Renset af Kristus

Oversigt
Søgemaskine

4. ADVENT, 18. dec. 2016, LGJ
Salmer: 74, 397, 73, 72

Johannesevangeliet 1,19-28
Dette er Johannes' vidnesbyrd, da jøderne fra Jerusalem sendte præster og levitter ud til ham for at spørge ham: "Hvem er du?" Da bekendte han og benægtede ikke, han bekendte: "Jeg er ikke Kristus." "Hvad er du da?" spurgte de ham, "er du Elias?" "Det er jeg ikke," svarede han. "Er du Profeten?" "Nej," svarede han. Så sagde de til ham: "Hvem er du da? Vi skal have svar med til dem, der har sendt os; hvad siger du om dig selv?" Han svarede: "Jeg er 'en, der råber i ørkenen: Jævn Herrens vej!' som profeten Esajas har sagt."De var udsendt af farisæerne, og de spurgte ham: "Hvorfor døber du så, når du hverken er Kristus eller Elias eller Profeten?" Johannes svarede dem: "Jeg døber med vand; midt iblandt jer står en, som I ikke kender, han, som kommer efter mig, og hans skorem er jeg ikke værdig til at løse." Dette skete i Betania på den anden side af Jordan, hvor Johannes døbte.  

1.

Jøderne havde en forventning om, at der ville komme en tid, hvor Gud ville rense sit folk. Det havde de fra Profeternes ord i Den hellige Skrifter. Her havde jøderne på Jesu tid et stort fortrin frem for os danskere. Vi har mistet kontakten med ”bogen”, Bibelen. Vi lever ikke i forventning som folk. Vi regner ikke med, at Gud har talt, eller at han vil forme vores fremtid. Vi skal forme den selv. Det er nærmest blevet en tvangstanke og en folkesygdom: vi skal selv finde ud af, hvem vi er, vi skal selv skabe vores liv. Vi skal skabe vores identitet. Vi skal selv skabe et fællesskab. Det enkelte menneske ved godt, at tilhørsforholdet har stor betydning. Derfor er udsendelser om mennesker, som søger efter deres sine biologiske forældre i Bolivia og Vietnam, meget populære. Og samtidig laver folketinget love, som om det var en menneskerettighed at få børn, selv om man er enlig. Også uden at børnene skal kende deres biologiske far eller mor. Hvor er børnenes rettigheder? Vil vi fratage dem muligheden for at vide, hvor de stammer fra?

Hvem er du? Et livsvigtigt spørgsmål. Spørgsmålet lever! Men svaret er ved at forsvinde ud af vores kultur. Og vi er desperate som individer og som slægt og folk. Vi har mistet ufatteligt meget. Sådan en jul, hvor familier samles, er et tegn på, at vi har brug for det.

2.

Baggrunden for spørgsmålet i evangeliet er, at jøderne lyttede til De hellige Skrifter, som Gud havde givet dem. De spurgte ikke, hvem de selv var. Det vidste de nemlig. De var jøder. Det tilhørte et stolt folk. Nej, de spurgte Johannes, om han var den frelser, som Gud i De hellige Skrifter havde lovet at sende, når tiden var moden. Og da ville Gud stænke rent vand på sit folk, rense dem og forny deres hjerter. Hør Guds ord gennem profeten Ezekiel: Jeg vil hente jer fra folkene og samle jer fra alle landene og bringe jer til jeres eget land. Jeg vil stænke rent vand på jer, så I bliver rene. Jeg renser jer for al jeres urenhed og for alle jeres møgguder; jeg giver jer et nyt hjerte og en ny ånd i jeres indre. Jeg fjerner stenhjertet fra jeres krop og giver jer et hjerte af kød. Jeg giver jer min ånd i jeres indre, så I følger mine love og omhyggeligt holder mine bud. I skal bo i det land, jeg gav jeres fædre; I skal være mit folk, og jeg vil være jeres Gud. Jeg vil frelse jer fra al jeres urenhed. (Ez 36,24-29).

3.

