Tilbage til prædiken-oversigt”Hvis-tro” eller ”fordi-tro”

21. søndag e. trinitatis, 25.11.2015 i Aarhus og Løsning. Leif G. Jensen.
Lydoptagelse: fra husgudstjeneste i Lohals
Salmer: 350, 480, 30, 430, 326

Johannes 4,46b-53
Og i Kapernaum var der en kongelig embedsmand, hvis søn lå syg. Da han hørte, at Jesus var kommen fra Judæa til Galilæa, drog han hen til ham og bad om, at han ville komme ned og helbrede hans søn; thi han lå for døden. Jesus sagde da til ham: "Hvis I ikke får tegn og undere at se, vil I ikke tro." Embedsmanden siger til ham: "Herre! kom, før min lille dreng dør." Jesus siger til ham: "Gå hjem! din søn lever." Manden troede det ord, Jesus sagde til ham, og gik. Og allerede medens han var på hjemvejen, mødte han sine tjenere, som sagde, at hans dreng levede. Så spurgte han dem ud om den time, da det var blevet bedre med ham; og de sagde til ham: "I går ved den syvende time forlod feberen ham." Da forstod faderen, at det var sket netop i den time, da Jesus sagde til ham: "Din søn lever;" og han selv og hele hans husstand kom til troen. Også dette andet tegn gjorde Jesus, da han kom fra Judæa til Galilæa.

I. Ordet giver tro og gør undere

1. En kongelig embedsmand beder Jesus om, at hans syge dreng må blive rask. Jesus lover ham hjælp. Manden går hjem i tillid til Jesu løfte. Han bliver hjulpet. Her viser evangelisten os, at Jesu ord er årsagen både til troen og til underet: Manden troede det ord, Jesus sagde til ham, og gik. Og da manden kom hjem, forstod han, at det var sket netop i den time, da Jesus sagde til ham: "Din søn lever." Underet var ikke årsagen til troen. Og Troen var ikke årsagen til Underet. Det var Ordet, der var årsagen til både Troen og Underet.

2. Den kristne tro er tillid til, hvad Jesus siger og dermed tillid til Jesus! Troen klyn­ger sig til, hvad Gud siger til dig, lover dig og trøster dig med. Når du intet ser og mærker, men kun har Guds ord og løfter, da har du det samme, som den kongelige embedsmand i evangeliet havde. Og han troede på Ordet og gik. Det er den kristne tro. Apostlen Paulus bekræfter det sådan: For vi lever i tro, ikke i det, som kan ses. (2 Kor 5,7). Den retfærdige skal leve af tro (Rom 1,17). Så kommer troen af det som høres, og det som høres kommer i kraft af Kristi ord (Rom 10,17). Og Jesus bekræfter, at det er sådan, da han sagde til Thomas: ”Salige er de, som ikke ser, og dog tror.” (Joh 20,29). Når du ikke har andet end ordet, har du alligevel alt, hvad du behøver.

II. Tegn – dit krav til Gud?

3. Selv om evangeliet viser os, at Jesu ord er Troens og Underets årsag, kan vi ikke lade være med at spørge, hvordan Troen og Underet (miraklet) hører sammen. Og Jesus er skrap over for faderen til den dødssyge søn – og over for os - når han siger: " Hvis I ikke får tegn og undere at se, vil I ikke tro!" Her afviser Jesus at gøre tegn og undere, for at få mennesker til at tro. Her er to eksempler: Hvis du bad Gud om at blive millionær, og du blev det i forlængelse af din bøn til Gud, ville du så tro på ham? Og hvis du var alvorligt syg og bad Gud om at blive rask, og du så blev rask, ville du så tro på ham? Men vi lærer jo ikke Gud at kende, fordi vi er millionærer eller fordi vi er raske! Vi lærer heller ikke meget om os selv og om meningen med livet, fordi vi er rige og raske.

4. I søgen efter rigdom, helbred og ære er vi mennesker sjældent optaget af at høre sandheden om os selv. Denne søgen er vist aldrig set kombineret med, at mennesket sidder stille og lytter til Guds ord og hører dommen ind over sit eget umoralske liv. Man søger jo ikke sandhed og frelse, men mirakler og undere. Men her kan intet mira­kel kan redde os, undtagen det største af dem alle: At Jesus dør for dine syn­der! Og det mirakel kan kun komme til os i evan­geliet. Altså ved ordet om Jesus. Nemlig når Jesus bliver malet for øjnene af os som korsfæstet.
Når du får det fortalt lige ind i dit sølle hjerte, at du er tilgivet: du, som har svigtet, er tilgivet; du, som og ikke har elsket din næs­te, du er tilgivet; du, som stjålet fra andre, du er tilgivet; du, som har bedrevet hor i går, du er tilgivet; du, som begærer i dit hjerte i dag, du er tilgivet. Det er her Gud giver os frelsende tro. Apostelen siger som Jesus: "Jøder kræver tegn, og grækere søger visdom, men vi prædiker Kristus som korsfæstet!" (1 Kor 1) . Og Jesus siger som Paulus: "En ond og utro slægt kræver tegn ... Der skal ikke gives dem noget andet tegn end profeten Jonas' tegn!" (Matt 12), nemlig at Menneskesønnen skal være i jordens skød tre dage og tre nætter, dvs. Jesu død og opstandelse.

