Begyndelsen

Juledag 25.12.2017 i Aarhus. LGJ
Salmer: 82, 62v2, 85, 96 // 90, 89v1-2, 89v3-6, 110v4
Læsninger: 1 Mosebog 1,1-5; 1 Johannes 4,7-11

Johannes 1,1-14
I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Han var i begyndelsen hos Gud. Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er. I ham var liv, og livet var menneskers lys. Og lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke. – Der kom et menneske, udsendt af Gud, hans navn var Johannes. Han kom for at aflægge vidnesbyrd, han skulle vidne om lyset, for at alle skulle komme til tro ved ham. Selv var han ikke lyset, men han skulle vidne om lyset. - Lyset, det sande lys, som oplyser ethvert menneske, var ved at komme til verden. Han var i verden, og verden var blevet til ved ham, og verden kendte ham ikke. Han kom til sit eget, og hans egne tog ikke imod ham. Men alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, der tror på hans navn; de er ikke født af blod, ikke af køds vilje, ikke af mands vilje, men af Gud. Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den Enbårne har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed.

Juledag føres vi tilbage til begyndelsen. Det er en stor gave – og en nødvendig gave. For hvordan skal vi ellers finde ud af at være mennesker, hvordan skal vi finde ud af at leve livet i sandhed og nåde, hvis ikke Skaberen viser os sandheden og giver os nåde. Menneskelivet har mening. Og det er vigtigt, at du lever det, som det var meningen. Det er vigtigt for dig selv, og det er vigtigt for andre. Og det er vigtigt for din Skaber. Du har stor betydning. - Evangeliet tager os med tilbage til begyndelsen, ikke kun den første, den første og tre andre.

1. Den første begyndelse

I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Han var i begyndelsen hos Gud. Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er. I ham var liv, og livet var menneskers lys.

Her møder vi Skaberen og tages med ind i hans væsen og liv. I begyndelsen var Ordet. Skaberen skabte ved at tale. Og da han skabte mennesket, skabte han os i sit billede, så også vi kan høre og tale. Vi er personlige væsner. Det er det, som gør livet smukt og herligt. Men også kompliceret. Det er derfor du kan få de mest mærkelige problemer med dig selv og med andre. Du har ikke nok i at “fungere” med mad og arbejde. Du har også brug for mening: for kærlighed, for håb, for tro. Derfor behøver du personlig kontakt med Kærligheden selv. Med Begynderen, Skaberen. I begyndelsen var Ordet.

Alt er blevet til ved ham, og uden ham blev intet til at det, som er. Han har skabt vort solsystem, mælkevejen, og det det menneske, som fødte dig, sørgede for dig, og det menneske, du sidder ved siden af i bussen. I ham var liv, og livet var menneskenes lys. Der tales om datid ... noget, som gjorde hele forskellen: Lyset. Guds lys. Der tales om skabelsens første dage. Der var engang, hvor verden var anderledes, hvor lyset rådede, hvor mennesker umiddelbart kendte Guds vilje. Sådan var det for Adam og Eva i Edens have. De kendte hinanden og deres Skaber. De gik sammen med ham i haven. De talte med ham. Det var ustandselig en hjerteforbindelse mellem dem og ham, og mellem dem indbyrdes. Derfor var det ikke kompliceret at være menneske, men underfuldt og godt. - Mine kære, lad os elske hinanden, for kærligheden er af Gud, og enhver, som elsker, er født af Gud og kender Gud. Sådan var det. Sådan har vi brug for det.

Den, der ikke elsker, kender ikke Gud, for Gud er kærlighed. ”Den, som ikke elsker!” Hvad er det? Er det tænkeligt, at der er nogen, der ikke ofrer sit liv i kærlighed til andre? Ja. Der er kommet noget ind i vores liv. Mørket er ankommet. Og det kan vi kalde for den anden begyndelse.

Den 2. begyndelse

Din Skaber fortæller om et tilbagefald til mørket: Og lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke. Mørket findes. Du kender det på den form for kærlighed, som søger sig selv. Det er, når mennesket bruger sig selv forkert og sætter sig selv i centrum og tænker, at man ikke behøver at lytte til sin Skaber. Den omvendte kærlighed er ikke kærlighed, men mørke - et ufatteligt mørke. – Der er mange beretninger om dette mørke. Krige. Personlige fortællinger. Og alt det, der forties og skjules. Det er “den anden begyndelse”, begyndelsen uden Gud. Det er en begyndelse, som Djævelen blev bagmand for. Og vi mennesker holder gang i dette falske liv ved at leve det. Det er en bevægelse bort fra Gud, hvor vi har nok i os selv, og hverken elsker vores næste eller Gud, som skabte vor næste og os selv. Mørket kom ind i verden og har fået sådan en magt, at det også kommer ud af vore hjerter. Og vi skjuler os i mørket.

