De små

Oversigt
Søgemaskine

With English Summary

22. søndag e. trinitatis, 23, oktober 2016 i Aarhus og Løsning, pastor Leif G. Jensen
Salmer: 18, 493v1-2, 380, 564, Gud er min hyrde, 430, 493v3-5

Matthæusevangeliet 18,1-14
På den tid kom disciplene hen til Jesus og spurgte: "Hvem er den største i Himmeriget?" Han kaldte et lille barn hen til sig, stillede det midt iblandt dem og sagde: "Sandelig siger jeg jer: Hvis I ikke vender om og bliver som børn, kommer I slet ikke ind i Himmeriget. Den, der ydmyger sig og bliver som dette barn, er den største i Himmeriget; og den, der tager imod sådan et barn i mit navn, tager imod mig. Men den, der bringer en af disse små, som tror på mig, til fald, var bedre tjent med at få en møllesten hængt om halsen og blive sænket i havets dyb. Ve verden for det, der fører til fald. Vel må der komme fald, men ve det menneske, som bliver årsag til fald. Hvis din hånd eller fod bringer dig til fald, så hug den af og kast den fra dig; du er bedre tjent med at gå lemlæstet eller vanfør ind til livet end med begge hænder eller fødder i behold at kastes i den evige ild. Og hvis dit øje bringer dig til fald, så riv det ud og kast det fra dig; du er bedre tjent med at gå ind til livet med ét øje end med begge øjne i behold at kastes i Helvedes ild. Se til, at I ikke ringeagter en af disse små. For jeg siger jer: Deres engle i himlene ser altid min himmelske faders ansigt. For Menneskesønnen er kommet for at frelse det fortabte. Hvad mener I? Hvis en mand har hundrede får, og ét af dem farer vild, lader han så ikke de nioghalvfems blive i bjergene og går ud og leder efter det vildfarne? Og lykkes det ham at finde det, sandelig, jeg siger jer, han glæder sig mere over det end over de nioghalvfems, der ikke fór vild. Således er det jeres himmelske faders vilje, at ikke en eneste af disse små skal gå fortabt.

Nåde og fred fra Gud vor Fader og fra Jesus Kristus, vor Frelser. Amen.

I evangeliet gør Jesus tre ting for os:
1) Han underviser om, hvem, der er den største i Himmeriget,
2) han giver os ansvar for de små og svage,
3) og han giver os trøst og frelse.

1. UNDERVISNINGEN
Disciplene spurgte  ”Hvem er den største i Himmeriget?” I Himmeriget! Himmeriget er det rige, hvor Gud, den Almægtige, regerer. Det beskrives med ordet ” Himlen”. Himlen peger på to ting: Himlen, som vi har over os, og som ingen grænser har. Himlen er den samme himmel, uanset i hvilket andet rige man ellers lever og bor. ”Himmeriget” er derfor et rige på tværs af alle grænser. Det strækker sig over hele verden, til jordens ender, og er derfor også her, hvor vi er.

Men  Himlen peger endnu mere på det sted, hvor Gud er fra evighed til evighed. Himlen er alt, hvad der omgiver Den Treenige Gud, Faderen, Sønnen og Hellig­ånden. Himmeriget er Hans herre­dømme. Det står over alle andre riger. I dette rige er Jesus Kristus konge. Han er kongernes konge og Herrernes Herre.

Vi bekender i trosbekendelsen, at Jesus Kristus er vor Herre, som blev ”pint under Pontius Pilatus.” Pilatus regerede i Jødernes land på Jesu tid. Og Jesus blev pint under Pilatus, som regerede i landet. Men samtidig var Jesus Herre. Pilatus’ Herre og konge. Jødernes Konge. Og Kongernes konge. Vores konge. Jesus er konge i Himmeriget. Da han trådte frem og begyndte at prædike og undervise, sagde han: ”Himmeriget er kommet nær!” Jesus, Himmerigets konge, bar vore synder og opstod fra de døde. Han sejrede ikke kun over Pilatus, men over døden og helvedet.

Når disciplene nu spørger Jesus, hvem der er den største i Himmeriget, spørger de den rette. Jesus svarede ved først slet ikke at sige noget. I stedet kaldte et lille barn hen til sig. Det måtte disciplene vente på. Barnet kom. Og Jesus førte det hen midt i kredsen af betydningsfulde disciple og  stillede det midt iblandt dem. ….

Først nu var han klar til at svare på spørgsmålet. Og svaret lød sådan:  ”Hvis I ikke vender om og bliver som børn, kommer I slet ikke ind i Himmeriget. Den, der ydmyger sig og bliver som dette barn, er den største i Himmeriget.” Den største i Himmeriget er en af de mindste: en af dem, som ikke er myndige, som ikke kan udrette noget særligt, som er afhængig af sine forældre og svag. Den største i Himmeriget er et menneske, som på ingen måde kan måle sig med en af de disciple, som havde forladt alt og var fulgt med Jesus. Den største er et lille barn, som ikke har været udsendt af Jesus og heller ikke har udført et eneste under i hans navn.

