Tilbage til prædiken-oversigtSe Herrens tjener midt i uretfærdighed og håbløshed

 Adventsandagt 3.12.2015 i Gratiakirken v. LGJ
Salmer: 71, Zakarias' lovsang, Vi sidder i mørke og dødsenglens skygge, 62, 106

Esajas 42,1-9
Se min tjener, ham støtter jeg, min ud­valg­te, i ham har jeg fundet velbehag. Jeg lader min ånd komme over ham, og han skal bringe ret til folkene. Han skriger ikke, han råber ikke, han løfter ikke sin røst i gaderne. Det knækkede rør sønderbryder han ikke, den osende væge slukker han ikke, han fører retten til sejr. Han bliver ikke svag og knækkes ikke, til han har ført retten igennem på jorden; de fjerne øer venter på hans belæring. Dette siger Gud Herren, han som skabte himlen og spændte den ud, som bredte jorden ud med dens vækster, som gav åndedræt til folkene på jorden, livsånde til dem, der færdes på den: Jeg, Herren, har kaldt dig i retfær­dighed; jeg tager dig ved hånden. Jeg danner dig og gør dig til en pagt med folket, til et lys for folkene. Du skal åbne de blindes øjne, føre fangerne ud af fængslet og dem, der sidder i mørket, ud af fangehullet. Jeg er HERREN, det er mit navn! Jeg giver ikke min ære til nogen anden eller min pris til gudebillederne. Hvad der tidligere blev sagt, det er sket, nu fortæller jeg det nye; før det spirer frem, forkynder jeg det.

På profeten Esajas tid stod Guds folk overfor at blive ført i fangenskab. Mørke skyer lå over dem. Og profeten forkynder trøsten forud: Hvad der tidligere blev sagt, det er sket, nu fortæller jeg det nye. Før det spirer frem forkynder jeg det … (v9). Sådan også i vores liv: Før du kommer i nød, fortæller han dig om din nød – og giver dig trøst. Han kender alle dine veje – alle dine stier – han ved om det alt sammen, før det kommer – og fører dig, når det kommer. Sådan lyder det her i adventstiden til os. Vi har en Herre, som virkelig her Herre – Himlens og jordens herre. Og tidens og evighedens Herre. Og Herre over de mennesker, han har skabt. Og han elsker dig! Det er ord til Guds folk – til dig, som er med i Guds folk ved dåb og tro. Har han ikke sluttet pagt med dig? Har han ikke forbarmet sig over dig? Døde hans søn ikke for dine synders skyld? Blev du ikke renset i dåben – og fik det bekræftet i søndags i nadveren? - Hvad forkyndes så i kapitel 42?  

1. SE HAM – MIDT I URETFÆRDIGHEDEN!
Se min tjener, ham støtter jeg, min ud­valg­te, i ham har jeg fundet velbehag. Jeg lader min ånd komme over ham, og han skal bringe ret til folkene. I en situation, hvor vi ser uretfærdighed og håbløshed, lyder der et stort ”Se min tjener!” Se Herrens tjener midt i uretfærdighed, i fangenskabet og håbløsheden. Vi kan tænke på tragiske begiven­he­der i Guds folks historie – Israels historie i Gamle Testamente og Guds folks historie efter Jesus kom. Det er også en historie med uretfær­dighed, lidelse og undergang. Men den største og værste form for uretfærdig­hed kommer indefra – fra os selv. Hvad skal vi se, når vi er omringet af uret udefra, og når den endda har besat os selv. Da: Se! DIN KONGE KOMMER TIL DIG! Se min Tjener! Jeg lader min ånd komme over ham. Se ikke på uretten i verden eller i dig selv – men på HAM. Han bringer ret til folkene. Han bringer frelse til de uretfærdige. Sådan lyder det 11 kapitler senere: ”Se, han blev gennemboret for vore overtræ­delser, knust for vore synder!” (53,5). Hvem er det? Hvem er det, vi skal se? Vores forsoner, der dør på et kors og sejrer over dødens magt og bringer retfærdighed til de mange.

