Forside www.vivit.dk

Jesus dør og opstår, så Helligånden kan komme til os

Prædiken-oversigt
Søg prædiken

4. søndag e. påske, 14. maj 2017 i København. LGJ

Johannes 16,5-15
Nu går jeg til ham, som har sendt mig, og ingen af jer spørger mig: Hvor går du hen? Men fordi jeg har talt sådan til jer, er jeres hjerte fyldt af sorg. Men jeg siger jer sandheden: Det er det bedste for jer, at jeg går bort. For går jeg ikke bort, vil Talsman­den ikke komme til jer; men når jeg går herfra, vil jeg sende ham til jer. Og når han kommer, skal han over­bevise verden om synd og om retfær­­dighed og om dom. Om synd: at de ikke tror på mig; om retfær­dighed: at jeg går til Faderen, og I ser mig ikke længere; om dom: at denne verdens fyrste er dømt. Jeg har endnu meget at sige jer, men det kan I ikke bære nu. Men når han kommer, sandhedens ånd, skal han vejlede jer i hele sandheden; for han skal ikke tale af sig selv, men alt, hvad han hører, skal han tale, og hvad der kommer, skal han forkynde for jer. Han skal herliggøre mig, for han skal tage af mit og forkynde det for jer. Alt, hvad Faderen har, er mit; derfor sagde jeg, at han skal tage af mit og forkynde det for jer.

Nåde og fred være med jer fra Gud, vor Fader, og fra Jesus Kristus, vor frelser.

I. Jesus går bort

”Nu går jeg til ham, som har sendt mig, og ingen af jer spørger mig: Hvor går du hen? Men fordi jeg har talt sådan til jer, er jeres hjerte fyldt af sorg.” - Hvor meget plads er der til at overveje, tænke og planlægge, hvis hjertet er fyldt af sorg? Ikke meget. Fyldt er fyldt. Og så­dan havde disciplene det. Fyldt med sorg. Der var ikke plads til spørgs­mål. Og der var ikke plads til at lytte og få svare­ne. Og der var slet ikke plads til at planlægge.

Jesu disciple var ramt af sorg. Og skal der siges noget til sørgende mennesker, skal det være meget enkelt. Det gjorde Jesus sidste søndag, hvor vi hørte fra afsnittet efter vor tekst: ”En kort tid, så ser I mig ikke mere. Og igen en kort tid: Så ser I mig.” Det fik dem trods alt til at spørge hinanden. Og Jesus forklarede dem med sammenligningen med en fødende kvinde. Sådan har I det nu … men I oplever det anderledes, som om I skal dø.

Jesus fortæller i vores tekst, hvordan det er med sorg. For det ved han alt om. Sorg kan lukke sig helt om os og lukke os inde – og holde os ude. Sorg har med tab at gøre. Vi sørger, når vi lider tab. Og da er der brug for mere end et klap på skulderen. Her siger Jesus til dem: ”Men jeg siger jer sandheden: Det er det bedste for jer, at jeg går bort. For går jeg ikke bort, vil Talsmanden ikke komme til jer.”

Vi kan næsten høre det som ord til os, når vi mister en af vore kære og sørger. ”Det er det bedste, at jeg går bort. Bedst for mig. Bedst for dig. Bedst for os.” Men det føles ikke sådan. Hvordan kan det være godt, at en kristen dør? Det ved vi fra Jesu ord i Joh 14,1-4: ”Jeres hjerte må ikke forfærdes! Tro på Gud, og tro på mig! I min faders hus er der mange boliger; hvis ikke, ville jeg så have sagt, at jeg går bort for at gøre en plads rede for jer? Og når jeg er gået bort og har gjort en plads rede for jer, kommer jeg igen og tager jer til mig, for at også I skal være, hvor jeg er. Og hvor jeg går hen, derhen kender I vejen.” - Her forbereder Jesus os på, når vi skal gå bort – og når en af vore kære går bort. Det er dødsforbe­re­delse. Der er en plads i himlen. Jesus har gjort den klar. Derfor gik han bort.

En røver fik plads i Paradis! Hvordan? Ved at Jesus døde for hans synder! Ellers var trådt ind i Guds dom. Men døde han ind i Paradis. For Jesus havde taget hans synd og lidt straffen. Derfor gik han godt på den gode måde. Jesus tog ham med derind – i evigheden. Og han tager dig med derind, den dag du dør. - Sorgen fylder vore hjerter i dagene op til at en af os skal gå bort. Og bagefter. Men det er godt – ja, det bedste!

I disciplenes situation var det alligevel noget andet, der var på vej end himlen. Jesus forberedte dem ikke på deres egen overgang fra livet her i verden til livet i evigheden. Han forberedte dem på noget andet: nemlig at Talsmanden skulle komme til dem. Og det kunne kun se ved, at Jesus døde! For med Sønnens bortgang og Helligåndens komme hænger det sådan sammen: Helligånden, Talsmanden, har den opgave i vore hjerter – og i menigheden – og i missionen: at herliggøre Jesus og hans forsoningsoffer for os. Det er hans opgave. Hvis Jesus ikke var gået til Faderen gennem korsdøden, havde Talsmanden ikke kunnet komme til dem og os. Da ville de ikke have noget evangelium at forkynde for verden. Da ville han aldrig have kunnet levendegøre os ved tilgivelsen. For der ville ikke være nogen tilgivelse. Det er også derfor, at det ikke hjælper noget menneske at få en følelse af Ånd og kraft og nådegaver, hvis Jesu offer på korset tilsidesættes og nærmest forties.

