Tilbage til prædiken-oversigt”Der var et menneske”

Trinitatis søndag, 26. maj 2013 i Gratiakirken, LGJ. Erasmin Lunds dåb.
Salmer: 312, 397, 44, 403, 126, 11

Johannes 3,1-15

Der var et menneske, en af farisæerne, ved navn Nikodemus, medlem af jødernes råd. Han kom til Jesus om natten og sagde til ham: "Rabbi, vi ved, du er en lærer, der er kommet fra Gud; for ingen kan gøre de tegn, du gør, uden at Gud er med ham." Jesus svarede ham: "Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født på ny, kan ikke se Guds rige." Nikodemus sagde til ham: "Hvordan kan et menneske fødes, når det er gammelt? Det kan da ikke for anden gang komme ind i sin mors liv og fødes?" Jesus svarede: "Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født af vand og ånd, kan ikke komme ind i Guds rige. Det, der er født af kødet, er kød, og det, der er født af Ånden, er ånd. Du skal ikke undre dig over, at jeg sagde til dig: I må fødes på ny. Vinden blæser, hvorhen den vil, og du hører den suse, men du ved ikke, hvor den kommer fra, og hvor den farer hen. Sådan er det med enhver, som er født af Ånden." Nikodemus spurgte ham: "Hvordan kan det gå til?" Jesus svarede: "Du er lærer i Israel og forstår ikke det? Sandelig, sandelig siger jeg dig: Vi taler om det, vi ved, og vi vidner om det, vi har set, men I tager ikke imod vort vidnesbyrd. Tror I ikke, når jeg har talt til jer om det jordiske, hvordan skal I så tro, når jeg taler til jer om det himmelske? Ingen er steget op til himlen undtagen den, der steg ned fra himlen, Menneskesønnen. Og ligesom Moses ophøjede slangen i ørkenen, sådan skal Menne­skesønnen ophøjes, for at enhver, som tror, skal have evigt liv i ham."  

”Der var et menneske”
Her begynder evangeliet. Ikke med menneskets navn eller stilling, heller ikke med hans dragt eller bil. Bare dette: Der var et menneske. Lidt ligesom med babyen på puslebordet. Nøgen, afklædt, uden støtte af nogen slags. Bare menneske. Sådan er der også et menneske i dag. Et lille menneske bæres til dåben af et andet lille menneske. Og de omgives af flere mennesker. ”Der var et menneske.” Det er et menneske! - Men der er jo mere at fortælle om ham i evangeliet, ligesom der også er mere at fortælle om os. Han var en af farisæerne, ved navn Nikodemus, medlem af jødernes råd, dvs. jurist. Han var med til at afgøre store sager for andre mennesker: fælde dødsdom over nogle og frikende andre. Men han var selv et menneske. Her er vi alle lige.  

Han kom til Jesus om natten
Hvorfor mon om natten? Måske fordi han ønskede at være alene med Jesus. Bare de to, så de kunne tale uforstyrret sammen. For Nikodemus kendte Jesus som et menneske, der var så meget mere end alle andre mennesker. ”Rabbi, vi ved, du er en lærer, der er kommet fra Gud.” Derfor opsøgte Nikodemus Jesus. Tænk at møde et menneske, som er kommet fra Gud! Det gjorde Nikodemus. – Men kan man også det i dag? – Svaret vil vi vente lidt med.

Først vil vi høre, hvordan Nikodemus indledte samtalen. Han kaldte Jesus ”mester” og sagde … for de tegn, du gør fortæller noget stort om dig. Du er fra Gud. Ingen kan det, du kan, hvis ikke Gud er med ham. - Er han bare høflig og imødekommende? Og det kender vi jo godt. Sig noget pænt om den anden, da siger han måske også noget pænt om dig. Måske Jesus nu ville svare: ”Tak, Nikodemus. Men du er nu også et klogt menneske. Du er en dygtig jurist, dygtig til at rådgive og vejlede. Godt, vi har dig.” Vi vil gerne høre nogen sige til os: ”Du er nu bare så dygtig. Din forretning. Din familie. Du er en sej mand.” - Jo, sådan kunne de have rost hinanden, ligesom vi ofte gør. Men det var ikke derfor, Nikodemus kom om natten. Han ønskede noget andet. Han havde jo set de tegn, Jesus gjorde. Tænk blot på Jesu forhold til børn, syge og udstødte. Og tænk på hans undergerninger. Tænk på den lamme mand, Jesus engang hjalp til at gå. Men Jesus tilgav først manden hans synd. For der er noget, der er vigtigere end at have to ben at gå på: et være tilgivet! Eller tænk på beretningen om en kvinde, der var grebet i hor. Advokaterne ville stene hende. Men Jesus sagde: ”Den, som er ren kan kaste den første sten.” Og da blev de tavse. Og Jesus sagde: ”Jeg fordømmer dig heller ikke. Gå hjem og synd ikke mere.” Eller tænk på hans død på korset, hvor han bar straffen for vores synd! Og på opstandelsen. Jo, Jesus er en lærer, som er kommet fra Gud til os. Og han tager os mere alvorligt, end vi ofte selv gør. Vi er overfladiske. Men han går i dybden. Derfor må vi godt forvente, at samtalen bliver andet og mere end overfladisk snak.

