Forside www.vivit.dk
Prædiken-oversigt; Søg prædiken

Det handler om at gå retfærdiggjort hjem

11. søndag e. trinitatis, 27.8.2017 i København og Aarhus. Leif G. Jensen
Salmer: 690v1-4, Sl 121, 397, 449, // 189, 430, 45, Udgang 435v1

Evangelium: Lukas 18,9-14
Til nogle, som stolede på, at de selv var retfærdige, og som foragtede alle andre, fortalte Jesus denne lignelse: "To mænd gik op til templet for at bede. Den ene var en farisæer, den anden en tolder. Farisæeren stillede sig op og bad således for sig selv: Gud, jeg takker dig, fordi jeg ikke er som andre mennesker, røvere, uretfærdige, ægteskabsbrydere, eller som tolderen dér. Jeg faster to gange om ugen, og jeg giver tiende af hele min indtægt. Men tolderen stod afsides og ville ikke engang løfte sit blik mod himlen, men slog sig for brystet og sagde: Gud, vær mig synder nådig! Jeg siger jer: Det var ham, der gik hjem som retfærdig, ikke den anden. For enhver, som ophøjer sig selv, skal ydmyges, og den, der ydmyger sig selv, skal ophøjes."

 

Når man deltager i en begivenhed, er det vigtigt både for deltagere og arrangører, hvad man får ud af at være med. Hvis man går til en koncert, et foredrag og socialt samvær, skal mennesker gå hjem med en musikalsk oplevelse, mere viden om noget vigtigt i livet og en følelse af fællesskab. Hvad er så formålet med at gå til gudstjeneste på hvile- og helligdagen? - Jesus siger i lignelsen: den ene gik retfærdiggjort hjem, den anden ikke. Formålet er, at vi går "retfærdiggjort hjem". Gud vil tjene os ved at frikende os, løse os fra skylden og retfærdiggøre os. Jesus fortæller jo, at to mænd gik op til templet for at bede. Det var det første formål. Og det ultimative formål var, at de kunne gå retfærdiggjort hjem. Det gjorde ene – men den anden gjorde det ikke.

1. De gik op til templet for at bede
Jesus taler om den gudstjeneste, som Jesus og disciplene selv deltog i. Den er vigtig for os at kende, fordi Guds tjeneste for sit folk i Gamle Testamentes tid er forbilledet på gudstjenesten i Nye Testamente, vores gudstjeneste! Formålet med Guds tjeneste var den samme dengang som i dag, selv om en del indholdsmæssigt var anderledes. Baggrunden for Gudstjenesten var folkets synd og at de levede i dødens verden. Det er også vores baggrund i dag. Og formålet var, at Gud ville tilgive og frelse og binde sit folk til sig ved sine løfter og sin pagt!

Gud Herren udfriede sit folk fra slaveriet i Egypten ved påskelammet, der blev slagtet, og blodet, som blev strøget på dørens overlægger og karm. Sådan blev de blev reddet fra døden. Derfra førte Gud dem til Sinai. Her gav han dem de 10 bud og gav dem ordningen for gudstjenesten. De 10 bud viser os, hvad vi mennesker skal gøre mod Gud og mod hinanden i hverdagen! Og gudstjenesten med indretning af det hellige sted, alteret, ofrin­gerne fortæller, at Gud vil være midt i sit folk, hvordan han er det (ved ofringerne og sit ord), og hvorfor (nemlig for at TILGIVE DEM alle deres synder). Man læste Moses og profeterne og bragte dyre-ofre for synden. Og der er en vigtig detalje, som vi mærker i tolderens bøn om lidt. Derfor skal vi kende den: Man stænkede det på låget til pagtens ark, hvor de 10 bud var, så folket gennem blodet kunne få SONING for synden. Uden SONOFFERET var de fortabte. Men med SONOFFERET var det købt fri og retfærdiggjorte! På grund af denne soning, kunne de gå retfærdiggjort hjem fra gudstjeneste og vandre videre i livet som Guds frikøbte folk.

I Nye Testamente holdes gudstjenesten dér, hvor Jesus har lovet at være, og det er, hvor 2 eller 3 er forsamlet i hans navn. På alteret er ikke lam, men Guds lam, brød og vin, som er hans legeme og blod. Vi hører om Jesu offer for vore synder! Han virkeligt til stede hos os. Og han tilgiver os vore synder, så vi kan gå retfærdiggjort hjem.

2. Tolderen bad om tilgivelse – og blev tilgivet
Jesus fortæller om en tolder: Han slog sig for sit bryst og sagde: ”Gud vær mit synder nådig!” Han kom til gudstjeneste, fordi han havde overtrådt Guds vilje og var skyldig! Ordret sagde han: ”Gud, forson dig med mig synder!” Ordet ”forson” er det samme ord, som bruges om låget på pagtens ark, hvori de 10 bud lå. På det låg stænkede man blodet af offerdyret. Og sådan bragte Gud sit folk soning. Det var lige det, tolderen bad om! Gud forson dig med mit synder! Vær mig synder nådig! - Sådan må vi bede Gud om tilgivelse ved det offer, Jesus har brat for os. Gud søn. Han bar vore synder! Ingen anden har gjort det! Kun Jesus, og Jesus alene! Og den, som tror og bliver døbt, skal frelses.

