Hvor mange gange skal jeg tilgive?

22. søndag e. trinitatis 16. november 2003 i Gratiakirken og Løsning menighed ved pastor Leif G. Jensen
Salmer: 18 - 380 - 564 - 435 - 430 - Guds nåde vær med - 49v1

Evangelium: Matthæus 18,21-35

Da kom Peter til ham og spurgte: "Herre, hvor mange gange skal jeg tilgive min broder, når han forsynder sig imod mig? Op til syv gange?" Jesus svarede ham: "Jeg siger dig, ikke op til syv gange, men op til syvoghalvfjerds gange. Derfor: Himmeriget ligner en konge, der ville gøre regnskab med sine tjenere. Da han begyndte på regnskaberne, blev en, der skyldte ti tusind talenter, ført frem for ham. Da han ikke havde noget at betale med, befalede hans herre, at han og hans kone og børn og alt, hvad han ejede, skulle sælges og gælden betales. Men tjeneren kastede sig ned for ham og bad: Hav tålmodighed med mig, så skal jeg betale dig det alt sammen. Så fik den tjeners herre medynk med ham og lod ham gå og eftergav ham gælden. Men da den tjener gik ud, traf han en af sine medtjenere, som skyldte ham hundrede denarer. Og han greb ham i struben og sagde: Betal, hvad du skylder! Hans medtjener kastede sig ned for ham og bad: Hav tålmodighed med mig, så skal jeg betale dig. Det ville han ikke, men gik hen og lod ham kaste i fængsel, indtil han fik betalt, hvad han skyldte. Da hans medtjenere nu så, hvad der var sket, blev de meget bedrøvede og gik hen og forklarede deres herre alt, hvad der var sket. Da kaldte hans herre ham for sig og sagde: Du onde tjener, al den gæld eftergav jeg dig, da du bad mig om det. Burde du så ikke også forbarme dig over din medtjener, ligesom jeg forbarmede mig over dig? Og hans herre blev vred og overlod ham til bødlerne, indtil han fik betalt alt, hvad han skyldte. Sådan vil også min himmelske fader gøre med hver eneste af jer, der ikke af hjertet tilgiver sin broder."

Nåde være med jer, og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus, vor frelser! Amen.

Baggrunden

Peter kom og spurgte Jesus om forholdet til sin bror. Men det var Jesus selv, som havde taget emnet op først. Han havde sagt: "Hvis din broder forsynder sig imod dig, så gå hen til ham og drag han til ansvar på tomandshånd. Hører han dig, så har du vundet din broder. Hører han dig ikke, så tag én eller to med dig, ... og hører han heller ikke dem, så sig det til menigheden ... og vil han ikke engang hører efter menigheden, skal han i dine øjne være som en hedning og en tolder" (Matt 18,15ff).

Jesus siger det både for at hjælpe broderen og for at beskytte de svage i menigheden. Tilgivelse indebærer ikke, at man lader aktive mordere leve frit i menigheden. Han advarer særligt mod dem, som bringer andre til fald, og som forarger de mindste i Guds rige. Tag f.eks. alkoholikeren, som raserer hjemmet, tæver konen og bruger pengene, men som hulker over sig selv, når han bliver ædru. Skal kone og børn tilgive sådan, at de tvinger sig selv til at leve deres liv under hans tyranni og vold? Nej! Der skal gribes ind, så børnene og konen beskyttes mod ham. Det er en pligt for samfundet og for menigheden. Og da kong Saul eftersøgte David i ørkenen for at likvidere ham, skete det jo også flere gange, at Saul viste anger i det ydre. Han græd over sig selv og sagde, at David var bedre, end han selv var. Men det betød ikke, at David overgav sig til ham. Nej, han beskyttede sig mod Saul og flygtede. Han overlod sagen til Gud, som kendte Sauls hjerte.