Jesus svarede ham: "Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født på ny, kan ikke se Guds rige."
Mennesket Nikodemus bliver taget med tilbage til begyndelsen og får at vide, at han må fødes på ny. Ikke fordi Jesus er uforskammet, men fordi Jesus ved, hvad vi behøver. Jesus er fra Gud. Han har noget, vi ikke har. Han ved noget, vi ikke ved. Han ser os, som vi sjældent ser os selv og slet ikke har lyst til at se os selv. Derfor er det afgørende, at Jesu ord i Bibelen forklares og lægges ind i vores liv. De, som tror det, går i en kristen kirke for at lytte til Jesus. - Men mange vil hellere have hyggesnak og skulderklap og finder sig derfor en kirke, hvor man ikke bygger på Jesu ord. Eller man går slet ikke i kirke. - Nikodemus kom for at lytte til sandheden. For nu spørger han:  

"Hvordan kan et menneske fødes, når det er gammelt? Det kan da ikke for anden gang komme ind i sin mors liv og fødes?"
Juristen, advokaten, manden med den gode indtægt og det sikre arbejde, og som afgør sagerne for andre, han har selv brug for hjælp. Og vi, som er til barnedåb, må gerne tænke med og stille lige så barnlige spørgsmål: ”Hvordan kan vi fødes, når vi er voksne?” For hvis vi ikke får hjælp, går vi herfra som selvsikre jurister, der afgør livet for os selv. Gid vi da en nat inden ret længe må få det som Nikodemus, så vi opsøger ham, der hvor han er: I en menighed, hvor Jesu ord bliver læst op, forklaret og lagt ind i menneskers hjerter. Og her er svaret på spørgsmålet fra før: Jo, vi kan møde Jesus Kristus i dag. For han har lovet at åbenbare sig der, hvor mennesker sammen læser Jesu ord og hører det forklaret og prædiket. - Når døden kommer, når tomheden indtræffer, og når skylden griber mit hjerte, fordi jeg svigtede kærligheden og gjorde mig selv til Gud i mit liv, da forklarer Jesus, hvad der er problemet:  

"Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født af vand og ånd, kan ikke komme ind i Guds rige. Det, der er født af kødet, er kød, og det, der er født af Ånden, er ånd.”
Født af ”kød”. Det kræver en forklaring. - Den ene del af forklaringen ligger i ordet ”født”, ”født af kød”. Den, som er født af et menneske, er født som et menneske. Vi er alle født tilbøjeligheden til at være os selv nok og til at vende Gud ryggen. Hvis vore forældre er blinde for Gud, deres Skaber, er vi det nok også. Hvis de er dødsens, er vi det også. - Den anden del af forklaringen får vi, når vi hører, hvad udtrykket ”kød” betyder i bibelsk sammenhæng. Det står i Galaterbrevet 5,19-21: Kødets gerninger er velkendte: utugt, urenhed, udsvævelse, afgudsdyrkelse, trolddom, fjendskaber, kiv, misundelse, hidsighed, selviskhed, splid, kliker,  nid, drukkenskab, svir og mere af samme slags. Alt det forkerte, vi kan gøre ved hinanden, samtidig med at vi selv tager æren for vores liv, kan vi slet ikke selv befri os fra. Det er ”kødets gerninger”.

Men hvad der er født af Ånden, er ånd.
Også det behøver en nærmere forklaring. Og igen er en kombinationen af ordene, som giver os svaret: Født af vand og ånd – det er at være født af Ånden. Vand og Ånd. - Når Jesus fortalte Nikodemus om vand og fødesel, talte ham om, hvad der skete ude ved en flod, som alle jøder kendte lige så godt, som vi kender Ves­terhavet. Det var Jordan-floden. Her prædikede og døbte Johannes Døber. Der står jo: Johannes kom så til egnen omkring Jordan, og overalt prædikede han omvendelsesdåb til syndernes forladelse (Lukas 3,3.6). Johannes klap­pede ikke mennesker på skulderen, men viste dem det, vi mennesker ikke udstiller for andre, men helst gemmer. De mærkede skyld, tomhed og meningsløshed. De så sig overfor Gud og hørte Guds vilje alt for tydeligt. Og de fik brug for tilgivelse. Og da tilbød han dem at de kunne få lov at dø på stedet – og at opstå øjeblikket efter. For det er det, som sker i dåben. Vi drukner i dåbens vand med alle vore synder. Og vi opstår af dåbens vand og lever med Jesus Kristus. Født af VAND og ÅND. Det prædikede Johannes lige ind i deres usikkerhed og frygt. Og da blev der født noget i dem. Der kom en ny ånd til dem. Tilgivelsen fødte håbet og troen i dem. Johannes fortalte dem om Messias, som skulle bære verdens synd.

Sådan også med os. Det er ikke let at vedgå, når vi har gjort noget forkert i familien, overfor vore børn og mod vores Skaber. Vi er som de var dengang: Toldere og soldater, jurister og prostituerede. Men lige så ondt, som det kan gøre at erkende vores skyld, lige så godt er det at indrømme skylden og være i Guds favn. Det er genfødslens under.

Sidste spørgsmål: Nikodemus spurgte ham: "Hvordan kan det gå til?"
Hvordan går det til? Hvordan bliver jeg afsløret, så jeg bekender og tror? Det gør Gud ved sin Ånd, når vi hører hans ord. Vi kan ikke se Ånden, men vi kan høre den. Det er ligesom med vinden: Vi kan mærke den og høre dens susen. På samme måde med Ånden. Vi kan høre Guds ord. Du hører, hvad Ånden siger, når du hører en kristen prædiken om Jesus – med afsløring og tilgivelse. Og da ender det, ligesom det endte med Nikodemus – og med det lille barn, som døbes i dag: ”Enhver, som tror, skal have evigt liv i ham."Evigt liv ved troen på JESUS. Evigt liv ved tilgivelsen. Evigt liv ved, at Guds Ånd rører ved hjertet og giver tro og håb. Evigt liv i Jesus. Amen.

Tilbage til prædiken-oversigtDen evangelisk-lutherske Frikirke. Lagt på www.vivit.dk 26.06.2013. post@vivit.dk