Verdens lys

Prædiken Hellig tre kongers søndag, 3. januar 2016 i Aarhus. LGJ
Salmer: 89, 314, 31v4, 113, Kristus er verdens lys, 430, 107.

Johannes 8,12-20
Atter talte Jesus til dem og sagde: »Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys.« Da sagde farisæerne til ham: »Du vidner om dig selv; dit vidnesbyrd er ikke gyldigt.« Jesus svarede: »Selv om jeg også vidner om mig selv, er mit vidnes­byrd gyldigt, for jeg ved, hvor jeg er kommet fra, og hvor jeg går hen; men I ved ikke, hvor jeg kommer fra, eller hvor jeg går hen. I dømmer efter det ydre, jeg dømmer ingen. Men selv om jeg også dømmer, er min dom sand, for jeg er ikke alene, men Faderen, som har sendt mig, er med mig. Og i jeres egen lov står der skrevet, at et vidnesbyrd fra to men­nesker er gyldigt. Jeg vidner om mig selv, og om mig vidner også Faderen, som har sendt mig.« De spurgte så: »Hvor er din fader?« Jesus svarede: »I kender hverken mig eller min fader. Kendte I mig, kendte I også min fader.« Disse ord talte han ved tempelblokken, da han underviste på tempelpladsen. Men ingen greb ham, for hans time var endnu ikke kommet.

1.

Atter talte Jesus til dem og sagde: »Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys.« Tekstens ”ATTER” peger på sammenhængen: Atter – igen … det knytter til ved noget, Jesus sagde forinden. Evangelisten Johannes vil have os til at se en sammenhæng. ”Atter talte Jesus.” Og det, han havde sagt forinden, var ord, som kan sammenlignes med ordet ved skabelsen. Dengang sagde Gud: Der skal være lys! Og der blev lys. Det var dengang, jorden var øde og tom, og Ånden svævede over urdybet.

Her – kort forinden – kom øde og tomme mennesker slæbende med en kvinde, som også var øde og tom (Joh 8,1-11). De havde mørke hjerter og mørke blikke. Og de bar også mørket i deres hænder i form af sten, som skulle bruges til at udslukke kvindens liv. – For de havde grebet hende på fersk gerning i hor. En mand havde forgrebet sig på hende, og hun var gået med til det. Måske for at få penge, en denar til det daglige brød. Det er ingen undskyldning, men dog en forklaring.

Hvorfor kom de ikke slæbende med manden? Hvorfor var det ikke ham, de ville stene? Måske fordi de selv var mænd. Vi er jo ikke så gode til at se og indse vore egne fejl og fejlene hos dem, der ligner os. Der stod de mørke mænd i mørke kåber og med grå sten i næverne. De tænkte, at de kunne få to fluer i et smæk: Kvinden og Jesus. De spurgte Jesus: Moses har sagt, at den slags kvinder skal stenes. Hvad siger du? - Hvis Jesus svarede forkert, kunne de også stene ham. Vi mærker mørket! De er jo mordere helt ind i hjertet.

Men Jesus svarede ikke. I stedet gav han sig til at skrive. Han skrev med fingeren i jorden, men sagde ellers ingenting. Og de blev ved at spørge. Da lyste han med ét direkte ind i deres mørke med denne sætning: ”Den, som er ren, kan kaste den første sten!” … Og da så de noget, som de ikke havde set før, noget af dem selv: at de var mordere. De så, at de ikke var bedre, men værre end kvinden. - Og de gik bort. De ældste først. Derefter de yngste. Så er alder åbenbart nogle gange en fordel – nemlig når man skal indse og forstå. For alder kan give erfaring. De ældre mænd hjalp de yngre mænd. Yngre kristne mænd har brug for ældre kristne mænd, hvis de skal indse, hvordan de vigtige ting i livet hænger sammen.

Og kvinden blev stående. Jesus rettede sig op og spurgte hende: ”Hvor blev de af? Var der ingen, som fordømte dig? Og hun svarede: ”Nej, Herre, ingen!” Og Jesus sagde: ”Heller ikke jeg fordøm­mer dig. Gå, og synd fra nu af ikke mere!” Det er lys! Tilgivelsens lys. Det er liv. Mørket fik ikke bugt med lyset! Mørket greb det ikke. Livet var menneskenes lys. Livet blev kvindens lys. Jesus er også dit lys. Han redder dig fra at fordømme andre og slå andre ihjel. Og han redder dig fra den dom, som andre truer dig med – djævelens anklager – menneskers anklager. Han er verdens lys. Han er dit lys. Denne tilgivelse og nåde og forsoning gør Jesus til ”Verdens Lys”. Det har vi i Jesus og kun i ham.

