Lad det gå mig, som Gud siger!

Marias Bebudelsesdag, 17. marts 2013 i Århus og Løsning (LGJ)
Salmer: 2, Som en hjort, 89v1-3, 63 // 326, 430, 178, Ren og retfærdig …

Lukas 1,26-38
Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en mand, som hed Josef og var af Davids hus. Jomfruens navn var Maria. Og englen kom ind til hende og hilste hende med ordene: "Herren er med dig, du benådede!" Hun blev forfærdet over de ord og spurgte sig selv, hvad denne hilsen skulle betyde. Da sagde englen til hende: "Frygt ikke, Maria! For du har fundet nåde for Gud. Se, du skal blive med barn og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus. Han skal blive stor og kaldes den Høje­stes søn, og Gud Herren skal give ham hans fader Davids trone; han skal være konge over Jakobs hus til evig tid, og der skal ikke være ende på hans rige." Maria sagde til englen: "Hvor­dan skal det gå til? Jeg har jo aldrig været sammen med en mand." Englen svarede hende: "Helligånden skal komme over dig, og den Højestes kraft skal over­skygge dig. Derfor skal det barn, der bliver født, også kaldes helligt, Guds søn. Også din slægtning Elisabeth har undfanget en søn, nu i sin alderdom. Hun, om hvem man siger, at hun er ufrugtbar, er i sjette måned; thi intet er umuligt for Gud." Da sagde Maria: "Se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord!"   Så forlod englen hende. Maria sagde: ”Lad det ske mig efter dit ord!”  

LAD DET GÅ MIG, SOM GUD SIGER! Det er et stort og fantastisk ønske. Men egentlig beder vi selv sådan, hver gang vi siger: ”Ske din vilje som i himlen, således også på jorden.” - I dag vil Gud give dig styrke og kraft til at bede sådan. Og gå ikke fra kirke før du kan sige: ”Lad det ske mig efter dit ord!” Maria lærer os det. Maria, en ung pige, som bliver gravid, før hun selv ønsker det. En pige, som selv havde lært at bede sådan, fra hun var barn. Vi mærker, at Salmernes Bog i Bibelen prægede hendes bønner! Hun bruger Salmerne, som sine personlige bønner. Bare tænk på hendes lovsang! (Lukas 1). - Og når vi tænker på, at Jesus engang bad: ”Fader, ske ikke min vilje, men din!”, da tager vi nok ikke ret meget fejl, hvis vi tænker, at han havde lært at bede sådan af sin mor, Maria.

Men hvad mente Maria, når hun bad: ”Lad det ske mig efter dit ord!”  Og hvad betyder det for dig at bede sådan?

1

Først var Maria skræmt.  Englen mødte hende med ordene: "Herren er med dig, du benådede!" Hun blev forfærdet over de ord og spurgte sig selv, hvad denne hilsen skulle betyde. - Er jeg måske noget særligt? Er jeg benådet? Er jeg udvalgt til noget stort? - En engel kommer til dig direkte fra Gud og siger, at du er benådet. Skræmmende. Hvad venter der mig da?  - Maria blev forfærdet og spurgte sig selv, hvad de skulle betyde. Pludselig bryder evigheden ind i tiden. Dagen får en helt anden karakter. Den Almæg­tige afbryder din daglige rytme. Tiden står stille. Du ser begyndelsen, øjeblikket lige nu og livets afslutning på samme tid. Her gik jeg ellers og tænkte, at jeg var min egen lykkesmed, og så siger Gud pludselig til mig, at jeg er benådet. - Har jeg brug for benådning? Det er foruroligende. Men faktisk er det jo også godt, fordi jeg samtidig får at vide, at jeg er benådet. Gud nøjes jo ikke med at sige, hvad han vil, at jeg gør for ham. Han fortæller jo også, at han har benådet mig, og hvad han vil gøre for mig!