Men hvad nu, hvis min bror forsynder sig og tager irettesættelsen til sig og vender sig til mig og til Gud, men alligevel forsynder sig igen lidt senere - skal jeg så blive ved med at tilgive ham? Det er Peters overvejelse. Han ved godt, at det kan gå sådan. Og han er også klar over, at det er nødvendigt at tilgive mere end én gang. Men hvor mange gange skal jeg tilgive? Er syv gange nok?

Syv gange er meget. Det er syv gange, hvor det var blevet alvorligt for dig og din broder, og hvor I satte jer ned sammen, fik talt om det, så hinanden i øjnene og gav hinanden hånden. Det var ydmygende for jer begge. Alligevel står I nu igen i samme situation. Du oplever din bror som en fremmed, der gemmer sig i skylden, fordi han ikke ved, om du vil tilgive. For det her er for dårligt. Kommer der ikke en dag, hvor tilgivelsen er brugt op, selv om det er ens bror, det handler om? Tilgivelsen er vel begyndelsen, og det gode liv er fortsættelsen. Og hvis man får syv chancer, er det så ikke rigeligt? Hvor uduelig kan man da være? Og hvis et menneske skal tilgives for den samme synd også efter sytten år, (det drejer sig måske om et familiemedlem eller en gammel bekendt), er det da ikke tiden at bryde kontakten? Hvem bør stå model til det? Hvad siger du, Jesus?

Jesus svarer med at fortælle om Himmeriget. Det ligner en konge, der ville gøre regnskabet op med sine tjenere.

Ufattelig skyld

Da blev en, der skyldte ham 10.000 talenter, ført frem for ham. 10.000 talenter svarer til 500 tons sølv. Omregnet til en dagløn dengang var det 125 mill. dage, han skulle arbejde eller ca. 340.000 år. Ubegribeligt. Det forekommer aldrig i den virkelighed, vi kender til. Vi har hørt om, at et menneske fik livsvarigt fængsel. Også om dobbelt livstid. Men her er tale om en skyld i generationer, som hele slægten ikke kan betale sig ud af. Vi fatter det ikke. Vi evner det simpelt hen ikke. Men vi kan sige med David: Fra det dybe råber jeg til dig, Herre; hvis du, Herre, vogtede på skyld, hvem kunne da bestå, Herre? Men hos dig er der tilgivelse, for at man skal frygte dig (Sl 130).

Vi har ikke indsigt i døden og dommen. Men vi mærker, at den er forestående. Og Jesus åbenbarer for os, at den er frygtelig. Vores gæld overfor Gud er uendelig stor. Så frygteligt er det, når vi ikke elsker hinanden, og når vi ikke elsker Gud af hele vort hjerte. Vi bliver mere skyldige, end vi aner.

Ringe selverkendelse

Tjeneren siger: "Jeg vil betale dig det alt sammen ..." Han fatter ikke, hvad han har gjort. Han forestiller sig, at det kan ordnes. Det kan lykkes. Tilgivelse er ikke nødvendig, kun tålmodighed. Jeg klarer den. Jeg lover det helt sikkert. Lad det ikke gå ud over min kone og mine børn. Jeg vil gøre det godt igen.

Vi ønsker sidst af alt, at det, vi har gjort forkert i vores liv, rammer vore kære. Så hellere os selv. Det er frygtelig svært, når vi ser, at vor synd har mærket dem for livet. Vi vil gerne lave om på det. Det ville være godt, om der var et kursus, hvor man kunne lære det: lære ikke at synde, lære ikke at skade andre og dermed få det bedre. Sådan tænker tjeneren. Og sådan tænker vi også.

Stor nåde

Da er det fantastisk at høre Jesus fortælle, at herren fik medynk med ham og lod ham gå og eftergav ham gælden. Netop i den situation, hvor tjeneren ikke fattede, hvad han skyldte - kun at han var i en meget vanskelig situation - lige dér blev han eftergivet hele gælden. Ikke nogen betingelser, ikke noget som helst. Ikke engang ordentlig og tilbundsgående erkendelse af synden. David beder et sted: "Hvem lægger mærke til uforsætlige synder? Rens mig for skjulte synder. ... Tag nådigt imod min munds ord og mit hjertes tanke, Herre, min klippe og forløser" (Sl 19,13.15).