Vi drages hen til ham, ligesom hvis du går i mørke og virkelig er faret vild , men du så ser et lille lysskær langt borte. Da følger du lyset. Og om ikke længe er du ved det lille hus, som var det eneste lys i mørket. Her er husly, fællesskab, varm kaffe og en sandwich. Her er liv. Og livet er dit lys. Sådan er det med Jesus! Sådan er det i hans menighed, hvor hans ord lyder. Dér er tilgivelse, syndernes forladelse. Og der er liv og salighed. - Jo, det lille ”Atter” ”Atter talte Jesus til dem”, sætter os på sporet af, hvad der gør Jesus til verdens lys. Han er det lys, som lyste ind i morderenes hjerter og ind i kvindens. Han er verdens lys.

2.

Men også tekstens afsluttende ”ENDNU IKKE” hjælper os til at forstå, hvordan Jesus er verdens lys. For det peger frem mod, hvordan Jesus overvandt mørket personligt for os. Evangelisten skriver i vers 20: Disse ord talte han ved tempelblokken, da han underviste på tempelpladsen. Men ingen greb ham, for hans time var endnu ikke kommet. Og evangelisten slutter det 8. kapitel at nævne, at Jesus konstant levede under truslen om at blive stenet. Jesus sagde til dem: »Sandelig, sande­lig siger jeg jer: Jeg er, før Abraham blev født.« Da tog de sten op for at kaste dem på ham; men Jesus forsvandt og forlod tempelpladsen (v58-59).

Jesus havde sin egen tidsplan som menneske. Der var en tid i hans liv, hvor han skulle lyse for mennesker, afsløre dem og tilgive dem. Og der skulle komme en tid, hvor han selv skulle dømmes uskyldigt og dø for dem og tage deres og vort mørke på sig og selv blive den fordømte morder.

Da den time kom, kunne han ikke undslippe. Grunden var, at han var lydig over for sin Far, som havde sendt ham som offerlammet, der skulle dø som sonoffer. Johannes fortæller om det i kapitel 12 v27 og 35-36: Nu er min sjæl i oprør, og hvad skal jeg sige? Fader, frels mig fra denne time? Nej, det er derfor, jeg er nået til denne time.  … Jesus sagde til dem: »En kort tid endnu er lyset hos jer. I skal vandre, mens I har lyset, for at ikke mørket skal gribe jer. Den, der vandrer i mørket, ved ikke, hvor han går. Tro på lyset, mens I har lyset, så I kan blive lysets børn.« Sådan talte Jesus, og han gik bort og forsvandt for dem. Og et par døgn senere fangede de ham i nattens mørke. Og da blev han verdens lys, fordi han bar verdens synd! På grund af dette offer tændes der lys overalt i verden. Tilgivelsens lys.

3.

Jesus siger: »Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys.« Det er vigtigt for os at vide, på hvilken dag Jesus talte sådan om lys, og i hvilken sammenhæng. Og den sammenhæng gør evangelisten meget ud af, når han i kapitlet forud fortæller, at jødernes fest, løvhyttefesten var nær (7,2). Og at Jesus kom midt under festen (7,14) og underviste på tempelpladsen. Han minder om løvhytterne, som de byggede op ved løvhyttefesten, ligesom vi laver en julekrybbe ved vores julefest. Og vi ved, at der også var fakler i Jerusalem ved løvhytte­festen. De lyste om natten. Det skulle minde folket om, at Herren var hos sit folk under ørkenvandringen som en ildsøjle om natten og som en skystøtte om dagen.

Når Jesus siger:”Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys!”, da siger han samtidig: Jeg er den Herre og Gud, som lyste for jeres forfædre under ørkenvandringen. Og ikke blot for dem, men for alle mennesker. Jeg er Verdens lys. Jeg er også jeres lys i jeres liv.

Hvem kan tillade sig at sige så store ord om sig selv? Men det er så stort, at vi enten burde afvise ham, som siger det, fordi han har storhedsvanvid. Eller også må vi lade os drage hen til ham, fordi vi mærker lysets kraft og magt.

Jesus siger til os på denne tredje dag i det nye år: Jeg er lyset i jeres mørke hjerter. Jeg er lyset på jeres vej. Jeg oplyser kvinders mørke liv. Og jeg lyser ind i mænds liv, som udnytter kvinder seksuelt og samtidig giver sig ud for at holde loven til punkt og prikke. – Når vi hører Jesu ord – apostlenes ord – ind i vores liv, ser vi, hvem vi er. Og han giver os livets lys. Det har vi i syndernes forladelse, tilgivelsen, som kommer fra Guds lam, der blev ofret i vores mørke. Jesus lover os evangeliets lys! Han siger: Lyt til mit ord, da har I fællesskab med mig, og mørket vil aldrig få bugt med jer. Det vil gå jer som kvinden, der var taget på fersk gerning, og mændene, der ville have dræbt hende.

Ligesom han reddede en kvinde fra fordømmelsen og mænd i mørke kåber fra at blive mordere, sådan redder han os i det nye år ved at afsløre os og tilgive os. Lad os sammen tage imod hans ord, sådan at tilgivelsens lys kan frelse os, bestemme, hvor vi går, og dermed vejlede os i det nye år i forholdet til hinanden og andre. Amen.

Den evangelisk-lutherske Frikirke. Lagt på www.vivit.dk 3.1.2016. post@vivit.dk