Kommer er sådan en tid i vort folk? Og i vores liv? Kommer der en tid, hvor vi råber til Gud om hjælp og frelse. Om renselse. Om, at han vil øse vand på os og rense os fra vore synder? Hvordan kan det overhovedet ske? Det kan ske ,og det vil ske, når Gud afslører vores urenhed og viser os vores skyld som individer og som folk. Det gjorde han engang med kong David: David havde bedrevet hor med Batseba, en anden mands hustru, og havde forsøgt at skjule sit horeri ved at få Urias dræbt i krigen. Da han længe efter blev afsløret af profeten Natan, bad han om renselse. I skyld har jeg været, fra jeg blev født, i synd, fra min mor undfangede mig. Du elsker sandhed i det dunkle, du lærer mig visdom i det skjulte. Rens mig med isop for synd, vask mig hvidere end sne! (Salme 51,7-9). Sådan går det til. Det er vækkelse. Da får dåben betydning for os. Da finder vi tilbage til vores ophav, til Kristus. Sådan indser vi, hvem vi er, og hvordan vi har været. Og at Kristus er vores Frelser. At være kristen er at være en synder, men også at være tilgivet. Dåben er for dem, som er ramt i samvittigheden – og for deres børn – og for så mange, som Gud Herren vil kalde.

4.

De sendte præster og levitter ud for at spørge ham: ”Hvem er du?” De tænkte, at han måske var Messias, Kristus, som jo skulle komme og rense sit folk. Og Johannes vidste godt, hvad de tænkte og forestillede sig. Her var en god mulighed for at blive noget i andres øjne. Men hvad er det værd, hvis det kun er noget, man bilder andre og sig selv ind? Sådan også med os. Vi kan fristes til at blive noget i andres øjne, vi ikke er. Udgive os for at være noget, vi ikke er. Det holder ikke i længden. Vi bliver afsløret før eller senere.

Johannes sagde som det var: ”Jeg er ikke Kristus.” Og han føjede til: ”Jeg er en, der råber i ørkenen: Jævn Herrens vej, som profeten Esajas har sagt.” Johannes var ikke noget i sig selv. Men han var her i verden for at tale Guds ord i den ørken, som vi alle oplever og mærker. Om ikke før så når vi skal dø og bliver til støv i en grav. Og om 100 år ligger du der og er blevet til muld. Det er dig. Men Gud har ved sine profeter og apostle givet os Bogen, Bibelen, De hellige Skrifter, som kan gøre os viis til frelse ved troen på Kristus Jesus. Og han har givet os dåben, hvor vi bliver renset fra alle vore synder. Og de, som læser op af bogen, kristne forældre, tjenere i menigheden, præster, har tjent os. de har udført store ting for os, som Johannes Døber tjente jøderne.

5.

Derfor sker det samme store midt iblandt os. Vi lærer Jesus Kristus at kende. Vi bliver Guds børn i dåben. Vi får identitet og håb. Og vi, som har troet på Jesus Kristus og levet i dåbens nåde siden vor dåb, vi er de rigeste mennesker i verden. Ufatteligt rige. Og samtidig ringe i os selv. Vi er, som Johannes siger det, ikke værdige at løse saldalremmen på Jesus. Men alligevel bruger han os til at læse en andagt i køkkenet, en bibelhistorie i kirken og at holde en prædiken i menighe­den. Og vi bliver rørt ved. Vi bliver ramt.

Johannes døbte til syndernes forladelse. Folk bekendte deres synder og blev døbt – og blev renset helt igennem. Og han pegede på Jesus med ordene: Efter mig kommer en, der er større end mig. Og han sagde: ”Se Guds lam, som bærer verdens synd!” Men først efter Jesu opstandelse fra de døde blev den kristne dåb indstiftet. Og pinsedag blev Helligånden udgydt over apostlene. Nu var frelsesværket fuldendt. Nu vidste mennesker, hvad Johannes havde ment med at kalde Jesus for Guds lam. Det underviser Guds Hellige Ånd om ved enhver kristen dåb. Han vil afsløret os og afsløre Jesus Kristus som vores frelser. Derfor er den kristne dåb udtryk for større klarhed end Johannes dåben var. Men de virker det samme for mennesker: Syndernes forladelse. Derfor er vores tid om muligt endnu rigere end dengang. Lad os bede Gud om at hans røst må lyde i vor ørken. Amen.

Tilbage til prædiken-oversigtDen evangelisk-lutherske Frikirke. Lagt på www.vivit.dk 18.12.2016. post@vivit.dk