Tilbage til prædiken-oversigtHvedekornet

Søndag d. 9. februar 2014 i Martinskirken og Løsning lutherske Frikirke (LGJ)
Salmer: 218, 378, 536, 703

Prædiketekst: Johannes 12,23-33
Men Jesus svarede dem: "Timen er kommet, da Menneskesønnen skal herlig­gøres. Sandelig, sandelig siger jeg jer: Hvis hvedekornet ikke falder i jorden og dør, bliver det kun det ene korn; men hvis det dør, bærer det mange fold. Den, der elsker sit liv, mister det, og den, der hader sit liv i denne verden, skal bevare det til evigt liv. Den, der tjener mig, skal følge mig, og hvor jeg er, dér skal også min tjener være. Den, der tjener mig, ham skal Faderen ære. Nu er min sjæl i oprør, og hvad skal jeg sige? Fader, frels mig fra denne time? Nej, det er derfor, jeg er nået til denne time. Fader, herliggør dit navn!" Da lød der en røst fra himlen: "Jeg har herliggjort det, og jeg vil atter herliggøre det." Folkeskaren, som stod der og hørte det, sagde, at det var torden. Andre sagde: "En engel talte til ham." Jesus sagde til dem: "Den røst lød ikke for min skyld, men for jeres skyld. Nu fældes der dom over denne verden, nu skal denne verdens fyrste jages ud. Og når jeg er blevet ophøjet fra jorden, vil jeg drage alle til mig." Det sagde han og betegnede dermed, hvordan han skulle dø.

1. Evangelisten Johannes var sammen med Jesus, da dette skete. Han var også sammen med ham på bjerget, da himlen åbnede sig om ham. Derfor siger han “Vi så hans herlighed!” De så den ved et bryllup i Kana, og da han gav en kvinde livets vand ved en brønd. De så den, da han reddede dem i stormen. Og da Lazarus blev kaldt ud af graven. Det var alt sammen ”tegn”. Tegn på at Jesus var og er Guds Søn og vores frelser. Men nu siger Jesus:“Timen er kommet, da Menneskesønnen skal herlig­gøres.” Nu er timen kommet. Nu kommer højdepunktet ... det herligste og største, som overhovedet er at se i tilværelsen: Guds søn skal herliggøres - menneskenes frelser og Herre. Nu er det ikke længere tegn på hans herlighed, men selve herligheden. Hvor herligt bliver det da ikke nu!

I. Jesu herlighed er hvedekornets herlighed

2. JESU herlighed er hvedekornets herlighed: Sandelig, sandelig siger jeg jer: Hvis hvedekornet ikke falder i jorden og dør, bliver det kun det ene korn; men hvis det dør, bærer det mange fold. Her er selve beviset for hans kærlighed og herlighed, og at han er verdens frelser. Det er, hvad Jesus her fortæller sine disciple og os. I har set alle tegnene. Nu kommer selve sagen. ”Hvedekornet, der falder i jorden og dør – og netop på den måde bærer frugt.” Hvedekornet er uanseeligt i sig selv. Og hvis det ikke lægges i jorden og dør, vil det være lige så unyttigt som en lille sten på fortovet. Men hvedekornet har noget i sig, som giver liv. Netop herligheden bliver først at se, når hvedekornet dør. Hvedekornets herlighed er, at det kan blive til mange korn - mange brød – at det kan bespise hele verden. Og det sker ved, at det lægges i jorden og forgår. Det er herligt.

3. Og hvad betyder det for Jesus? Hvad gør det ved ham? Han fortæller det i evangeliet: ”Nu er min sjæl i oprør.” Han er forfærdet og i oprør indvendig – i sjælen. I oprør som havet, der bruser. I oprør, som vi også kan være, så vi ikke kan falde til ro. Da han viste disciplene tegnet på sin guddomsher­lig­hed, stillede han stormen på søen. Han var herre over oprøret. De så hans herlighed i glimt. - Men nu skal de se den fuldt ud.Og da ser de at han går under. På korset! For han vil give liv til dem i deres rædsel - i deres undergang - i deres død. Han vil være livgiver for dem og for mange. Han giver sit liv som løsesum for mange, derfor rammer oprør og rædsel ham. Han tjener os som hvedekornet.

4. Sådan kommer Jesus ind i vores liv, hvor døden synes at være endestation. - For vi er født ind i en verden med død. Vi observerer den rundt omkring os. Men også i os. Ingen kan undslippe. Og fordi der er mange tegn på undergang i vores liv. – Nogle gange mærker vi også, hvordan vi mere var som døde sten end som levende hvedekorn. – Jo, hjertet kan være som sten, så vi modstår Guds vilje og vender ryggen til kærligheden. Vi gør os selv til sten i stedet for til det, vi skulle være: hvedekorn. Der er tegn på, at vi er syndere, og at vi ikke levede det liv, vi var skabt til: til at ære Gud og elske vor næste.

5. Men Jesus vil løse os og frelse os. Derfor må han lægges i jorden som et hvedekorn og gå til grunde. Derfor er han forfærdet. Han siger: Nu er min sjæl i oprør, og hvad skal jeg sige? Fader, frels mig fra denne time? Nej, det er derfor, jeg er nået til denne time (Joh 12,27). Jesu herlighed består ikke i, at han nu bliver reddet af sin fader. Gud Fader viser sig ikke stærk overfor Jesus. Tværtimod: Gud forlader ham. Han lader ham dø. Han lader ham lide straf, død og dom, og det på en sådan måde, at han mærker det helt ind i sin inderste person. Derfor har Jesu korsfæstelse og død fået den centrale plads i vores tro som kristne. Ophøjelsen på korset er fornedrende. Men samtidig er det ophøjelse af hans og hans Faders kærlighed mod os. Korset, hvor han hang, fortæller om hvedekornet. Det dør. Men netop fordi det dør, finder kommer der en opstandelse. Opstandelsen har sin grund og årsag i, at Jesus er den, han er: Guds Søn, livets brød, og den gode hyrde. Og opstandelsen har desuden sin grund og årsag i, at han dør som han gør: Som den retfærdige for de uretfærdige, som den skyldfrie, der bærer synden for alle skyldige mennesker. Derfor opstår han fra graven, fordi han i kærlighed gik til grunde – helt til grunde – for vores skyld. Fordi han er hvedekornet, der dør, derfor bærer han ”mange fold”.