Guds tjeneste for os er dette, at han tilgiver os ved Jesus gennem Dåben og Nadveren og Ordets prædiken. Det er vores redning, min og din redning. Gud tjener os i en kristen gudstjeneste. dig. Han tilgiver dig. Derfor har en kristen gudstjeneste et helt bestemt indhold: Vi skal høre de 10 bud, så vi kan kende og erkende vores pligt og skyld! Og vi skal høre Bibelen læst op, apostlenes breve og Evangelierne og et stykke fra Gamle Testa­mente. Vi sammenfatter det i trosbekendelsen, sådan som Paulus har lært os det i dagens epistel (1 Kor 15). ”Jeg overleverede som det første, at Jesus Kristus døde for vore synder efter Skrifterne!” Jesus er et sonoffer for vore synder! Det er gaven til os i gudstjenesten. Gud tjener os med Evangeliet om Jesus! Og vi kan ved hans blod få tilgivelse fra alle vore synder! Sådan bliver vi befriet i samvittigheden og retfærdiggjort, nemlig ved at Gud tilgiver os for Jesu skyld.

3. Farisæeren bad om ingenting – og fik ingenting
Farisæeren kom til gudstjeneste med en anden dagsorden og et andet formål. Han bad om ingenting. Han sagde:: ”Gud, jeg takker dig, at jeg ikke er sin andre mennesker, røvere, uretfærdige, ægteskabs­brydere, eller som tolderen dér.” - Han havde ikke ladet sig skille fra sin kone eller slået nogen ihjel. Men han havde heller ikke hørt Jesu bjerg­prædiken, hvor Jesus viser os alle, at vi har slået ihjel og bedrevet hor med vore ord og vore tanker og behøver tilgivelse. Derefter fortalte farisæeren Gud, hvad hans gudstjeneste bestod i: at give afkald på luksus to dage om ugen og at give tiende ikke kun af noget af det, han havde, men af hele sin indtægt! - Men det er jo ikke Guds tjeneste, men hans egen! Totalt misforstået!

Denne mand havde dog dette fortrin frem for mange i dag: Han kom i templet for at tale med Gud! Det kan vi lære af ham – og af tolderen: Vi kommer først og fremmest til gudstjeneste for at møde Gud ansigt til ansigt. Men det er kun tolderen der lærer os formålet med at møde Gud: at vi kan få tilgivelse! - Farisæeren havde også et andet fortrin frem for mange i dag: Han havde respekt for Skriftens ord og Guds ordninger, selv om de ikke sagde ham noget. - Sådan er det vigtigt, at vi også fastholder Skriftens ord, trosbekendelsen og salmer om synden og tilgivelsen, selv om der måske er tider, hvor prædiken om synd og nåde, skriftemål og nadverens sakramente siger os ret meget. Der kommer måske en dag!

Men det er farligt for en kristen menighed, når vi ikke mere mærker vore synder og mener, at vi er bedre end andre. Det er farligt, hvis præsten ændrer prædikenen og ikke prædiker om de 10 bud og ikke forkynder syndernes forladelse og forsoningen ved Jesu offerdød, fordi mennesker hellere vil høre foredrag om, hvordan de kan blive bedre mennesker – bedre end andre. (Det er jo undervisning i farisæisme!) Da sættes TILGIVELSEN til side ud til fordel for sociale værdier og oplevelser. - Og det rykker jo i os. For vi vil gerne have alt muligt godt med hjem fra en gudstjeneste. Og det vil Gud også give os! Han vil velsigne os i livet. Han har skabt os til fællesskab. Han overøser os med gode gaver og har givet os vin og musik for at det skal nydes. Men Jesus minder os i dag om, at gudstjenestens formål er, at vi går retfærdiggjort hjem.

Afslutning
Vi er som dødsdømte fanger i dødens verden, der inviteres til at komme til Gud og bekende vor synd og modtage den absolutte tilgivelse - og gå retfærdiggjorte hjem. Det er gudstjenestens mening. Vi må høre om Jesus, Guds kære søn, som døde og opstod for os. For ved det budskab frelses vi, ”hvis vi da holder fast ved det ord, hvormed apostlene forkyndte os det – ellers var det til ingen nytte, at vi kom til tro” (1 Kor 15,2). Må Gud altid velsigne os sådan, at vi går i kirke for at bede til HAM – og går hjem fra gudstjeneste frikendte og med tilgivelsens glæde i hjertet. Amen.

Tilbage til prædiken-oversigtLagt på www.vivit.dk 28.08.2017. post@vivit.dk