| Oversigt Søgemaskine |
 |
Prædiken juleaften 24.12.2015 i Løsning og Aarhus. LGJ
Salmer: 76, 85, 100, Kom, alle kristne.
År nul åbenbarede Gud sig for os ved at blive menneske. Englen sagde til hyrderne:»Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe.« (Lukasevangeliet 2,10-12)
Og apostlen Paulus skrev ca. 55 år senere til kristne i Makedonien, da han sad i fængsel: Glæd jer altid i Herren! Jeg siger atter: Glæd jer! Lad jeres mildhed blive kendt af alle mennesker. Herren er nær. Vær ikke bekymrede for noget, men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak. Og Guds fred, som overgår al forstand, vil bevare jeres hjerter og tanker i Kristus Jesus. (Filipperbrevet 4,4-7)
GLÆDE
Når vi hører ordet ”glæde” tænker umiddelbart på en følelse i hjertet. Glæde. Vi mærker den. Vi føler den. Den er der. Det er en gave, når den er der. Det er stort. Men mange dage mærker vi den ikke. Da går vi måske med en ”stille glæde”. ”Har det godt”. Og er glad på en rolig måde. Men der er jo også dage og perioder i vores liv, hvor der bestemt ikke er glæde, men frygt og bekymringer. Glæde er livets vigtigste grundstof. Glæde gør mild. Glæde gør imødekommende, og i glæden har vi overskud til at sørge for hinanden og andre. Midt i glæden deler vi med andre. Men hvor findes dette livets grundstof? Og hvad er det, der sker med os, når vi få sådan en glæde? Den store … og den stille glæde? Det lærer vi noget afgørende om i juleevangeliet.
GLÆDE FOR ALLE
Her fortælles om en stor glæde, som er for hele folket. Der er ellers ikke mange glæder, som er for alle. Velfærdssamfundet forsøger at gøre alle glade. Men det lykkes alt for dårligt. Fordelingspolitik … skaber lige så meget misundelse som glæde.
Men der er måske en begivenhed, som kan siges at gøre alle glade, et helt folk glad – på én og samme tid. Nemlig når et folk bliver befriet fra besættelse og undergang. Ikke mange af os er gamle nok til at have oplevet det. Men vore forældre eller bedsteforældre eller oldeforældre oplevede det og har fortalt om glæden. De oplevede en stor glæde for hele folket. Samme glæde oplever mennesker i disse år andre steder i verden, nemlig hvor soldater befrier en landsby eller et helt land fra terror og krig. Der ydes store ofre. Både civile og soldater lider og dør. Men når landet er befriet, gælder glæden hele folket. Ingen er misundelige. Alle er milde og omfavner hinanden.
Evangelisten Lukas fortæller os, hvordan fattige hyrder blev glade, og hvordan det kunne være en glæde, der havde gyldighed for hele folket.For han fortæller beretningen om Befrieren, Forløseren, Genløseren, Messias, Jesus Kristus. Han kom til os og trængte sig ind i det dybeste mørke – ind i den største smerte – ind i den værste skyld – og i den mest umulige situation. Øjenvidnerne – apostlene og evangelisterne - lærte Gud, deres Herre, at kende. For han lod sig føde som en af os. Og det troede på ham. Hele deres virkelighed blev forandret. Før var de alene og overladt til tilfældigheder og egen indsats. Men de magtede det ikke. Nu var han hos dem, og alt i livet var overladt til hans herredømme. Det kostede ham livet. Han satte sig selv ind mod ondskaben og gik til grunde – men opstod fra graven igen.
Det er en stor glæde at høre dette budskab, hvis det virkelig er sket. Og det er det. Det skete virkelig. Det skete i de dage, da Augustus var kejser. Det skete i Betlehem. Det er lige så virkeligt som at Nigerianske tropper har besejret store dele Boko Haram i Nigeria. Det er en stor glæde – for hele folket.
De, som fortalte det, satte alt ind på at forkynde det. De gjorde det med livet som indsats. De fleste blev martyrer og blev henrettet, fordi de forkyndte befrielsen ved Jesus. Den slags glæde kan virkelig forkyndes. Den kan nå os med ord. Og vi bliver glade, når det går op for os, at ordene beskriver virkeligheden, vores nye virkelighed, vores virkelighed her i aften og i morgen og i årene, der kommer.
FRYGT OG FATTIGDOM
Lukas fortæller os, at der ikke var gode forudsætninger hos dem, der hørte nyheden. De var hyrder – den tids fattigste mennesker, ikke agtet af andre end deres egne børn og familie – ringe indtægt – hårdt arbejde. Og så oplevede de kort forinden den største frygt, et menneske kan opleve. De blev omgivet af guddommeligt nærvær, Herrens herlighed kaldes det. Et nærvær, som kan opleves i et dødsøjeblik, i krig, når livet synes at gå under, når du mister det, der betyder mest af alt for dig. Grebet af stor frygt. Hvis du derfor kender til frygt og bekymringer, har du forudsætning nok til at høre evangeliet og tro det.
Evangeliet lyder til dig som et befrielsesbudskab, at den Ondes besættelse og syndens magt er overvundet. Besættelsesstyrkerne er på vej bort. Du ser dem måske i gadebilledet. Men de kan ikke gøre dig noget. For Kristus lod sig føde. Kristus tog sig af de fattige. Kristus helbredte de lamme og blinde. Kristus viste omsorg mod de spedalske. Han tog sig af de stolte og selvglade. Han prædikede og ydmygede sig for dem. Han rakte dem Guds ord om Guds dom og Guds nåde. Og han sender i dag evangeliets engle med den store glæde.
GLÆD JER ALTID!
På den baggrund siger apostlen Paulus fra sit fængsel: ”Glæd jer altid i Herren. ” Og han begrunder det med, at ”Herren er nær!” Det var den samme begrundelse, englen gav hyrderne: Jeres Herre er født her i nabolaget denne nat. I skal finde et barn, som ligger i en krybbe. Og det er svøbt i et tæppe. Og de gik – og fandt ham. Han var nær. Det er Paulus’ grund til at opfordre til glæde. ”For Herren er nær!” Han var nær i fængslet hos Paulus. Han var nær i menigheden i Filippi. Og han er nær i sin kirke som vores opstandne Herre. Han har lovet at være nær, når vi samles om Befrielses-budskabet. Han rykker ind med glæde og håb, når vi hører det. Det er omfattende, hvad han har gjort. Han er nær i alterets sakramente, det sakramente, han gav os aftenen før han døde. Det sakramente bringer ham nær med sit legeme og blod. Vi modtager ham virkelig. Herren er nær. Derfor: ”Glæd jer i Herren!”
Og så ved Paulus også, at denne glæde ofte ikke føle s, men at vi i stedet føler os besat af frygt og bekymringer. Derfor siger han til os: ” Vær ikke bekymrede for noget, men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak.” Hyrderne vendte jo også tilbage til mørket. Og Paulus sad i fængsel, da han skrev dette. Alligevel havde de del i den store glæde. Så bring på den baggrund alle dine ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak.
Og hvad får vi så ud af det: Englene sagde: ”Fred på jord til mennesker med Guds velbehag.” Og Paulus siger: Og Guds fred, som overgår al forstand, vil bevare jeres hjerter og tanker i Kristus Jesus. Det er din glæde og gave denne jul. Amen.
Den evangelisk-lutherske Frikirke. Lagt på www.vivit.dk 25.12.2015. post@vivit.dk