2

Og derefter fik hun ro i hjertet.  For englen sagde til den skræmte unge kvinde: "Frygt ikke, Maria! For du har fundet nåde for Gud. Se, du skal blive med barn og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus. Han skal blive stor og kaldes den Højestes søn, og Gud Herren skal give ham hans fader Davids trone; han skal være konge over Jakobs hus til evig tid, og der skal ikke være ende på hans rige." Englen holder ikke Maria i frygt og spænding for, hvad der vil ske, men skynder sig at sige ”Frygt ikke, Maria!” Ligesom når nogen fortæller os noget dra­matisk. Da er det en stor hjælp, at vedkom­men­de straks siger: ”Men det ender godt!” Da hører du historien anderledes. For du kan hvile, mens du hører den. Sådan begyndte englen med ”Frygt ikke!”, for at Maria kunne høre Guds plan i tryghed og tillid. Han siger med andre ord: ”Når du nu hører, at du er udvalgt til at være Messias' mor, lyder det sikkert skræmmende og overvældende. Men du skal vide på forhånd, at det er alt sammen ender ufat­te­ligt godt for dig og for dine nærmeste – ja, for hele Guds folk Israel – ja, for alle mennesker.” Og derpå fortalte englen, at Maria skulle føde Messias, Kris­tus, kongen, som skulle sidde på Davids trone, og som skulle frelse sit folk og regere til evig tid. Og der skal ikke være ende på hans rige! Så stort bliver det, Maria! Så ufatteligt stort.

Det er også Guds ord til os.  Og med det ord vil Gud også give dig fred i hjertet, når han bryder ind i din hverdag, og når tiden pludselig står stille. "Frygt ikke! Du har fundet nåde for Gud!"Evangeliet er først og fremmest et ord til dig! Du har fundet nåde for Gud. Og det barn, som Maria fødte, er din Herre, din frelser, din konge. Han er det hvert eneste sekund. Han er det i evighed. Og der er ikke nogen afslutning på hans rige. Derfor er de kommende dage og år i dit liv i Guds gode hænder. Gud lader det ikke være op til dig, om det skal gå dig godt eller skidt. Han fortæller dig, at han har omsorg. Og samtidig kalder han dig ind i livet med ham. Og så er du der. Og derinde kan du sige med Maria: "Lad det ske mig efter dit ord!" "Gør alt det gode, som du har planlagt for mig, kære Gud!"

3

Men selv om Gud gav Maria denne tryghed, havde hun alligevel et presserende spørgsmål.  Hun spurgte: "Hvordan skal det gå til? Jeg har jo aldrig været sammen med en mand." Maria kunne ikke forestille sig, at hun kunne blive gravid. Hun havde jo ikke været i seng med nogen mand. Hun havde lovet troskab mod hendes kære Josef, men de var endnu ikke gift. Derfor var det utænkeligt, at hun kunne føde en søn. Men englen svarede hende: 

"Helligånden skal komme over dig, og den Højestes kraft skal overskygge dig. Derfor skal det barn, der bliver født, også kaldes helligt, Guds søn. Også din slægtning Elisabeth har undfanget en søn, nu i sin alderdom. Hun, om hvem man siger, at hun er ufrugtbar, er i sjette måned; thi intet er umuligt for Gud."  Det, som var umuligt for Maria, var ikke umuligt for Gud.

Ligesom Maria ikke kunne forestille sig, at hun skulle føde Guds søn, sådan kan vi have uendeligt svært ved at tro, at Gud kan give os et godt liv.  Det virker umuligt for Gud - og for os selv. Men til det er der kun én ting at sige, nemlig dette: "Intet er umuligt for Gud!" Han kan og vil gøre, hvad han har planlagt og lovet dig. Og han har lovet at velsigne dig! Han vil velsigne dig både her i livet og i al evighed. Han er jo din Skaber. Han har givet dig sin vilje i de 10 bud. Hvorfor så tvivle på, om de er sande. Hvorfor bryde dem for at få et bedre liv? - "Men jeg kan jo netop ikke elske min næste som mig selv, og jeg magter heller ikke at elske Gud," som han kræver det. Nej. Men Gud kan velsigne dig alligevel. For han er også din Frelser. Da du blev døbt, blev du tilgivet alle dine synder, og han lovede at sørge for dig hele dit liv. Han har siden tilgivet dig. Og han har mange gange hjulpet dig. Og det vil han fortsat gøre.

