Troens overraskelser i din trivielle hverdag
30. juni 2013 i Martinskirken, 5. søndag e. trinitatis, LGJ.
Salmer: 435, 411, 418, 326
Evangelium: Lukasevangeliet 5,1-11
Engang da Jesus stod ved Genesaret Sø, og folkeskaren trængtes om ham for at høre Guds ord, fik han øje på to både, der lå ved søen. Fiskerne var gået fra dem og var ved at skylle garnene. Så gik han op i en af bådene, den der tilhørte Simon, og bad ham lægge lidt fra land. Så satte han sig og underviste skarerne fra båden.
Da han holdt op med at tale, sagde han til Simon: "Læg ud på dybet, og kast jeres garn ud til fangst!" Men Simon svarede: "Mester, vi har slidt hele natten og ingenting fået; men på dit ord vil jeg kaste garnene ud." Det gjorde de, og de fangede en stor mængde fisk, så deres garn var ved at sprænges. De gjorde tegn til deres kammerater i den anden båd, at de skulle komme dem til hjælp, og de kom og fyldte begge både, så de var lige ved at synke. Da Simon Peter så det, faldt han ned for Jesu knæ og sagde: "Gå bort fra mig, Herre, for jeg er en syndig mand." For han og alle de, som var med ham, var grebet af rædsel på grund af den fangst, de havde fået - ligeså Jakob og Johannes, Zebedæus' sønner, som fiskede sammen med Simon. Men Jesus sagde til Simon: "Frygt ikke! Fra nu af skal du fange mennesker." Og de lagde bådene til land og forlod alt og fulgte ham.
Evangeliet fortæller om en triviel og håbløs arbejdsdag, som ender dramatisk og med håb. Engang da Jesus stod ved Genesaret Sø, og folkeskaren trængtes om ham for at høre Guds ord, fik han øje på to både, der lå ved søen. Fiskerne var gået fra dem og var ved at skylle garnene. - Ingen fangst. Slet ingen. Garnene var fulde af tang og andet skidt. Ligesom når du har haft sliddet, men ikke får noget ud af det. Du har læst til eksamen, men får en karakter, du ikke kan bruge til noget. Du har arbejdet og slidt, men mister fortjenesten. Du har prædiket, undervist og trøstet med evangeliet, men du kan ikke se, at menigheden vokser. Du står tidligt op og arbejder hele dagen, men til hvilken nytte?
Det er ikke unormalt for os, at noget mislykkes. Hvad skal vi så stille op? Vi skal gøre klar til i morgen, ligesom Peter og de andre fiskere ordnede deres garn, for at være klar til næste nats fiskeri. Hvis du er mor, far, lærer, kontorelev, præst, kassedame, søsken eller fisker, så gør dig klar til i morgen. Vær trofast i dit kald. For Gud velsigner. Og han gør ting, vi slet ikke havde forestillet os mulige:
Første overraskelse
Så gik han op i en af bådene, den der tilhørte Simon, og bad ham lægge lidt fra land. Så satte han sig og underviste skarerne fra båden. - Det er overraskende, at Jesus vil bruge fiskerbåden. Og på en måde dejligt. Så kunne den i det mindste bruges til det. - Sådan taler Jesus også ind i vores hverdag, hvor så meget opleves forgæves og nytteløst. Han taler lige nu til os her i kirken gennem Evangeliet.
Jesus underviste skarerne fra båden. Måske fortalte ham om bekymringer og henviste til fuglene og blomsterne, som Gud sørger for. Måske også om barmhjertighed og om ikke at dømme andre. Og om de små børn, som er de voksnes forbilleder mht. tro. De så hans undergerninger i hans undervisning. Og vi ser ham. Da gør det ikke så meget, at du ikke fangede noget. Måske var det nærmest en fordel. For så var du ikke optaget af at rense fisk. Er det ikke også en god ting at lægge arbejdet fra sig og lytte. I det mindste en dag om ugen – om søndagen. Og et kvarter morgen og aften på hverdage. Sådan sidder Jesus pludselig i din fiskerjolle, bruger din køkkenstol, bruger din bibel og taler til dig i din kirke. Lad nu de garn ligge og lyt! - Det er det første under, det under, som baner vejen for det næste.
Anden overraskelse
Da han holdt op med at tale, sagde han til Simon: "Læg ud på dybet, og kast jeres garn ud til fangst!" Men Simon svarede: "Mester, vi har slidt hele natten og ingenting fået; men på dit ord vil jeg kaste garnene ud." - Det overraskende her er, at Jesus siger: "Peter, tag ud og fisk! Fisk nu!" For Peter ved jo, at det er om natten, man fisker. Og der var ingen fisk i nat. Alt arbejde var forgæves. ”Men på dit ord vil jeg gøre det! På dit ord!” - Det kan man kun sige, hvis man har hørt Jesu ord. Og det havde Peter. … Se, hvor godt det var, at Peter lod sin båd bruge som undervisningsbåd og prædikestols-båd.
