www.vivit.dk .. Medie-oversigt .. Medie-browser .. Hør prædikenen

"Den gode del"

15. søndag e. trinitatis, 4. september 2016 i Martinskirken, København, Leif G. Jensen
Salmer: 677, Sl 46, 678, Ren og retfærdig, 675, 189  

Lukas 10,38-42
Mens de var på vandring, kom Jesus engang ind i en landsby, og en kvinde ved navn Martha tog imod ham. Hun havde en søster, som hed Maria; hun satte sig ved Herrens fødder og lyttede til hans ord. Men Martha var travlt optaget af at sørge for ham. Hun kom hen og sagde: "Herre, er du ligeglad med, at min søster lader mig være alene om at sørge for dig? Sig dog til hende, at hun skal hjælpe mig." Men Herren svarede hende: "Martha, Martha! Du gør dig bekymringer og er urolig for mange ting. Men ét er fornødent. Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende."

Mens de var på vandring (v38).
Når nogen kommer på besøg og er på vej videre på ferie, er det naturligt, at vi spørger, hvor de skal hen. Og de fortæller. Måske de også spørger til vores ferierejser. Det er altid et godt emne. Det er godt at tale sammen om nye indtryk, nye horisonter, hvad man har set og oplevet. Men endnu vigtigere at tale med hinanden om, hvor man skal hen i livet, hvor man kommer fra og går hen. Hvordan går det med skolen? Spørg børnene. Vi taler om, hvordan det går med uddannelsen og på arbejdet. Vi besøger hinanden for at se og mærke, hvordan det går. Og det er godt at tale sammen om meningen med livet og om, hvad Gud har åbenbaret for os i Biblen.

I.

Maria satte sig ved Herrens fødder og lyttede til hans ord (v39).
Hvad talte Jesus mon om? Hvad spurgte de ham om? Han var jo på vandring? Mon ikke han bl.a. fortalte om sin rejse, at han skulle til Jerusalem, og hvorfor han skulle derop? I kapitlet forud fortæller evangelisten nemlig: ”Da tiden var ved at være inde, til at Jesus skulle optages til himlen, vendte han sig mod Jerusalem som målet for sin rejse (Luk 9,51). Og der står, at Jesus var ”undervejs” (Luk 9,57). Og meget interessant er det, at Lukas fortæller, hvad Jesus talte om med to andre venner en tidligere dag: Luk 9,30-31: Og se, to mænd talte med ham; det var Moses og Elias, der kom til syne i herlighed og talte om den udgang, han skulle opfylde i Jerusalem. De talte om, hvad der var målet med Jesu rejse, og hvordan rejsen ville ende. Dvs. om Messias, som skulle komme, og hvad han skulle i Jerusalem: hans "udgang", dvs. hvad det hele endte med i Jerusalem: Hans død og opstandelse. Og umiddelbart før søndagsevangeliet fortæller Jesus om en barmhjertig samaritaner. Men en samaritaner, som var på rejse, kom hen til ham, og han fik medynk med ham, da han så ham. Han gik hen og hældte olie … bragte ham til et herberg og sørgede for ham. … hvad mere du lægger ud, vil jeg betale dig, når jeg kommer tilbage (Luk 10,25-37).

Måske Jesus har fortalt Martha ogom samtalen med Moses og Elias. Måske også fortællingen om den barmhjertige samaritaner, og hvordan han selv havde fundet mennesker, som var blevet mishandlet og lå for døden? Ja, måske også, at han selv skulle mishandles og ofres for deres synder. Og opstå på den tredje dag. Hvor må det have været dejligt for dem, at Jesus sådan kom og besøgte dem og ville fortælle om sin rejse.

II.

Men Martha var travlt optaget af at sørge for ham (v40a).
Martha var optaget af mange andre ting. Ikke de store spørgemål om tilgivelsen, og hvad Messias skulle gøre for sit folk. Hun var mere optaget af sine gode pligter og tænkte ikke den tanke, at hun skulle sætte sig og lytte til gæsten.

Her er en udfordring til os, når vi er optaget af vores vigtige uddannelse, vores betydningsfulde arbejde, vores givende familieliv og dejlige ferierejser. Er der også tid til at sidde stille og lytte? Er den form for gudstjeneste virkelig nødvendig? Er det vigtigere for dig at yde noget, lægge planer og påtage sig opgaver i menigheden, drive mission, besøge ældre mennesker og påtage sig et socialt arbejde. Det mente Martha. Da hun så Maria sidde ved hans fødder og lytte, sagde hun: ”Herre, er du ligeglad med, at min søster lader mig være alene om at sørge for dig? Sig dog til hende, at hun skal hjælpe mig” (v40b). Jo, det er godt at betragte sit daglige arbejde som en gudstjeneste for Gud. Men der er noget, som er vigtigre.