4

Maria fik hjælp gennem en ældre kvinde i fami­lien.  Englen sagde: "Også din slægtning Elisabeth har undfanget en søn, nu i sin alderdom. Hun, om hvem man siger, at hun er ufrugtbar, er i sjette måned; thi intet er umuligt for Gud." Maria tog omgående af sted for at være sammen med Elisabeth. Og hun blev hos hende i nogle måneder. På samme måde har Gud også givet os til hinanden i menigheden. Gud knytter dig måske sammen med en ældre kristen kvinde. I skal hjælpe hinanden. Det, som ser umuligt ud for den unge, det kan den ældre kristne måske hjælpe den unge med at tro på! Og modsat: Den unge kristne skal hjælpe den ældre, som er på nippet til at give op. - Er det ikke smukt og skønt, når en Elisabeth og en Maria tager sig af hinanden og får hjælp hos hinanden her i menig­heden?

Hvordan skal mit liv lykkes? Hvordan skal det gå til, at jeg får sådan en konge, som elsker mig, sørger for mig og virkelig er min Herre? - Det har Gud allerede ordnet og sørget for. For intet er umuligt for Gud! Helligånden kom over Maria, så hun fødte Guds Søn. Og Helligånden kommer til dig, når du hører evangeliet. Helligånden har kaldet dig ved evangeliet. Han har givet og giver dig igen og igen troen ved sit ord. Fællesskab og frelse hos Jesus Kristus.  

5

Og da vokser også noget andet frem i vores liv, ligesom det gjorde i Marias liv.  Hun sagde: ”Se, jeg er Herrens tjenerinde! Lad det ske mig efter dit ord!” – Det er det, Gud vil med os i dag. Han vil, at vi svarer på hans ord, ligesom Maria gjorde. Maria ønskede, at ordene, som hun havde fået, skulle blive til virkelighed for hende. Lige netop de ord, ”dit ord”. Med fuld pålydende. Fra begyndelsen til slutningen. Den fulde betydning. Ordene havde lagt sig i hendes hjerte. Det ene efter det andet … ord, hun huskede. De største ord, hun nogensinde havde hørt. Sådan skal vi også høre Guds ord. Han siger ”Frygt ikke!” Du har en Herre og Frelser, som er din konge! Tillykke. Og vi siger Tak, kære Gud! Ske din vilje som i himlen således også på jorden!

Og hvordan gik det så?  Den unge Maria fik et langt liv som tjenerinde. Hun tjente Jesus som hans mor, og hun tjente Josef som hans hustru. – Ikke andet? Nej, ikke andet! Men er det ikke stort nok? Er det ikke stort at være mor? Og at være hustru? Og hvis du måske ikke er det og heller ikke bliver det, men er en enlig mand eller kvinde, eller er enke eller en­kemand, da er Gud stadig både din Skaber og din Frelser. Gud leder dig til det, han vil, og han sørger for dig. Og frelser dig! Er det stå ikke også stort?  

Vi ved også, at Marias liv ikke blev et let liv. Det blev svært.  Endda meget svært. Flugten til Egypten. Ringeagt. Smerten, når mennesker ikke ville tro hendes søn. Alt det, hun selv ikke fattede og forstod ved ham. Og særligt hans lidelse og kors­fæstelse. Hun mistede ham. Det er også svært at være kristen i dag. Men ligesom Maria havde Elisabeth, sådan har vi også hinanden. En eller flere kristne, vi kan følges med og finde trøst hos. Det er stort. Men det største er, at Gud bærer os med sine løfter, og at vi er fælles om at bære Jesus i vore hjerter. Amen.

Den evangelisk-lutherske Frikirke. Lagt på www.vivit.dk 17.03.2013. Revideret 16.03.2015. Skriv til præsten på post@vivit.dk.