Gud frelser dig helt og holdent
19. søndag e. trinitatis, 11. oktober 2015 i Aarhus, LGJ
Salmer: 382, Salme 8, Lejrsang v5, 51v1-3 // 295, 427v8-10, 51v4-5.Markus 2,1-12*
Da Jesus efter nogle dages forløb igen kom til Kapernaum, rygtedes det, at han var hjemme. Og der samlede sig så mange mennesker, at der ikke engang var plads uden for døren; og han talte ordet til dem. Så kom der nogle hen til ham med en lam, der blev båret af fire mand. Men da de ikke kunne komme hen til Jesus for de mange mennesker, fjernede de taget over det sted, hvor han var; og da de havde lavet hul, sænkede de båren med den lamme ned. Da Jesus så deres tro, siger han til den lamme: "Søn, dine synder tilgives dig." Men der sad også nogle af de skriftkloge, og de tænkte i deres hjerte: "Hvad er det dog, han siger? Han spotter Gud. Hvem kan tilgive synder andre end én, nemlig Gud?" Da Jesus i sin ånd straks vidste, at de tænkte sådan ved sig selv, sagde han til dem: "Hvorfor tænker I sådan i jeres hjerte? Hvad er det letteste, at sige til den lamme: Dine synder tilgives dig, eller at sige: Rejs dig, tag din båre og gå? Men for at I kan vide, at Menneskesønnen har myndighed til at tilgive synder på jorden" - siger han til den lamme: "Jeg siger dig, rejs dig, tag din båre og gå hjem!" Og han rejste sig, tog straks båren og forlod stedet for øjnene af dem alle sammen, så de blev helt ude af sig selv og priste Gud og sagde: "Aldrig har vi set noget lignende!"I.
1. Så kom der nogle hen til ham med en lam, der blev båret af fire mand. Men da de ikke kunne komme hen til Jesus for de mange mennesker, fjernede de taget over det sted, hvor han var; og da de havde lavet hul, sænkede de båren med den lamme ned.
Vi møder et sygt menneske i evangeliet. Sygdommen, som er en del af vores hverdag og virkelighed, skal ikke gemmes væk, men skal bæres frem! Skal ind midt i menigheden, hvor mennesker flokkes om Jesus for at høre ham. Det er besværligt for de raske kristne! Men det er samtidig ufatteligt godt. For de raske kristne, bærer jo også sygdomme i sig og skal en dag dø.
2. Lad os glæde os over, at Jesus Kristus kom til os og blev menneske med det formål. Da det blev aften, bragte de mange besatte hen til ham, og han drev ånderne ud ved sit ord og helbredte alle de syge,for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeten Esajas, der siger: Han tog vore lidelser, han bar vore sygdomme. Og slår vi efter læser vi: Men det var vore sygdomme, han tog, det var vore lidelser, han bar; og vi regnede ham for en, der var ramt, slået og plaget af Gud (Esajas 53,4) . Her siger profeten, at Guds Søn bar vore sygdomme! Og evangeliet fortæller, at det betyder, at han hjælper og helbreder! Men også, at han selv blev ramt. Det forklares i Hebr. 2,10 og 14-15: For når Gud, for hvis skyld alle ting og ved hvem alle ting er til, ville føre mange sønner til herlighed, måtte han føre banebryderen for deres frelse til målet gennem lidelser. Og Siden børnene alle er af kød og blod, måtte han også blive det ligesom de, for at han med sin død skulle gøre ham magtesløs, som har dødens magt, nemlig Djævelen, og befri alle dem, som af frygt for døden hele livet igennem havde været holdt nede i trældom.