III.

Herren svarede hen: ”Martha, Martha! Du gør dig bekymringer og er urolig for mange ting. Men ét er fornødent. Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende” (v41-42).
Jesus kritiserer ikke Martha for det, hun gør! Men han fortæller, at der er noget, som hedder ”den gode del”. Og at det er nødvendigt at tage imod den ved at sidde stille og lytte. - Og hvorfor? På grund af dine bekymringer og din uro! Og vi kender til begge dele. Nogle gange mærker vi det ikke selv og kan ikke erkende det. Vi er aktive og ustoppelige. Irriterende aktive. Men bagved ligger en uro og mange bekymringer, som vi ikke taler med nogen om. Eller også ligger der bag det vi gør en uro, som vi ikke selv forstår. Og hvor vi dog har brug for at blive stille og lytte, så vi kan begynde at forstå bare en enkelt lille ting om os selv og vore bekymringer. Det er søndagen ordineret til. Den er en hvile- og helligdag, en dag, hvor Gud vil tjene dig med sit evangelium. Han har noget afgørende at sige til os.

Han siger det samme til os, som til Martha: ”Sæt dig nu ned! Lad hvilen falde over dig. Det har du brug for!” Det er ”fornødent”, dvs. absolut nødvendigt. Hør det, som om det var din læge, der siger det. Nu ordinerer jeg dig en gudstjeneste, at du sætter dig ned – og bliv siddende et godt stykke tid. En fodboldkamp varer 1½ time plus en pause. Hvis du er interesseret i fodbold bliver du jo siddende hele kampen. Du skal have det hele med. Sådan også med gudstjenesten. Du folder dine hænder, synger tre fire salmer og er stille. Du lytter til evangeliet og får det udlagt i en prædiken. Det er nødvendigt, selv om du måske synes, at du godt kan undvære det.

IV.

Nogle måneder efter fik de brug for, at han havde tjent dem den dag. Det skal vi høre om næste søndag – 16. e. trinitatis – hvor vi igen er hos dem, og deres bror Lazarus er død. Og vi kan særligt ud fra samtalen mellem Jesus og Martha mærke, at Martha havde taget Jesu ord til sig og havde lyttet til ham. Heraf forstår vi, at Jesus forberedte de to søstre til at møde dette svære i deres liv og lærte dem at sætte deres håb til Gud og stole på, at Gud opvækker de døde og på opstandelsens dag giver os frelse og forløsning, som vi sukker efter i hverdagen. Deres bror ville blive ramt af sygdom og dø. Hvordan skulle de stå rustet og klare en sådan sorg og smerte? Og hvordan klarer du, at din nærmeste dør - din bedste ven - din nærmeste søsken. Tages fra dig. Og hvordan forbereder du dig på, at du selv bliver alvorligt syg og dør? Det forbereder Gud os på, når han tjener os med sit evangelium. Da bliver der taget fat om bekymringer og uro på en måde, som ingen anden kan. For din Herre og Frelser tager fat om dig.

V.

”Ét er fornødent, Maria har valgt den gode del” (v42).
De sidste tre ord kaster lys over, hvad Jesus mener med, at ”ét er nødvendigt”. Han kalder det ”den gode del”. Det oversættes andre steder med ”lod”, ”arvelod”, noget som er tilfaldet os som gave, som arv. Noget, der er tildelt os af en anden, af Gud. Apostlen Paulus taler om ”den gode del” i Kol 1,12: Tak med glæde vor Fader, som har gjort jer duelige til at få del i de helliges arv(ARVELOD) i lyset. Og kong David taler om den gode del i mange af salmerne. Fx i Salme 16,5: Herre, du er min tilmålte del og mit bæger, du sikrer min lod.

En lod er i bibelsk betydning det, som er afsat til den pågældende person. Det er en del af noget større. Andre har også deres del. Og det giver os sammenhold. Sådan som Israels 12 stammer havde hver deres lod, jordlod. Alt i livet var tildelt dem af Herren. De ejede ikke landet, men havde fået deres lod. De tilhørte Herren. Arveloden får vi del i, når vi ser, at den er vores og indtager den og bruger den. Indtager tilgivelsen og bruger den imod synden og skylden. Indtager Guds omsorg og bruger den overfor vore bekymringer og uro. Det er nødvendigt. Det er det ene nødvendige. Når vi hører det og tror det, da fordrives uroen og bekymringerne for en tid, så vi kan vi gå til arbejdet med hvile og styrke. Amen.

Lagt på www.vivit.dk 04.09.2016. post@vivit.dk