Forside www.vivit.dk

Sådan skal det ikke være!

Oversigt
Søgemaskine


prædiken

hele
gudstjenesten

13. søndag e. trionitatis, 26. august 2018 i Aarhus. LGJ
Salmer: 692, 258v1, "Abraham fik klar besked", 286, 167.

Matthæus 20,20-28
Da kom Zebedæus­sønner­nes mor hen til Jesus sammen med sine sønner, kastede sig ned for ham og ville bede ham om noget. Han spurgte hende: "Hvad vil du?" Hun sagde til ham: "Sig, at mine to sønner her må få sæde i dit rige, den ene ved din højre, den anden ved din venstre hånd." Jesus svarede: "I ved ikke, hvad I beder om. Kan I drikke det bæger, jeg skal drikke?" "Ja, det kan vi," svarede de. Han sagde til dem: "Mit bæger skal I vel drikke, men sædet ved min højre og ved min venstre hånd står det ikke til mig at give nogen; det gives til dem, som min fader har bestemt det for."

Da de ti andre hørte det, blev de vrede på de to brødre. Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: "I ved, at folkenes fyrster undertrykker dem, og at stormændene misbruger deres magt over dem. Sådan skal det ikke være blandt jer. Men den, der vil være stor blandt jer, skal være jeres tjener, og den, der vil være den første blandt jer, skal være jeres træl, ligesom Menne­ske­­sønnen ikke er kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange."

I.

”Sådan skal det ikke være.” Jesus siger det i evangeliet. Han siger det til sine disciple. Vi siger også nogle gange sådan, nemlig når vi ser, at noget ikke er, som det bør være. Det forstyrrer os. Vi mærker jo, at det er dårligt, når tingene ikke er, som de skal være.

Eksempler: Det er måske et barn, som bliver forsømt af sine forældre, ikke får ordentlig mad, ikke får sin søvn, ikke får omsorg. Sådan skal det ikke være. Hvis forældrene bruger tiden på egen ære, selvudfoldelse – og ikke virkelig er sam­men med børnene og sørger for dem, kan det påføre barnet uoprettelige skader for livet. Sådan skal det ikke være!
- Eller at et menneske (en ung eller en ældre), som er alene og bliver ensom, fordi de andre har travlt med sig selv. I går oplyste vores regering, at den vil afsætte 400 millioner kroner til at styrke kommunernes indsats mod ældres ensomhed, sorg og selvmord. For hverken unge eller ældre må lades alene i ensomhed med sorgen. Sådan skal det ikke være i Danmark. Og heller ikke i vores menighed. Det skal ikke være sådan, at nogen føler sig overset og bliver ensom hvor du og jeg er. Og vi behøver ikke at vente på at få andel i de 400 millioner kroner for at tage os af ældre og unge.
- Eller at mand og kone taler nedsættende om hinanden og ikke giver hinanden ære. Sådan skal det ikke være! Det er hverken godt for mand eller kone.
– Eller at manden eller kvinde i smug søger tilfredsstillelse hos andre eller i spil eller film, og lader den anden alene. Sådan skal det heller ikke være. Paulus skriver direkte om det i sine breve. For det fandt sted i menighederne i Efesus og Korinth – og det sker hos os.
- Eller at vi snakker meget med hinanden og andre, men næsten slet ikke med Gud i daglig bøn og bibellæsning. Der er der ikke tid til. Det forsømmes. Sådan skal det ikke være.

Jesus siger i dag: ”Sådan skal det ikke være iblandt jer!” Og vi har brug for at lytte.

 

II.

Hvem kan tillade sig at sige sådan? Det er vanskeligt at sige sådan direkte, når man møder svigt i forhold til børn, ældre, ægtefælle og i troens liv med Gud. Det er ikke let at sige. Det er lettere at tale med andre om. En grund til, at det er svært at sige, er, at vi dermed fremstår som bedre. Og er vi det? Det var jo problemet blandt disciplene. De havde ikke noget at lade hinanden høre – og så var der ingen vej ud af det forkerte. Da er det godt, at Jesus siger det i evangeliet. Og han er den eneste, der kan sige det med myndighed, så vi ikke skubber det fra os. Der er det særlige ved Jesus Kristus, at han kan sætte os på plads og vise os sandheden, uden at vi mister modet og bliver trodsige. Ja, det kan han! Sådan er evangeliet. Det irettesætter os, samtidig med at vi får tilgivelse. Det er jo lige, hvad vi hører han gør med sine disciple i dag:

