Festen og de 3 undskyldninger

Prædiken på 2. søndag e. trinitatis (I) i Løsning og Århus menigheder ved pastor Leif G. Jensen
Salmer: 261, 246v.3, 345, 323, 456

Lukas 14,16-24

Jesus svarede: "Der var en mand, som ville holde et stort festmåltid og indbød mange. Da festen skulle begynde, sendte han sin tjener ud for at sige til de indbudte: Kom, nu er alt rede! Men de gav sig alle som én til at undskylde sig. Den første sagde til ham: Jeg har købt en mark og bliver nødt til at gå ud og se til den. Jeg beder dig, hav mig undskyldt. En anden sagde: Jeg har købt fem par okser og skal ud at prøve dem. Jeg beder dig, hav mig undskyldt. Og en tredje sagde: Jeg har lige giftet mig, og derfor kan jeg ikke komme. Tjeneren kom tilbage og fortalte sin herre dette. Da blev husets herre vred og sagde til tjeneren: Gå straks ud på byens gader og stræder og hent de fattige, vanføre, blinde og lamme herind. Og tjeneren meldte: Herre, det er sket, som du befalede, men der er stadig plads. Så sagde herren til tjeneren: Gå ud på vejene og langs gærderne og nød dem til at komme, så mit hus kan blive fyldt. For jeg siger jer: Ingen af de mænd, som var indbudt, skal smage mit måltid."

Nåde være med jer, og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus!

Gud har en fest for alle mennesker. Den fest overgår alt, hvad vi i vores vildeste fantasi kan forestille os og selv arrangere. En himmelsk fest for de mennesker, Gud har skabt. For han elsker dem.

De undskyldte sig alle som én

Men de mennesker, som er indbudt, vil ikke til fest. For de har arrangeret en masse nødvendige ting og føler sig nødsaget til at melde afbud. Deres undskyldninger er ikke udtryk for nydelsessyge, men for flid og arbejdsomhed. "Skal det nu også være forkert at købe en mark, investere i sit arbejde og at gifte sig?" - Nej, det er ikke forkert. Alt sammen er godt og i orden. Alligevel er der noget galt. De er havnet i "fortravlethedens grøft". Der havner vi, hvis vi ikke kan unde os selv fest om søndagen og et kvarters tid i hverdagen til andagt med lovsang, bøn og bibellæsning.

Så galt går det, når vi tvivler på den fest og det samvær, som Gud arrangerer. Når vi har så travlt, er det, fordi vi ikke tror på Guds godhed. For findes der ikke andre kilder til glæde end vores mark, arbejde, kæreste og fritidsinteresser, så holder vi os naturligvis til det og dem. Ikke som en undskyldning, men simpelthen for at få et lykkeligt liv. Det er det naturligste af alt. Og det med at tro på Gud bliver uvirkeligt, tåbeligt og noget, vi skyder til side. "Du må meget undskylde, men jeg kan ikke komme!"

Et hverdagsliv arrangeret af dig selv

Sådan kan dagliglivets pligter og gode opgaver blive til gudsfornægtelse. Det, som er nødvendigt og godt og ikke spor forkert, det bliver til synd. Vi forfejler meningen med livet. Synden består i, at man ikke under sig selv den fest, som giver glæde og hvile og tillid til Jesus Kristus. Man mener ikke, at man går glip af noget. For efterhånden er man kommet frem til, at man får mere ud af at se fjernsyn sent lørdag aften, end at gå i kirke og mødes med andre kristne i bøn og sang.

På den ene side længes vi mennesker efter Gud og kan ikke finde ro og hvile i os selv og i vore egne gerninger. På den anden side er der en dyb mistillid hos os mennesker til, at Gud kan og vil give os det, vi længes efter. Derfor er det nærliggende at vige udenom den fest, han byder ind til, og i stedet tage det "sikre" for det "usikre". Sådan forsvinder både Gud og vores medmennesker ud af billedet. De bliver begge borte. Og vi har kun os selv i al vor travlhed, eller vi lever i fest og pragt - som den rige mand fra sidste søndag. I begge tilfælde er det mennesket, som selv arrangerer det hele. Og der meldes afbud til det, Gud arrangerer. Når han arrangerer en fattig foran min dør, har jeg ikke tid, fordi jeg skal til fest. Og når han arrangerer livets og evighedens fest med glæde og fred, har jeg ikke tid, fordi jeg skal på arbejde.