Når vores arbejde mislykkes, er den naturlige reaktion ”håbløshed” eller ”overarbejde”. Men Jesus sætter sit ord i stedet! Studér, gå på indkøb, besøg dine børnebørn, lav mad til din ægtefælle og gå på arbejde på Jesu ord. Men det kan vi jo kun, hvis vi lytter til det. - Det havde Simon gjort. Og derefter fiskede han på trods af alle odds. Sådan må vi også gå på arbejde trods alle odds. Og da fangede han fisk som aldrig før. … og de fangede en stor mængde fisk, så deres garn var ved at sprænges. De gjorde tegn til deres kammerater i den anden båd, at de skulle komme dem til hjælp, og de kom og fyldte begge både, så de var lige ved at synke. Hvor kom de fra? Det er den tredje overraskelse:
Tredje overraskelse
Da Simon Peter så det, faldt han ned for Jesu knæ og sagde: "Gå bort fra mig, Herre, for jeg er en syndig mand." For han og alle de, som var med ham, var grebet af rædsel på grund af den fangst, de havde fået - ligeså Jakob og Johannes, Zebedæus' sønner, som fiskede sammen med Simon. – Fiskene kom fra den Almægtige! Hvis Simon Peter havde fanget alle de fisk natten forinden, havde han nok bare været tilfreds og stolt. Byens dygtigste og heldigste fisker. Men fordi det skete på denne måde, vidste han, at Jesus stod bag denne fangst. Jesus var den Almægtige. Derfor blev Peter rædselsslagen og sagde: ”Jeg er en syndig mand!”
Her er en meget bredere forståelse af, hvad synd er, end vi normalt går rundt med. Med ”synd” tænker vi for det meste på, at vi har gjort et eller andet forkert. Men det har andre jo også gjort, så hvad er problemet? Jeg er en synder. Ja, men det kan vel ikke overraske nogen. Eller hvad? Men her erfarer Peter, hvad han er i forhold til sin Herre og Skaber. Og da gribes han af rædsel og ser, hvad han selv er: en synder! – ”Gå bort fra mig! Jeg kan ikke være hos dig, når jeg er, som jeg er!” (Profeten Esajas oplevede noget lignende i Gud tempel: ”Det er ude med mig! Jeg er en mand med urene læber!” Men en af seraferne tog et kul fra alteret og rørte hans læber med ordene: ”Din synd er sonet!” Sådan fortæller Esajas i kapitel 6.)
- Sådanne erfaringer og oplevelser kan ingen af os give sig selv. Men måske slår det os pludselig en morgen, at vi kun lever i kraft af vores Herre og Skaber: Jeg er vågnet! Mine organer virker, og mit hjerte slår! Gud holder mig i live! Og hvad har jeg lige brugt mit liv til? … Måske vi da mærker lidt af Peters rædsel?
Fjerde overraskelse
Men Jesus sagde til Simon: "Frygt ikke!” - Jesus taler ind i Peters rædsel. ”Det er jo mig, som holder dig i live. Tror du, jeg ville gøre det, hvis vi ikke skulle være sammen, dig og mig? Tror du, at jeg ville gå i døden for dine synder, hvis det ikke er fordi jeg vil være sammen med dig? Du skal være min for tid og evighed! Frygt ikke!” Det er hovedbudskabet fra Gud til os. Det lød til Abraham, til Moses, til Esajas, til hyrderne i Betlehem, til syge og lamme, til bange disciple og til os, når vi lider det største nederlag og gribes af rædsel. – Det er evangeliets overraskelse. Når det trøster os midt i rædslen, er det jo netop overraskende. Overraskende og ingen selvfølge. Det er vores eneste redning. Jeg er reddet, fordi Jesus siger: ”Frygt ikke!”
Femte og sidste overraskelse
”Fra nu af skal du fange mennesker." Og de lagde bådene til land og forlod alt og fulgte ham. - I en situation, hvor du tænker, at der er så lidt, der kan lykkes i dit liv, er det nærliggende at give op. For Gud kan vel gøre det uden dig. Ja, han kan gøre det så meget bedre uden dig! Han siger godt nok, at du ikke skal frygte. OK. Men så må du leve som en unyttig synder, som han trods alt holder af. - Ja, han holder af dig. Men du er ikke unyttig, for han vil gøre dig til menneskefisker! Det var et ord til Peter om, at han skulle kaste evangeliets garn ud og stole på, at Jesus ville bruge sit ord til at indfange mennesker i sit rige. Det ville han bruge Peter til. - Den tjeneste, Gud har givet dig, vil han også velsigne: tjenesten som mor eller far, som skolelærer eller lokofører, som pensionist og nabo. Tjenesten i menigheden med praktiske ting eller som prædikant og sjælesørger. Han vil velsigne. - Når vi har oplevet, at vores arbejde ikke bar frugt, er det i den grad overraskende, at Gud vil bruge os alligevel. Men det vil han. Når vi mærker, at vi er syndere, og at alt håb er ude, da tager han os ind i sin tjeneste og siger: ”Frygt ikke! Du er min. Og jeg vil bruge dig! Det er ikke forgæves. Gå ud i hverdagen på mit ord, ligesom du for lidt siden kastede garnene ud på mit ord.”