han tog vore synder på sig. Han er trådt dig helt nær. Han er din tjener. Og samtidig er han den ophøjede Herre, som har sejret over døden og synden. Han er din beskytter i dag og i morgen.

JESUS er under dig, over dig, og omkring dig som din HERRE. Det dobbelte kærlighedsbud har sin grund i ham. Han har givet dig budet. Og han elsker dig. Derfor: ELSK HERREN. ELSK DIN NÆSTE. Og husk, at alle dine sedler med hverdagens opgaver og pligter hører hjemme på den låge, som har sådanne hængsler. Da skal du nok finde ud af, hvad der er det rigtige at gøre i morgen. Amen.

Den evangelisk-lutherske Frikirke. Lagt på www.vivit.dk juni 2001. Rettet marts 2004