Hårde ord og ord, som skaber

Prædiken 3. søndag i fasten, 4. marts 2018 i Aarhus. Leif G. Jensen.
Salmer: 150v4-7, 178, Tillæg 1v1-2, 556, // 464, 430, 55, Udgang 33v6

Johannes 8,42-51
Jesus sagde til dem: "Hvis Gud var jeres fader, ville I elske mig, for det er fra Gud, jeg er udgået og kommet. Jeg er ikke kommet af mig selv, men det er ham, der har udsendt mig. Hvorfor forstår I ikke, hvad jeg siger? Fordi I ikke kan høre mit ord. I har Djævelen til fader, og I er villige til at gøre, hvad jeres fader lyster. Han har været en morder fra begyndelsen, og han står ikke i sandheden, for der er ikke sandhed i ham. Når han farer med løgn, taler han ud fra sig selv; for løgner er han og fader til løgnen. Men jeg siger sandheden, derfor tror I mig ikke. Hvem af jer kan påvise nogen synd hos mig? Når jeg siger sandheden, hvorfor tror I mig da ikke? Den, der er af Gud, hører Guds ord; men I hører ikke, fordi I ikke er af Gud." Jøderne sagde til ham: "Har vi ikke ret i at sige, at du er en samaritaner og besat af en dæmon?" Jesus svarede: "Jeg er ikke besat af en dæmon, jeg ærer derimod min fader, men I vanærer mig. Jeg søger ikke min egen ære; der er en, der søger den, og han dømmer. Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der holder fast ved mit ord, skal aldrig i evighed se døden."

Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og fra Jesus Kristus, vor frelser. Amen.

Det handler om, hvorfor mennesker ikke tror på Gud - ikke tror på Jesus Kristus. Hvorfor? Og hvordan vi får troen og bliver Guds børn

I. HÅRDE ORD

1. Jesus spørger i søndagens evangelium: ”Hvorfor forstår I ikke, hvad jeg siger? Fordi I ikke kan høre! Det er de fleste helt med på.” Det siger sig selv, at man ikke forstår, hvis man ikke kan høre. Og løsningen? Det må være at man bliver bedre til at høre – får renset ørerne, at det, som står i vejen, bliver fjernet. Det kan være noget fysisk eller psykisk. Vi skal se at få det ordnet.

2. Men nu forklarer Jesus, hvad problemet er: ” Og hvorfor kan I ikke høre? Fordi I har Djævelen til Fader.” Og dermed siger han jo, at løsningen ikke er så enkel, som vi gerne ville, den var. Vi behøver at få en anden far. Og det er ikke noget vi selv ordner. Og Jesus uddyber: ”og I er villige til at gøre, hvad jeres fader lyster.” Problemet med os mennesker er ikke en høreskavank, men at vi er kommet under en forkert magt og herre. At vi har fået en far, som ikke er vores far, men blev det ved en forbrydelse. Vi er blevet villige til noget, vi ikke burde ville. Problemet sidder ikke i øret, men i viljen og i lysten. Jesus forklarer: ”Han har været en morder fra begyndelsen, og han står ikke i sandheden, for der er ikke sandhed i ham. Når han farer med løgn, taler han ud fra sig selv; for løgner er han og fader til løgnen. Men jeg siger sandheden, derfor tror I mig ikke.”

3. Der kalder billeder frem fra bibelhistorien: Vi føres i tanken med tilbage til for længe siden, dengang livet var nyt og menneskene splinter nye. Dengang livet begyndte, sneg en løgner sig ind på de første to mennesker, Eva og Adam. Løgneren "lirkede" ved Guds ord med spørgsmålet: "Har Gud virkelig har sagt?", og "I skal blive som Gud!" (1 Mosebog 3). Og løgnen erobrede dem. - Vi fornemmer en underlig døvhed brede sig hos en mand og hos kvinde. Pludselig er de fremmede for det, Gud havde sagt, fremmede for hans kærlighed og fremmede for hinanden. Adam siger: ”Kvinden, som du satte ved min side, tilbød mig frugten. Derfor spiste jeg." Han skyder skylden på hende og ønsker både at være fri for Gud og for kvinden.