Sammenligner vi os selv med vore nærmeste, virker synden måske nogenlunde overkommelig. Men når vi ser os i lys af kærlighedens lov - overfor Gud - da bliver den uoverkommelig. Tænk, at Gud ikke nøjes med at være tålmodig, men får medynk og eftergiver alt. Hvad har det ikke kostet ham! Det har kostet ham hans egen søns liv. Det hjælper os til at se nådens størrelse. Og dermed også syndens størrelse. Kristus Jesus er vort sonoffer. Han har betalt for os.

Hårdt hjerte

Den første tjener får nu øje på en af sine medtjenere, som skylder ham 100 denarer. Det er mange penge. Det svarede på den tid til 100 dages arbejde, idet en denar var en dagløn. Og tjeneren erkender det. "Hav tålmodighed!" beder han. I modsætning til før, giver det her mening at bede om tålmodighed. For det er muligt at betale en gæld på 3 måneders arbejdsløn. Men den første tjener reagerer voldsomt. Han får sin medtjener dømt og kastet i fængsel.

Det hårde hjerte er det hjerte, som ikke kender sin egen skyld, ikke kender nådens storhed og nøjes med at sammenligne sin egen situation med andres på det medmenneskelige plan. Og hvis han er ovenpå, tillader han sig at undertrykke og nedtrykke sine nærmeste.

Det kan f.eks. være i dit eget hjem. Du har dit på det tørre. Den sidste uges tid har du ikke forløbet dig. Og du finder noget, som din ægtefælle har gjort forkert. Ikke én gang, men 17 gange. Eller du er oprørt over et alvorligt svigt, som skyldes en medkristen i din menighed. Og det sker nu for sjette gang. Det er urimeligt, og der er ikke nogen undskyldning derfor. Derfor er du hård og kontant. Hård i dit hjerte. Hvordan kan det være, at det aldrig bliver bedre med de andre? Og med et hjerte fyldt af sådanne tanker er der ikke plads til og heller ikke behov for at tænke på nåde og tilgivelse. Er syv gange nok? Jesus siger: Nej! Du skal tilgive 70 x 7 gange!

Lignelsen fortæller, at det er muligt at komme bort fra Guds nåde og stivne i sin hårdhed og selvretfærdighed. Og det får følger. Evig straf. Ligesom den, som forsynder sig og ikke vil høre, skal regnes for en hedning og tolder af menigheden, sådan også med den kristne, som afviser, at Guds nåde gælder både ham selv og andre. Da er der kun dommen tilbage. "Sådan vil også jeres himmelske fader gøre med hver eneste af jer, der ikke af hjertet tilgiver sin broder." - Det er en trussel. Det er dommens ord over os, når vi foragter Guds nåde mod os og mod andre.

Uro og nåde

Hvordan undgår vi denne dom? Vi kan ikke snakke os udenom! Men vores stedfortræder er vor redning. Vi undgår dommen hos Jesus, som gik i døden for os. Han er den eneste, der kan beskytte os mod os selv og mod Guds vrede. Han griber ind gennem denne lignelse, når vi ellers tager imod hans undervisning og prædiken. Han hjælper os til at se skyldens storhed, selverkendelsens ringhed, tilgivelsens mildhed og styrke. Og det slår hul i hjertets hårdhed og gør os urolige, så vi aldrig får nok af at modtage Guds tilgivelse i Jesus Kristus og at give den videre til vor næste.

Synden og skylden gør os urolige, så vi må vende os til ham og bede om tilgivelse igen i dag, og at hjælpe os til at tilgive hinanden i dag og i morgen. Amen.

Den evangelisk-lutherske Frikirke. Lagt på www.vivit.dk 2003. Rettet marts 2004