II: Disciplenes herlighed er også hvedekornets herlighed

6. Hvad er vores herlighed? Hvad er det herligste ved at være kristen? Hvad er den største ære, du kan tænke dig som menneske og kristen? Det betyder meget at blive a nerkendt af familien, af vennerne og af menigheden. Det betyder også meget for dig, at du kan være tilfreds med dig selv, med det, du har gjort. Selvrespekt er jo på mange måder vigtigt. Respekt for, at du opnår det, du har stræbt efter. Og andre ser det og anerkender det. Men Jesus svarer: Den, der elsker sit liv, mister det, og den, der hader sit liv i denne verden, skal bevare det til evigt liv. Den, der tjener mig, skal følge mig, og hvor jeg er, dér skal også min tjener være. Den, der tjener mig, ham skal Faderen ære. - Igen så anderledes. Det er med vores liv, som med Jesu liv. Det er ikke vores hænder. Og vi skal ikke søge vores egen ære, men Guds ære. Gud må bruge os som han vil – efter hans gode vilje – og da må det gå, som det går.

7. Jesus forklarer: Den, der elsker sit liv, mister det, og den, der hader sit liv i denne verden, skal bevare det til evigt liv. - Men hvem føler sig draget mod at tjene Gud med de konsekvenser, Jesus taler om: at vi mister livet ved det. Det ligger os langt nærmere at undgå alt ubehageligt, for at vi kan få det godt. Og hvad får vi så ud af det? – Ja, vi er tilbøjelige til at mene, at meningen med kristenlivet er at undgå lidelse og smerte – at undgå at leve som hvedekorn. Men at være kristen og være i tjeneste hos Jesus fører ud i tab. Ja, det totale tab. Vi mister alt! Ligesom hvedekornet mister alt. - Nej, vi skal ikke spilde vores liv. Vi skal ikke hade det eller kassere det, som man kasserer noget dårligt. Men ligesom man kasserer et hvedekorn. Jesus viser os jo på 1000 måder, at vi er dyrebare for Gud og for andre mennesker. Vi er kostbare, ligesom hvedekornet er af uvurderlig betydning for kommende hvedekorn. - Sådan er en mor for sine børn. Sådan er en mand for sin hustru. Sådan er en kvinde for den mand, hun skal giftes med. Så står betydning har et medlem i menigheden for de andre. Så stor betydning har en missionær for dem, han er udsendt til. Så stor betydning har en præsts prædiken for hans menighed. så meget betyder det for børnene, at de har kristne forældre, der vidner for dem og oplærer dem i troen.

8. Og hvad får vi ud af det? Det samme som Jesus fik ud af det. Smerte - forfærdelse - lidelse - hårdt slid - vanskelige dage ... på vej til herligheden. “Gennem lidelse til herlighed”. Det er sandheden om herligheden. Men ikke selvvalgte lidelser, men de lidelser, som du kommer ud for som tjener - som JESU discipel. Det herligste, som kan ske for os, er at blive brugt af JESUS KRISTUS - vores gode herre. Han lader livet lykkes og bære frugt. Den måde, vi tænker, det er bedst på, er ikke så genial, som vi forestiller os. Hans vej er den rette. Tillid og lydighed er derfor d et vigtigste for dig som kristen i dit forhold til Gud. Ønsk dig det i dag - og i morgen - og hver morgen: tillid og lydighed. Vejledning. Hjælp til at gå vejen. Den, der tjener mig, skal følge mig, og hvor jeg er, dér skal også min tjener være. Den, der tjener mig, ham skal Faderen ære.

III: Det er nødvendigt at høre om hvedekornets herlighed, hvis vi skal tro og følge Jesus

9. Evangeliet nævner til sidst, hvad gjorde Jesus, for at disciplene kunne gribe det, begribe det og lade sig gribe og følge ham: Og Gud talte fra himlen. Da lød der en røst fra himlen: “Jeg har herliggjort det, og jeg vil atter herliggøre det.” … Jesus sagde til dem: “Den røst lød ikke for min skyld, men for jeres skyld. Nu fældes der dom over denne verden, nu skal denne verdens fyrste jages ud. Og når jeg er blevet ophøjet fra jorden, vil jeg drage alle til mig.” Det sagde han og betegnede dermed, hvordan han skulle dø.

10. Ligesom dengang er det også nødvendigt for os at høre Guds røst. For vi kan ikke selv tænke os til hvedekornets hemmelighed. For når vi mærker smerte og lidelse midt i vores liv som disciple hos Jesus Kristus, kan vi fristes til at mene, at der er noget galt, og at Guds opgave er at gøre det hele let og ligetil. Da siger han: Husk hvedekornet. Det er ligetil - men ikke let. Det er lidelsesfuldt Det fører ind i tjeneste og siden til herlighed. Da vil vi bede: Herre! Tag os med derhen – til herligheden her i tjenesten og herligheden i opstandelsen i evighed. Amen.

Tilbage til prædiken-oversigtDen evangelisk-lutherske Frikirke. www.vivit.dk 09.02.2014. post@vivit.dk