4. Manden er ved at skille sig fra Gud, som skabte ham, og fra kvinden, som Gud gav ham. Og hvad har en mand da tilbage? Måske forestiller han sig, at han nu er sin egen Herre. Men sandheden er, at denne dobbelte skilsmisse fører manden ud i døden. Vi, som er mænd, fornemmer måske, at det nok slet ikke er så længe siden, det fandt sted. For det sker også i vores liv, og i kvinders liv. Vi mærker, at denne virkelighed kan vokse ud af vore egne hjerter og gøre os døve, få os til at bebrejde dem, vi ellers holdt af, og gøre os skyldige og ensomme. Derfor skal der noget mere til end forklaringer og at man tager sig sammen. Forklaringer ville måske være løsningen, hvis det bare var forståelsen. At man tager sig sammen var løsningen, hvis det var en svaghed. Men når det nu sidder i viljen – og når det er en synd og skyld inde i os, da skal der noget andet og mere til.

II. ORD, SOM SKABER

5. Og det overraskende er så, at Jesus vil bruge sin tid på at tale til tilhørerne – og til os. Men selv om vi ikke kan forstå, så bruger han alligevel ORDET som middel. - Hvordan kan det hænge sammen? Det er fordi Jesu ord er en magt, som griber den, som er blevet ensom – og som selv er skyld i det. Og som griber den skyldige og tilgiver. Jesu ord kommer som en faderrøst, fra den ægte far. Og han skaber en ny begyndelse. Ligesom ved Skabelsen: Gud talte, og så var det der. Sådan også efter syndefaldet: Gud talte, og så kom troen tilbage.

6. Jesus fortæller, at hans ord har samme skabende magt i sig: ” Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der holder fast ved mit ord, skal aldrig i evighed se døden” (Joh 8,51). Og hør andre ord om Ordet: ”Og ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed” (1,14). ”Den, der hører mit ord og tror ham, som har sendt mig, har evigt liv og kommer ikke for dommen, men er gået over fra døden til livet” (5,24). ”De ord, som jeg har talt til jer, er ånd og liv” (6,63). Og Peter sagde: ”Jesus, du har det evige livs ord, og vi er kommet til tro på at du er Guds hellige!” (6,68).

7. Selv om vi ikke kan høre, som vi skulle, så kan Guds ord skabe tro og liv i vore hjerter, når det lyder til os. Det føder på ny. Vi går fra at have haft Djævelen til far til at få Jesu far til vores far. Og Jesus nævner særligt én begivenhed, som er skaber troen og for forståelsen: ” I kender hverken mig eller min fader I skal dø i jeres synd! – Hvis I ikke tror, at jeg er den, jeg er, skal I dø i jeres synder. Når I får ophøjet menneskesønnen, skal I forstå, at jeg er den, jeg er!” Her nævner Jesus en begivenhed, som ændrer alt. Når vi hører det, sker der noget med den mand, som ikke kunne holde kvinden og Gud ud – og tog styringen – og ville være mand. Manden er Jesus, Guds Søn – på et kors! Han overvandt fjendskabet ved at dø på korset for vore synder. Jesus taler til os om nåde og tilgivelse og rækker ud efter os med sit ord og lover os evigt liv! Det ord er ordet om en mand, der gik totalt i stykker for at redde alle andre mænd – og kvinder – og børn – og ældre. Pilatus viste ham til jøderne – og til os – da han var tornekronet. Han sagde: ”Her er mennesket! Her er manden!” (Johannes 19,5).

8. Jesus taler hårde ord om sig selv, så vi må kunne tage imod de hårde ord om os. Om vore lyster, om vores gudløshed, vores selvtilstrækkelighed, vores skyld. Se, hvor hårdt det ramte Jesus Kristus. … ”Når I får ophøjet menneskesønnen, skal I forstå, at jeg er den, jeg er!” Det er det, vi skal høre. Og dette ord skaber et liv – en tro – en forståelse, som giver os Gud som vores Far. Her ser vi, at ”Gud Fader elskede verden således, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.” (Joh 3,16). Amen.

Den evangelisk-lutherske Frikirke. Lagt på www.vivit.dk 05.03.2018. post@vivit.dk