To af dem hed Jakob og Johannes. De var brødre. De havde fulgt Jesus i tykt og tyndt og været trofaste! Og de havde et brændende ønske: nemlig at få hæderspladsen, når Jesus -snart ville blive konge i Jerusalem (det forventede de jo). De må have talt med deres mor om det. For det var hende, der bad Jesus om det. Og de to stolte unge mænd ventede spændt på Jesus’ svar. Jesus spurgte dem så: ”Kan I da drikke det bæger, jeg skal drikke?” Hermed mente han: ”Kan I virkelig udholde det og gennemstå det, som jeg skal udholde, når jeg bliver indsat som konge?” Og de svarede uden videre: ”Helt sikkert, Jesus. Det kan vi!” Men de forstod ikke, hvad de sagde. De forstod ikke, at Jesus skulle blive konge gennem korsfæstelse, død og opstandelse.

De andre disciple hørte det hele og blev virkelig vrede. Sådan skulle de ikke have sagt! Sådan skal det ikke være! Johannes og Jakob er vel ikke så meget bedre end os andre! Her har vi et eksempel på, at kristne i stedet for at sætte hinanden i rette, bliver forargede og vrede på hinanden. Men er vi bedre selv? Men Jesus taler nu til dem – alle 12 disciple – og til os. Han viser dem og os politikere, præsidenter og ledere i folket. De kæmper for at få ære og ros og mere magt. Og de opfører sig umoralsk. – Og vi nikker og må sige: Ja, Jesus. Hvor er det dog sandt. Men så siger han: ”Sådan skal det ikke være blandt jer.” – Og sådan kritiserer han ikke kun Jakob og Johannes, men dem alle. Også os. Og da bliver der meget stille. Sådan er det nødvendigt for os her i menigheden og i vore familier, at vi alle bliver bøjet og ser, at vi har svigtet hver især på vores måde. Jo vi har.

 

III.

Og Jesus fortsætter, hvordan det så bør være: Den største skal være tjener for de andre, og den første, skal underordne sig under de andre som om han/hun var en slave. Sådan skal det være. Vejen frem er altså ikke, at vi nu sætter hinanden på plads, men at Gud sætter os på den plads, hvor vi hører hjemme: Som den mindste, og som tjeneren. Altså at vi tager os af vore børn, at vi tager os af den ældre, som er alene, ”enker, faderløse og fremmede”, som der bliver sagt så ofte i Gamle Testamente, at vi skal. Og at vi ærer ægteskabet og ikke søger seksuel tilfredsstillelse i utugt hverken på film eller praksis.

Men Jesus standser ikke her. Han siger: ”Ligesom Menneskesønnen ikke er kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange!” Her giver Jesus sine disciple og os håb og giver os modet tilbage. For han nøjes jo ikke med at sige, hvordan det ikke skal være, og hvordan de skal gøre. Han fortæller os også, hvordan det er med ham i forhold til os og alle andre, som har svigtet. Menneskesønnen tjener os. Han giver sit liv som løsesum for mange. Er alt så ikke, som det skal være? Din gæld, som du mærker, at du har med alle dine svigt overfor dine nærmeste, menighedsmedlemmer, naboer, ægtefælle, børn og menighed, den gæld er betalt af Jesus. Alt er vel. Alt er vel på grund af Jesus Kristus!

Er der her ikke styrke og kraft til at høre om vore svigt, så vi kan begynde på ny? I forhold til vore børn, i forhold til naboer, i forhold til en kristen bror og søster i menigheden, og i forhold til dem, som vi burde være noget særligt for, fordi de er alene og er ramt! Vi får også her en stærk grund til at høre, hvordan det ikke skal være hos os – og hvordan det skal være, så vi beder om tilgivelse og hjælp. Hjælp til at finde tid til stilhed og bøn og fornyelse i troens fællesskab.

BØN: Almægtige Gud og Far i Himlen! Lad altid evangeliet lyde til os, så vi kan vide, at Jesus har gjort alt godt for os, og så vi får kræfter til at sætte os nederst og tjene hinanden. Amen.

Tilbage til prædiken-oversigtDen evangelisk-lutherske Frikirke. Lagt på www.vivit.dk 27.08.2018. post@vivit.dk