Tre klassiske undskyldninger

1. Den første undskyldning går på det, man ejer: "Jeg har købt mig en mark og skal ud og se den. Jeg beder dig have mig undskyldt!" Du skal se på din mark. Men ligger den der ikke også i morgen? Du har jo købt den. - Jesus har ikke noget imod marker. Men han advarer mod ejendomssyge - dvs. mod at glemme, hvem der ejer vores mark. Og nu holder ejeren fest. Så lad marken ligge, mens der er fest. Så vil du endnu bedre erkende, hvad det er for en mark, du har købt: nemlig en betroet mark, en mark fra din Skabers hånd, en mark. som du får lov at arbejde på, men også lov til at hvile fra. For du har brug for hvile, ligesom din mark har det. Det menneske, som ikke tager imod hvile og fred hos Gud, ødelægger både sig selv og Guds mark. Og Herren bliver vred.

2. Den anden undskyldning går på det, vi bruger for at tjene til dagligt brød og skaffe os det nødvendige til livets ophold. "Jeg har købt fem par okser og skal ud at prøve dem. Jeg beder dig have mig undskyldt!" Okserne er de midler, vi bruger i vores arbejde: værktøjet, bøgerne, varevognen, uddannelsen. Du skal ud at prøve okserne, derfor kan du ikke komme. Men bliver dit værktøj ikke endnu mere fantastisk, hvis du også er klar over, hvad det er for en hånd, det ligger i? Hvem er det, der går ved ploven efter okserne? Et menneske! Du er selv en investering for Gud og et værktøj i Guds hånd. Han har skabt dig, fordi han vil bruge dig. Ikke som en okse, men som en betroet tjener. Og nu vil han have dig til fest, så du kan erkende, hvem og hvad du selv er. Han har en vilje og plan med dig. Og han vil først og fremmest, at du lever ægte og lever evigt med ham. Han har opgaver til dig i din hverdag. Og dem vil du aldrig kunne se eller udføre, hvis du kun ser dine okser, dit værktøj, dine karakterer, din bil og din computer. Lad ikke alt dette gode lukke for den ægte fred og glæde fra Herren!

3. Den tredje undskyldning går på de mennesker, som vi holder meget af. "Jeg kan ikke komme, for jeg er lige blevet gift!" Men har du overvejet, om ikke din ægtefælle kunne have brug for fred og glæde hos ham, som indbyder? Eller mener du, at du selv kan give din ægtefælle fest dagen lang og gennem hele livet? Har din ægtefælle ikke også brug for Ham, som kan opsluge døden for evigt, og som kan tørre alle slags tårer af kinden? Eller formår du at gøre det for hende/ham? - Vi gør ikke vore kære nogen tjeneste, hvis vi på grund af dem holder os borte fra fællesskabet med ham, når han kalder os til gudstjeneste i sin menighed. Da fratager vi både os selv og dem den eneste virkelige fred og eneste varige glæde, som findes.

Festen bliver holdt alligevel

Efter at de velbjærgede - dem med marker, værktøj og familier - har sagt nej tak til livet med Gud, så indbyder Gud den syge og fattige Lazarus og alle hans venner: de fattige, lamme, blinde og vanføre. De står nu som kontrast til marker, okser og ægteskabeligt samliv, som holdt de andre borte. Gud, vor Skaber, ser ind bag alt det ydre og om bag det, vi har travlt med. Han ser os som mennesker. Han vil have fællesskab. Og han kan ikke få nok. Invitationen går endnu videre, så festens hus bliver fuldt.

Det er Guds kærligheds væsen. Han rækker ind til vore hjerter. Men dem, som skubber hans kærlighed til side og i stedet rækker ud efter marker, okser og kærester, får lov at nøjes med det og dem. De kan få lov at arrangere, som de vil, indtil dette jordiske liv er slut. Så mødes de med evig vrede. Men de andre, som tager imod Guds kærlighed, fred og glæde, og som lader ham arrangere for sig, de får liv i overflod.

Her er et billede af, hvordan den kristne menighed ser ud: Et billede af mennesker med al slags svaghed, men som glæder sig over, at Gud har arrangeret for os og gjort alt rede. Kristen er den, som tager imod Guds indbydelse til fred og glæde her på jorden - og i evigheden. Amen

Den evangelisk-lutherske Frikrike. Lagt på www.vivit.dk juni 1999