Jesus ved, at disciplene tænker på samme måde som mennesker, der ikke er omvendt og endnu ikke er blevet en af hans disciple. Derfor siger han:  ”Hvis I ikke vender om …” De stadig brug for at få sindet vendt tilbage til Gud, tilbage til Himmeriget med tilgivelse og nåde bort fra denne verdens magt-riger. Det gælder også os. Omvendelse behøver vi stadig, nemlig omvendelsen til at blive som et barn; til ikke blive noget stort, men til at blive noget småt. Eller snarere: du behøver omvendelse af dit sind og din tankegang, så du indser, at du er et barn. Du har brug for at få alt fra Gud. Alt. Det hele. Også tilgivelse.

”Hvem er den største?”  Det drejer sig først og fremmest om overhovedet at være med, at være i Guds rige, i Himmeriget, være der, hvor Gud regerer og er herre. Og der er vi, når vi bliver som børn og tror på Jesus Kristus. Det er både ydmygende og befriende. 

Det er ydmygende:  fordi det ikke svarer til, hvordan vi tænker om os selv, og hvad vi ustandseligt stræber efter: At blive noget stort. - Det er lettere for barnet at ydmyge sig, end for vi voksne. Det erkender bedre, at det er et barn, som behøver en far. Men i vores ”voksenverden” er alt jo indrettet efter, at vi skal præstere. Du skal udrette noget. Og du har jo også udrettet meget, også som kristen. Men når du da må erkende, at det, du har gjort, enten er for dårligt, eller ligefrem har været skadeligt for dine nærmeste, da bliver du ydmyget. -  Da bliver det en enorm befrielse, at adgangen til Himmeriget ikke er at være stor og præstere, men at blive som et barn, der behøver al hjælp. Du kan bare stå dér hos Gud, din Fader, og hos Sønnen Jesus Kristus, din Frelser. Hos ham er tilgivelse. For Kristus døde for dine synder! Og er der beskyttelse hos ham? Jo, for Gud er din Fader. Er Himmeriget kommet til os? Ja. Himmeriget kommer til os, når Jesus kommer og er til stede. Og det er han, hvor evangeliet lyder, og hvor vi modtager hans legeme og blod i nadveren. Tilgivelsen har bragt dig derind, intet andet. Sådan ophøjer han os og giver os nyt mod.

2. OPGAVEN med advarsel
Jesus giver os en stor opgave sammen med en alvorlig advarsel: Han siger:  ”Den, der tager imod sådan et barn i mit navn, tager imod mig.” Det er den vigtigste tjeneste i den kristne menighed: at tage imod hinanden og især imod ”de små”. Besøge hinanden, og særligt de små, en svag, en ensom og en, som føler sig forkastet og skyldig. Vi må se os om, for at få øje på ”de små”. Og da er der nok at gå i gang med. Jesus kalder os til at besøge, hjælpe og støtte hinanden, både her i menigheden, i familien, i naboskabet, og hvor vi nu møder og er sammen med mennesker, som er ”små” på den ene eller anden måde. Gud må vende vore tanker og sind, så vi ikke stræber efter at blive noget stort i andres øjne, men i stedet  ”tager imod sådan et barn i Jesu navn.” Gud må hjælpe os til at se opgaven og at prioritere den over alt andet!

Tænk, at tage imod dem, er at tage imod Jesus. – Jesus gentog det jo, da han talte om sin genkomst. Han sagde: ”Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig. … Og Alt, hvad I ikke har gjort mod en af disse mindste, det har I heller ikke gjort mod mig” (Matt 25,40.45).

Jesus fortæller også, hvad der sker, hvis vi gør det modsatte: Bringer dem til fald. … Men hvordan kan man komme til det? Ved at udgive sig for at være kristen, og så ringeagte dem. Have Kristus-navnet – og så svigte. Hvorfor siger Jesus det? Fordi han vil hjælpe de små, så ingen disciple bliver årsag til at en af de små snubler og går fortabt. Men også fordi han vil bevare os for at blive ramt af den straf, som følger med at blive årsag til at en af de små går fortabt. Han advarer med straffen i den evige ild, så vi bliver små. Små, fordi vi har svigtet. Små, så vi ser, at vi behøver tilgivelse. Små, så vi kan modtage tilgivelsen. Det er jo sådan, vi kommer ind i Himmeriget, ved at vi vender os til ham og modtager tilgivelsen.

Men var det ikke langt bedre, hvis det blev bedre med os, så der ikke var brug for at tilgive os? Jo, men det er en utopi. Vi er hver især den mand, som Jesus fortæller umiddelbart efter vore tekst: manden, som skyldte sin herre over ti tusind talenter – og blev tilgivet.

3. TRØSTEN
Dermed er der kun én eneste redning for os: Nemlig at Jesus frelser os. Og det gør han så. For han siger:  Menneskesønnen er kommet for at søge og frelse det fortabte. Og han bekræfter det med at fortælle om en hyrde, der havde hundrede får og mistede et af dem. Og i den situation prioriterede han det fortabte får. Han forlod de nioghalvfems og søgte efter det fortabte, indtil han fandt det.  ”Således er det jeres himmelske faders vilje, at ikke en eneste af disse må skal gå fortabt.” Amen.

Tilbage til prædiken-oversigtDen evangelisk-lutherske Frikirke. Lagt på www.vivit.dk 26.10.2016. post@vivit.dk