Evangeliet giver to eksempler: 1) Han var i verden, og verden var blevet til ved ham, og verden kendte ham ikke. 2)Han kom til sit eget, og hans egne tog ikke imod ham. Det ene er, at verden ikke kendte ham, ikke genkendte ham. Ikke genkender den kærlighed, som ofrer sig. Men er ligeglad. Det andet er, at den ikke tog imod ham. … Vi afsløres på denne prøve: om vi tager imod vore kristne søskende: Jesus siger det stærkt: Hvad I ikke har gjort imod en af mine mindste brødre, det har I heller ikke gjort mod mig! (Matt 25). Og hvorfor gør vi det ikke? Fordi vi ikke ser Guds billede – at vore medmennesker er skabt i Guds billede, og at vi skulle elske vor bror. Det fører til ensomhed og mørke. Og ensomheden opretholdes ved, at vi dagligt lytter til os selv og kun til os selv. Du taler lidt til dig selv i dine tanker, mens du spiser din morgenmad, og så afsted. Og når du kommer hjem, orienterer du dig, om der er nogen underholdning, som du kan få noget ud af.

Juleepistelen kalder på os med ordene: Mine kære, lad os elske hinanden, for kærligheden er af Gud, og enhver, som elsker, er født af Gud og kender Gud. Har du ikke brug for en ny begyndelse hver morgen, for at vi kan have tillid til Gud og se livets gave og livets opgaver. Jo, der er brug for større sandheder end dem, vi kan tænke os til. Vi har brug for en ny begyndelse!

Den 3. begyndelse

OG den giver Gud os så: Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den Enbårne har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed. Det er Skaberens ankomst til sin skabning. Han træder ind i vores kød og blod. Han påtager sig vores liv. Han bringer sandheden og nåden med sig – til os. Han er den begyndelse, som Gud lovede Adam og Eva i Edens have. Han lod sig føde i Betlehem midt i verdens historie. Skabelsen var den første begyndelse. Syndefaldet er den anden. Og Julen - Guds Søns komme til jorden - er den NYE begyndelse, den NYE skabelse, hvor Jesus Kristus kommer som frelser for hele folket, hvor det lyder: “Jeg forkynder jer en stor glæde...” Kærligheden er ankommet, din Herre Jesus Kristus.

Den sande kærlighed er stærkere end den falske selvkærlighed. Herodes kunne sende soldater til Betlehem og dræbe alle små drenge under 2 år. Men han kunne ikke dræbe englesangen og forhindre, at Gud tog de små hjem til saligheden. De skriftkloge og farisæerne kunne rase mod Jesus, men de kunne ikke hindre, at han døde for deres synder. Djævelen rasede og angreb Guds Søn i ørkenen. Men Jesus stod imod med Ordet fra Guds mund. Som menneske havde Jesus sin begyndelse i Gud. Han viste os, hvordan vi må begynde dagen i bønbegyndte hos sin himmelske Far og viste os, hvordan vi skal leve. Begynd i bøn og lyt til Guds ord. Kom på helligdagen i Herrens hus og hør hans ord. Du har brug for, at den nye begyndelse forkyndes og tager over igen og igen, så ikke du falder tilbage i mørket. - Det er den 3. begyndelse: Jesus er kommet for at genoprette alt det fortabte. Han er kommet med nåde og sandhed. Og evangeliet viser, hvordan det også sker med os:

den 4. begyndelse

… Men alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, der tror på hans navn; de er ikke født af blod, ikke af køds vilje, ikke af mands vilje, men af Gud. Gud må selv skaber nyt hos os - lade sig føde hos os og i os. Det bliver jul hos os, når der har fundet en dobbelt fødsel sted. Jesu fødsel. Og vores fødsel. At blive født som Guds barn består i at tage imod Jesu nåde og sandhed. Det er et under. Det er ikke noget, man beslutter sig til i sin egen klogskab. For når vi lever i mørket, ser vi ikke, hvordan vi selv er. Det kan kun Gud gøre.

Derfor sendte Gud han os heller ikke vejledning og bud, som der tales om i alle andre religioner. Han kom selv. Og han kommer med nåde og sandhed til mig og til dig og lyser op i mørket. Han føder til nyt liv. Juleepistelen viser os den kærlighed, han har til os, og hvordan vi kan omvendes tilbage til Gud: Derved er Guds kærlighed blevet åbenbaret iblandt os: at Gud har sendt sin enbårne søn til verden, for at vi skal leve ved ham. Deri består kærligheden: ikke i at vi har elsket Gud, men i at han har elsket os og sendt sin søn som et sonoffer for vore synder.Sådan. Det ord er din nye begyndelse. Det ord føder livet på ny hver morgen. ... for at vi skal leve ved ham. Tag det ord med dig. Amen.

Den evangelisk-lutherske Frikirke. Lagt på www.vivit.dk 25.12.2017. post@vivit.dk