3. Derfor kan vi regne med to ting: 1) At han vil hjælpe os her i livet! Han har omsorg for vores legeme. Men også 2), at han redder os fra døden. Det fortæller evangelisten Johannes med særlig styrke i Joh 5: En lam ved Bethesdas dam blev helbredt. Og derpå forklarer Jesus: I skal ikke undre jer over dette, for den time kommer, da alle de, der er i gravene, skal høre hans røst og gå ud af dem ( v28-29). Og i Joh 11 fortælles om Lazarus, der blev syg og døde. Men Jesus kom overvandt både sygdom og død. Jesus sagde til Martha: »Jeg er opstandelsen og livet; den, der tror på mig, skal leve, om han end dør.Og enhver, som lever og tror på mig, skal aldrig i evighed dø” (v25-26). Og derpå kaldte Jesus Lazarus tilbage fra graven til livet. - Det sidder Bendix Jensen og jeg stadig og forsøger at holde fast ved, når vi taler om Jens Bendix’ pludselige død ved påsketid sidste år. Han blev alvorligt syg – og blev ikke helbredt. Han døde. Vi bad, og troede at Gud ville bønhøre. Og han bønhørte ikke som vi håbede og ønskede. Men Jens døde som en døbt og troende synder. Og vi begravede Jens i troen på en salig opstandelse! Og Gud bønhører. Og vi vil dø, som Jens døde. Men Gud sørger for Jens’ og vores legemer. Han bønhører.
4. Jeg sad sammen med pastor Tealmo Percheron i Moreira for 2 uger siden i hans beskedne lejlighed på børnehjemmet. Og han fortalte mig: ”Evangeliet er uløseligt forbundet med kaldet til at vi hjælper mennesker i nød! Vi må og skal hjælper med alt, hvad vi kan hjælpe med. Hjælper med evangeliet – men også med et sted at bo – omsorg – mad – fællesskab. Jeg beder ikke om penge, men jeg fortæller mennesker om nøden. Og da kommer hjælpen fra dem, som tror på Frelsen i Jesus Kristus!” - Og mens vi sad og talte sammen, kom der en ung kvinde og hendes mand og bankede på. Hun havde boet på børnehjemmet sammen med sine yngre søskende. Men for et års tid siden var hun flyttet og var blevet gift. Hendes mand stod i døren og lyttede med. Hun talte med præsten om det problem, som var opstået, da deres mor var død for 1 måned siden. Hun ejede et lille hus. Og børnenes far, som aldrig havde villet vide af børnene, gjorde nu krav på børnene og det lille hus, for at få pengene. Hvordan skulle de løse problemet? Her er brug for gode ideer og for en til at føre børnenes sag overfor myndighederne, så denne griske og dårlige far ikke stjal den lille formue, som tilkom børnene. - Der er brug for nogen til at bære de børn, som har mistet deres mor og trues af deres biologiske far.
5. Der er brug for venner, fire venner, ligesom i evangeliet. Der er brug for penge. Der er brug for omsorg. Vi er af kød og blod. Vi har sygdom og smerte – også i vores menighed her. Og vi skal vise omsorg og hjælpe hinanden – og dem, som vi ser er i nød udenfor menigheden. Hvordan gør vi det? Ved troen. Der står jo i evangeliet, at Jesus så de 4 mænds tro. Det var troen, som fik dem i gang med alt det besvær. Med at finde manden. Bære ham hen til huset. Derefter slæbe båren op på taget og grave hul i taget for til sidst at fire ham ned, hvor Jesus stod og prædikede. Nogle vil måske sige, at det forstyrrer kirkens arbejde. Men evangeliet viser os, at det er en del af menighedens arbejde. En afgørende del, som vi ikke må springe over.
6. Da Jesus så deres tro. … Det var troen, som bar den lamme hen til Jesus. Jesus hjalp! Og det gør han også i Svendborg – og i Moreira – og hjemme hos dig. Han hjælper også på Bo- og aktivitetscenter Skovlund. Og hos vore ældre, min mor, jeres bedsteforældre, hos ældre i menigheden, når vore børn bliver syge – når der kommer komplikationer – når du lider og har det svært.
II.
7. Jesus sagde til den lamme: ”Søn, dine synder tilgives dig.” - Først tager Jesus fat om den lammes sjæl og sind, hans tanke og frygt, hans skyld og hans syge hjerte. For hjertet kan være ligeså sygt som kroppen. Og selv om kroppen er rask, har vi alle et sygt hjerte. Men det glemmer vi let. Ligesom vi kan overse andres legemlige svagheder og sygdomme, kan vi overse hinandens åndelige sygdom. Men et af tegnene derpå er ”frygt!” Når hjertet frygter og når vi mærker skam og skyld, da er der en årsag. Og den årsag har vi brug for at kende og erkende. Jesus viste ham problemet idet han løste det for ham. Han sørgede for den lammes hjerte. ”Søn, dine synder tilgives dig!”
