Prædiken-oversigt
Søg prædiken

En kristens glæde og sorg

Læs prædiken som mini-andagt her

3. søndag e. påske, 7. maj 2017 i Aarhus. LGJ
312, Sl 139, Sl 46, 510, 489, Guds nåde vær' med alle

Johannes 16,16-22
"En kort tid, så ser I mig ikke længere, og atter en kort tid, så skal I se mig."
Da sagde nogle af hans disciple til hinanden: "Hvad er meningen med det, han siger til os: En kort tid, så ser I mig ikke, og atter en kort tid, så skal I se mig? og: Jeg går til Faderen?" De sagde altså: "Hvad mener han med at sige: En kort tid? Vi forstår ikke, hvad han taler om." Jesus vidste, at de ville spørge ham, så han sagde til dem: "I spørger hinanden, hvad jeg mente, da jeg sagde: En kort tid, så ser I mig ikke, og atter en kort tid, så skal I se mig? Sandelig, sandelig siger jeg jer: I skal græde og klage, men verden skal glæde sig. I skal sørge, men jeres sorg skal blive til glæde. Når kvinden skal føde, har hun det svært, fordi hendes time er kommet; men når hun har født sit barn, husker hun ikke mere sin trængsel af glæde over, at et menneske er født til verden. Også I sørger nu, men jeg skal se jer igen, og da skal jeres hjerte glæde sig, og ingen skal tage jeres glæde fra jer.

Nåde være med jer, og fred fra Gud vor fader og Jesus Kristus. Amen.

1

Da sagde nogle af hans disciple til hinanden: "Hvad er meningen med det, han siger til os: … De sagde altså: "Hvad mener han med at sige: En kort tid? Vi forstår ikke, hvad han taler om." Var det ikke en anden plan og afslutning, de havde været fælles om? Med lykke og sejr. Skulle det ende med at han gik bort? Jesus havde lige talt udførligt til dem – men de kunne ikke forestille sig det. Og han sagde det da meget, meget enkelt. ”Den glæde vi har sammen her i aften, den vil blive taget fra jer – men kun i kort tid. Mens I sørger, vil jeg være på vej til Faderen, og jeg kommer tilbage og henter jer, så vi altid kan være sammen. Det varer kun en kort tid. Vær ikke bange … ” - Jesus var i gang med at udruste dem til de vanskeligste dage i deres liv: Langfredag og lørdag indtil påskedags aften. Tre dage – kort tid i sammenligning med de 3 år, de havde vandret sammen. Men de forstod det ikke.

Det gælder også når du sidder ved køkkenbordet og har tunge tanker. Du forstår ikke, hvad der sker. Noget ondt er på vej i dit liv. Eller det er indtruffet. Og det fylder det hele. Hele rummet. Hele tanken. Hele tilværelsen. – Du er helt alene. Og selv om du taler med en veninde om det, så er der ikke lys. Men har han ikke fortalt dig det? Om smerte og død – og at det kun varer en kort tid. Men vi kan ikke acceptere det i nuet og tage imod det.

2

Mens de sad der, var der en, der vidste, hvad de tænkte og drøftede, før de nævnte det for ham. Jesus vidste, at de ville spørge ham, så han sagde til dem: "I spørger hinanden, hvad jeg mente, da jeg sagde: En kort tid, så ser I mig ikke, og atter en kort tid, så skal I se mig?” Det er den første hjælp til dem og os: Jesus kan fortælle dem, hvad de drøfter. For han ved om alle tanker. Han ved alt. Det er også en hjælp for os. Vor Herre kender alt det, som fylder vore tanker. Det ved vi også fra Salme 139v2-6 og v11: Du ved, om jeg sidder eller står, på lang afstand er du klar over min tanke; du har rede på, om jeg går eller ligger, alle mine veje er du fortrolig med. Før ordet bliver til på min tunge, kender du det fuldt ud, Herre; bagfra og forfra indeslutter du mig, og du lægger din hånd på mig. Det er for underfuldt til, at jeg forstår det, det er så ophøjet, at jeg ikke fatter det. … Siger jeg: »Mørket skal dække mig, lyset blive til nat omkring mig«, så er mørket ikke mørkt for dig. Natten er som lyset..

Når et andet menneske kender os og forstår os, giver det lyst til at dele tunge ting med vedkommende. Sådan også i vort forhold til Gud. Bed. Betro jer. Ikke fordi han ikke ved, hvordan I har det, men fordi han ved og forstår. Øs din nød over på ham i bønnen. Og øs af hans ord ind i dit hjerte og bliv trøstet igen.

3

Jesus fortsætter: ”Sandelig, sandelig siger jeg jer: I skal græde og klage, men verden skal glæde sig.” Han bekræfter det, han netop fortalte dem om sin lidelse, om dødsdommen og korsfæstelsen. Men de forstår det ikke. Han taler om disciplenes kommende erfaringer. Han ser, hvad der vil ske med ham og dem. De ser det ikke selv. Han vil trøste dem med, at han ved det. Sådan trøstede han også sine disciple, da han sendte dem ud for at forkynde om Guds rige i Matthæus 10. Dengang sagde han ”På jeres hoved er alle hår talt. Og der falder ikke en spurv til jorden, uden at jeres far er med. Frygt ikke. I er mere værd end mange spurve!” Det er jo stort og godt, hvis det er sandt. Men er det sandt? Og hvis det er sandt, kunne Jesus så ikke have forhindret denne store sorg. Kunne han ikke have forhindret, at denne ”korte tid” indtraf? Kan glæden ikke sikres, uden at du skal møde modgang i dit liv?