III. ”Hvis-tro” eller ”fordi-tro”

5. Jesus giver os en regel, vi kan bruge, når vi skal skelne den sande frelsende tro fra den falske tro. Det er det lille ord ”hvis”, som giver os reglen. Han siger jo: "Hvis I ikke får tegn og undere at se, vil vi ikke tro." Den falske tro siger: Jeg tror på Gud, HVIS … og derpå kommer betingelserne. Hvis jeg bliver rask, hvis det og det sker i mit liv, hvis det og det sker i min menighed, så vil vi tro. Og vores modløshed og manglende lyst til at missionere stammer fra også fra denne ”HVIS-tro”, hvor troen er betinget af tegn og undere. For vi tænker, at vi kun kan bringe evangeliet til andre, HVIS vi har stærke beviser at komme med, hvis vi har en stærk kærlighed og stærke og fængende forkyndere. Og hvis sådan en karismatisk fængende forkynder dukker op, bliver vi måske begejstrede et øjeblik.
Men den kristne tro er ikke en ”HVIS-tro”, men en ”FORDI-tro”.
Vi tror på Jesus, FORDI han ER vores frelser; fordi kom til os, fordi han prædikede og underviste; fordi han gjorde tusind undergerninger, som viste, at han var og er Guds Søn, også underet i evangeliet i dag. Vi tror på Jesus, FORDI han døde på korset for vore synder og opstod påskedag. Ikke noget HVIS, men en bunke FORDI-er. Dem er der tusindvis af i Biblen. ”Hvisserne” findes også i bibelen, f.eks. hvor Djævelen fristede Jesus og sagde ”Hvis du er Guds Søn, så …” (Matt 4,1-11). Men Jesus imødegik det med Skriftens ord om Guds omsorg og frelse.

6. Og her kommer underne ind, nemlig alle underne i Jesu liv. For underne står i kø i evangelierne. Han udfører dem ikke, når men­nesker kræver dem med deres ”hvis”. Men han leverer dem i en talløs mængde. * Jesus kaldes selv ”under” af profeten Esajas (Es 9). * Hans fødsel var et under: Undfanget af Hellig­ånden, født af en jomfru. * Hans liv var et under: han levede i kærlighed. * Hans død på korset var et under: Han bar vore synder og blev vores stedfortræder. * Hans opstandelse fra graven er et under. Her blev døden i verden besejret! Saml på Skriftens undere. Det skaber og styrker troen. Under på under. Og efter sin himmelfart sendte han Helligånden, som herliggjorde og stadig herliggør Jesus for os – i Ordet.
Når Helligånden fortæller os om alle Jesu under­gerninger
med det største i centrum: Jesu død på korset for os, da bliver vores tro en ”FORDI-tro”. Han befrier os fra at stille en eneste betingelse til Gud, og vi får i stedet lov til at hvile i Evangeliets store FORDI. Fordi Gud gav sin egen søn hen i døden for os, hvordan kan han da andet end give os alt med ham? (Rom 8,32). Her befries vi for modløshed. For vi fritages for at afvente mirakler i os selv eller hos andre. Vi befries for at vente på at vores menighed bliver større, og at andre kan se noget stort i os, før vi frimodigt kan tjene Gud og missionere i nabo­laget. For mission og tro handler jo ikke om, at de ser noget stor i dig, men om, at men­nesker ser, hvor stor en frelser de har. Vi løses fra den tanke, at det skal gå lidt bedre med os, før vi kan stole på Gud og tjene ham.

IV. Faderens tro – og din

7. Hvordan får du og jeg den tro, som faderen i evangeliet fik? Hvordan kan vi komme i den kongelige embedsmands sted? Han gik hjem til sit hus, dødens hus. Men han gik hjem i tro på, at døden var overvundet. Hvordan kan vi gå hjem til døden i vores hus med håb og tillid? For døden er også hjemme hos os. Den er hos vore børn. Uanset om de er syge eller raske, så er den der. Den er hos vore forældre. Og den er hos os selv og i denne menighed. Hvordan kan du se fremtiden tillidsfuldt i møde for dine nærmeste, din menighed og dig selv, når du tænker på, hvor stor magt døden har i dem og i dig? Se, hvordan det skete for faderen! Hans tro var "tillid” til Jesu ord. Da Jesus sagde til ham: "Hvis I ikke får tegn og undere at se, vi I ikke tro!" ydmygede han sig for Jesus. Han gav ikke op, men gentog sit ønske og bad: "Herre kom!" Der fortælles flere steder om, at Jesus ikke hjalp i første omgang, men prøvede menneskets tro, om den var tillid til ham, eller om det var en tro, som stillede betingelser og krav. - Manden følte sig nok ramt, ligesom vi også føler os ramt, når Jesus taler om den falske tro hos os. Men han kaldte stadig Jesus for sin Here: ”Herre kom!” Han holdt fast ved, at Jesus kunne hjælpe! Det må vi også holde fast ved.

8. Den kongelige embedsmand havde intet i sit eget hjerte, han kunne at stole på, undtagen det ord, som Jesus havde givet ham. Og det var tilstrækkeligt. Derfor er det ikke afgørende for din tro, om du synes, at du har lykken med dig her i livet, men at du har hans ord med dig i livet.
Evangeliet fortæller til sidst, at hele hans hus kom til tro. Så stor betydning fik det, at denne far bad til Jesus og stolede på hans ord. Hele huset. Så stor betydning har det også, at du i dag går hjem til dit hus båret af Jesu ord. Det betyder noget for døden i dit hjem. Amen.

Tilbage til prædiken-oversigtDen evangelisk-lutherske Frikirke. Lagt på www.vivit.dk 27.10.2015. post@vivit.dk