8. Der er brug for tilgivelse, når vi er syge. Men tilgivelsens ord bliver sagt alt for sjældent på vore hospitaler. Tilgivelsen lyder i Moreira på børnehjemmet hver morgen og aften! Da vi var der, hørte de om profeten Elias. Og de sang ”Nu takker alle Gud” og ”Almagts Gud velsignet vær!” Og de bad den aftenbøn udenad, som vi også kender: ”Gud Fader, søn og Helligånd være med mig. Jeg takker dig min Himmelske Far, ved Jesus Kristus, fordi du i dag har bevaret mig for al skade og fare. Og jeg beder dig, at du vil tilgive mig alle mine synder, hvorved jeg har gjort uret og i nat nådig vil bevare mig!”
9. Det er et stort problem , at disse børn er blevet svigtet af deres nærmeste: deres far, måske. Men de er også selv syndere, som har brug for tilgivelse. Og det får tilgivelsen hos Gud! Ved evangeliets ord. Uden syndserkendelse og tilgivelse ville de måske følge i deres dårlige fars fodspor. Den præst, som holdt aftenbønnen, er sognepræsten i Moreira. Han har selv en søn på 8 år, som er vanskabt – multihandicappet, så jeg aldrig har set nogen så vanskabt. Men forældrene sørger for barnet. Og børnene på børnehjemmet beder for præstens mulithandicappede søn. Pastor Tealmo fortalte mig: Børnene har brug for et hjem, hvor de ser at Gud er deres Far, og hvor de får værdi – kristen værdi – og også ser at livet har værdi – og så de ser sig i Guds plan, så de selv kan tage ansvar for deres liv med uddannelse, vise omsorg og engang få en familie, hvor de holder sig til Guds gode vilje og lever af hans tilgivelse.
10. Jesus lærte de 4 mænd – og de andre, som var til stede, at sjælen også kan være lammet – og behøver frelse! Og også, at det ikke er let: Men der sad også nogle af de skriftkloge, og de tænkte i deres hjerte: ”Hvad er det dog, han siger? Han spotter Gud. Hvem kan tilgive synder andre end én, nemlig Gud?” Da Jesus i sin ånd straks vidste, at de tænkte sådan ved sig selv, sagde han til dem: ”Hvorfor tænker I sådan i jeres hjerte? Hvad er det letteste, at sige til den lamme: Dine synder tilgives dig, eller at sige: Rejs dig, tag din båre og gå?” Det er let at sige: ”Dine synder forlades dig,” hvis det er tomme ord, og hvis vi ikke har brug for tilgivelse. Da er det simpelt – og også ligegyldigt. Men hvis vi er syndere, som må bære syndens følger, da er tilgivelsen det største af alt. Da kan ordene kun udtales af ham, som bar vore synder – og som døde i vores sted – som tog vores dom på sig. Og det er der kun én, som har gjort: Menneskesønnen! Jesus!
11. Derfor siger Jesus til sidst: Men for at I kan vide, at Menneskesønnen har myndighed til at tilgive synder på jorden” – siger han til den lamme: ”Jeg siger dig, rejs dig, tag din båre og gå hjem!” Han sagde jo: Hvad er lettest, at sige rejs dig op – eller at sige, ”Dine synder forlades dig!”? Og han beviser så, at han har magt til at tilgive ved at vise dem, at han også kan helbrede manden for hans legemlige sygdom. Derfor er det heller ikke tomme ord, når vi læser om Guds tilgivelse i Bibelen. Det er ord, som bæres af Jesu død i vores sted. Og det samme gælder, når vi her i kirken knæler, råber om hjælp, og når præsten på Guds vegne tilgiver. Det er ikke tomme ord. De holder. Du er tilgivet af Gud. For Jesu skyld. Og det bliver sagt til dig, så du har vished både om tilgivelse, kødets opstandelse og et evigt liv. Gud frelser dig – og sørger både for dit legemlige vel og vel, og for dit hjerte og din sjæl. Amen.