Det er en dyb central sandhed i den kristne tro, at Jesus må gå bort – og at det må forkyndes for os, at han gjorde det. Det bærer alt i Helligåndens gerning for os. Jesus forklarer os det nu i anden del af teksten:

 

II. Talsmanden kommer

”Men når jeg går herfra, vil jeg sende ham til jer. Og når han kommer, skal han overbevise verden om synd og om retfærdighed og om dom. Om synd: at de ikke tror på mig; om retfærdighed: at jeg går til Faderen, og I ser mig ikke længere; om dom: at denne verdens fyrste er dømt.”

Jesus fortæller os, at Helligåndens opgave er særligt disse tre ting: 1) Overbevise verden om synd. 2) Overbevise verden om retfærdighed. 3) Overbevise verden om dom. Og verden er den verden, der står om i 1: Han kom til sit eget, men hans egne tog ikke imod ham. Men dem som tog imod ham, gav han ret til at være Guds børn. De blev ikke født af køds vilje, af mands vilje, men af Gud. Det er den verden, der står om i 3,16: Således elskede Gud verden, at han gav sin søn den enbårne, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. Det er med andre ord os – og alle andre mennesker.

1) Helligånden overbeviser verden om SYND.
Synd er ”at de ikke tror på mig.” Her tænkte vi lige på umoral og mord. Det er også syndigt og forkert. Men det syndige menneske er først og fremmest det menneske, der har ånd nok i sig selv og ikke behøver Gud. Hvis man bliver selvkørende og tror, at man er blevet så godt et menneske, at man ikke behøver daglig tilgivelse, da er man på vej bort fra Gud. Og det går fint sammen med at tænke, at ens egen ånd er Helligånden.

Men den virkelige Helligånd, Guds ånd, over­be­viser os om noget andet: nemlig at vi stadig behøver tilgivelse! Stadig! Og i ét væk! Johannes bekræfter det: ”Hvis vi siger … så bedrager vi os selv, og sand­heden er ikke i os. Hvis vi bekender vore synder, er Gud trofast og retfærdig, så han tilgiver os al vor synd. Jesu Kristi, Guds søns blod renser fra al synd.” (1 Joh 1). Det er sådan det er. OG det er sådan det bliver ved at være, når Helligånden er hos os. For han overbeviser om synd. OG mærker du anfægtelsen, skylden, og lærer de 10 bud og føler dig dømt, da er det Helligånden, som arbejder. Han er hos dig. Du ved, hvad vantro er: det er, at du føler dig fri – fri og uafhængig – har nok i din egen ånd, og ikke behøver den korsfæstede Jesus!

2) Han overbeviser om RETFÆRDIGHED
Jesus forklarer, hvad det er for en underlig retfærdighed, en kristen har. ”Om retfærdighed, at jeg går til Faderen, og I ser mig ikke mere!” Det er der vel ikke meget retfærdighed i? - Men det er der jo alligevel. For Jesus gik til faderen gennem sin lidelse og død på korset. Og her tog han alle vore synder, alle de synder, som Helligånden overbeviser os om, på sit legeme og bar det op på korset. Sådan tager han vore synder og gør dem til sine synder, og giver os sin retfærdighed og gør den til vores retfærdighed.

Når Gud giver os sin Helligånd, sker det her med os: Vores synder tages bort. Og Jesu retfærdig bliver givet til os. Helligåndens grundlæggende arbejde er at holde dig retfærdig, tage dine synder fra dig og give dig tilgivelsen. Derfor er skriftemålet vigtigt. Og nadveren. Og den hellige dåb er grundlaget for det hele. Her begyndte Helligånden dette arbejde med at vise os vores synd – tage den fra os og give os Jesu retfærdighed.

3) Og Helligånden overbeviser for det tredje om DOM.
Jesus forklarer, hvad han mener med ”dom”: ”at denne verdens fyrste er dømt!”Den åndsmagt, som virker i verden og som drager os med magt, rigdom, godt helbred, skønhed, søde toner, som bedøver dig, så du føler dig fri – han er dømt. Dømt til undergang. Han var en løgner, da han fristede Jesus! Han troede, at han fik ham, da Jesus døde på korset. Men det var Jesus, der dømte ham og tog alle hans våben fra ham. Han har ingen magt over os, når Jesus har taget alle vore synder på sig. Vi kan henvise ham til korset, når han vil bilde os ind, at vi ikke er gode nok, eller når han vil bilde os ind, at vi som kristne kan leve uden Guds ord – og nyde synden – uden det gør spor. Da har vi igen Jesus på korset. Det lukker munden på denne verdens fyrste. Vi hører Jesus til.

Jesus sluttede denne del af sin prædiken med at sige: ”Jeg har endnu meget at sige jer, men I kan ikke bære det nu. Men når han kommer, sandhedens ånd, skal han vejlede jer i hele sandheden.” Den tid er kommet nu. Det er tiden mellem Jesu himmelfart og genkomst. Det er tiden, hvor Helligånden herliggør Jesus for os, så vi kan sige midt i verden: Jesus er vores og jeres frelser! Amen.

Tilbage til prædiken-oversigtDen evangelisk-lutherske Frikirke. Lagt på www.vivit.dk 16.05.2017. post@vivit.dk