Vi er ude i det teoretiske. Kan Gud ikke være din frelser og redde dig og forhindre, at det, du lige nu er ramt af og taler med en ven om, ikke havde ramt dig? Vi får nok aldrig svar. Jesus imødekommer ikke sine disciple ved at føre dem udenom ”den korte tid”, hvor sorgen rammer. Han skærper snarere ved at tilføje: ” I skal græde og klage, men verden skal glæde sig.

4

Men samtidig fastholder han også, at det kun er en ”kort tid”. For han siger nu: ”I skal sørge, men jeres sorg skal blive til glæde.” Når det gælder disciplenes korte stund fra langfredag til påskemorgen, så står det bare fast, at der ikke kunne blive varig og sand glæde uden disse begivenheder. Det ville være en falsk glæde uden rod i virkeligheden. Glæde uden Jesu kors er som at tage et skud heroin. Det er en sårbar glæde, der ikke kan hamle op med det virkelige menneskeliv og dets problemer. Centrum for den sande glæde er forsoningen: at Jesus går ind i virkelig­heden, syndens og skyldens virkelighed, og at han møder Guds dom over menneskenes synder. Døden stammer jo derfra. Fra dommen. Den er udtryk for dom. Den er et forvarsel om evig adskillelse. Derfor gør den så ondt. Den gør bedrøvet og kan gøre fortvivlet, så vi klager og sørger, ja, den kan trække al glæde ud af hjertet, allerede mens vi lever.

Det er lige her Jesus står sammen med sine disciple OG OS. Han skåner ikke sig selv. Han dør jo i vort sted. Men han kan heller ikke helt skåne disciplene, selv om han gerne gjorde det. Og han kan heller ikke helt skåne os. Vi er nødt til at vide om og mærke til den virkelighed, som vi lever midt i: kærlighedsløsheden, ansvarsløsheden, gudløsheden, skylden, og følgerne: døden, dommen. Ellers søger vi aldrig ind i Guds favn.

5

Jesus forklarer det sådan for os: ”Når kvinden skal føde, har hun det svært, fordi hendes time er kommet; men når hun har født sit barn, husker hun ikke mere sin trængsel af glæde over, at et menneske er født til verden.” Når du har det sådan – da vid, at du ikke ligger på dit dødsleje, men på en fødestue. Og fødslen vil lykkes. Vi må mærke det med de første disciple, at Jesus virkelig døde på korset for vore synder og opstod fra graven og kommer til os som vores frelser. Og det indebærer, at vi en kort tid sørger og er i nød. Denne nød kommer igen og igen. Du ser, at du er Guds skab­ning, og at han kræver kærlighed og retfærdighed og godhed af dig. Og du ser, at det ikke er lykkedes dig at levere det, selv om det burde være en selvfølge, at du elskede ham og din næste. Og da hører du evangeliet, at han ikke skånede sig selv. Du hører om hans stedfortrædende død på korset. Det ændrer alt. Nu vender det fra mørke til morgendæmring. Han tager os med ind i sin lidelse og tager os med til sin begravelse. Et øjeblik må du knæle og bede om nåde. Og derpå kommer glæden over, at du er tilgivet og må leve med ham.

Sådan fortæller Gud også i Esajas 54 (søndagens læsning fra Gamle Testamente): Et kort øjeblik forlod jeg dig, men i stor barmhjertighed tager jeg dig tilbage. I overstrømmende vrede skjulte jeg et øjeblik ansigtet for dig, men i evig troskab viser jeg dig barmhjertighed, siger Herren, der løskøber dig. For mig er dette som Noas dage: Som jeg dengang svor, at Noas vandflod ikke skulle komme over jorden igen, sådan sværger jeg nu, at jeg ikke vil blive vred og true dig. For bjergene kan rokkes og højene vakle, men min troskab mod dig rokkes ikke, og min fredspagt vakler ikke, siger Herren, der viser dig barmhjertighed.

6

Jesus siger til sidst: Også I sørger nu, men jeg skal se jer igen, og da skal jeres hjerte glæde sig, og ingen skal tage jeres glæde fra jer. Jesus lovede, at han skulle se dem igen. Det gjorde de tre dage efter. Og de fik lov at se ham i yderligere 40 dage frem til han for til himmels. Og derefter var han usynlig for dem. Men de var ikke usynlige for ham. ”Jeg skal se jer igen, og da skal jeres hjerte glæde sig.” Det har været og alle kristnes glæde de sidste 2000 år. Og det er også vores glæde: Jesus ser os. Den korsfæstede ser dig. Han ser sin menighed i dag. Og han har sagt, at han vil lade os mærke hans glæde gennem evangeliet, dåben og nadveren, gennem tilgivelsen, gennem hans nåde og i hans løfter, som ikke svigter.

Lad os leve med hinanden hos Jesus Kristus - idet vi lader ham tage os med gennem livet og hen til hinanden og andre mennesker i hans kærlighed. Og snart, snart henter han os ind til evig glæde i Herligheden hos sig. Amen

Tilbage til prædiken-oversigtDen evangelisk-lutherske Frikirke. Lagt på www.vivit.dk 10.05.2017. post@vivit.dk