2. SE, HVORDAN HAN ER MOD DIG!
Budskabet om Herrens tjener som din stedfortræder udfoldes senere i Trøstebogen. Her handler det særligt om at se, hvordan Herrens tjener er mod svage, dvs. hvordan Jesus beskytter os i vores hverdag: Han skriger ikke, han råber ikke, han løfter ikke sin røst i gaderne. Det knækkede rør sønderbryder han ikke, den osende væge slukker han ikke, han fører retten til sejr. Han er de svages og fortryktes – anfægtedes – frelser. Din frelser. ”Det knækkede rør.” Hvad kan man bruge et knækket rør til? Tag en bambuskæp og knæk den. Den får aldrig styrken tilbage. Når et rør er knækket, bliver aldrig til rør igen. Væk med det. Man kasserer det. Og sådan tænker du også om dig selv og andre måske. Men sådan gør Herrens tjener ikke. Andet billede: ”Den osende væge”: Og når vægen i olie lampen ryger og oser, er det tegn på, at der ikke er mere olie – ikke mere stearin – da vil det være umuligt igen at tænde den igen. Men ikke for Herrens tjener. Ikke for Jesus. Kom til mig, alle I som er trætte og bærer tunge byrder. Og jeg vil give jer hvile. Uanset, hvad din synd er – om de er røde som skarlagen, så skal de blive hvide som sne (Es 1,18). Sådan er din Herre mod dig og mod dine medkristne. Derfor er der hele tiden håb for dem og for dig.

3. SE HANS MAGT i AFMAGT!
Men hvad så med Herren selv – vil han klare det? Var Jesus ikke magtesløs og svag. Gud svarer ved profeten: Han bliver ikke svag og knækkes ikke, til han har ført retten igennem på jorden; de fjerne øer venter på hans belæring. Da Jesus hang på korset, var han svag. Så svag, at han gik helt til grunde. Men Guds dårskab er visere end mennesker, og Guds svaghed er stærkere end mennesker (1 Kor 1,25). Sådan siger apostlen Paulus. Derfor: når Jesus knækkes, da er det i vort sted. Og derpå opstår fra graven. Derfor knækkes han ikke, selv om han blev knækket for vor skyld. Det samme gælder i dit liv: I magtesløshed er du stærk. For Guds magt udfolder sig i magtesløshed. Derfor – når du er svag, da er du stærk. Når du drives ind i bønnen i dine nederlag og modgang, da er du stærkere end nogensinde tidligere. Det er den belæring, vi længes efter, evangeliet om sejren i Jesus Kristus – midt i nederlaget. ”De fjerne øer venter på hans belæring.”

4. SE, AT DET ER GUD, DER TALER!
Igen viser Gud gennem profeten, hvem der taler: Dette siger Gud Herren, han som skabte himlen og spændte den ud, som bredte jorden ud med dens vækster, som gav åndedræt til folkene på jorden, livsånde til dem, der færdes på den. Hvad er vel vi, som med vore tanker forsøger at forestille os, hvordan det skal gå i fremtiden? Vi kan jo ikke engang sikre vort eget åndedræt og hjerteslag. Det er Skaberen, den Almægtige, som giver åndedræt og livsånde. Skulle vores egen åndelighed kunne bære os? Skulle vores egen åndelighed kunne vejlede os? Det kan kun Gud. Men hvordan gør han det? Det viser profeten os som det sidste:

5. SE, HVORDAN HERREN VIL GØRE!
Jeg, Herren, har kaldt dig i retfær­dighed; jeg tager dig ved hånden. Jeg danner dig og gør dig til en pagt med folket, til et lys for folkene. Du skal åbne de blindes øjne, føre fangerne ud af fængslet og dem, der sidder i mørket, ud af fangehullet. Her midt i vores mørke, træder Jesus ind med sit lys. I Johannes-evangeliet står: I ham var liv, og livet var menneskenes lys. Det sande lys, som oplyser ethvert menneske var ved at komme til verden (Joh 1,4 og 9). Og Jesus siger selv: ”Jeg er verdens lys!” Gud gør det hele for dig ved Jesus, din Frelser. Han er ”et lys for folkene.” Som der står i Matt 4,13-17: … han kom og bosatte sig i Kapernaum ved søen i Zebulons og Naftalis land, for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeten Esauas, der siger: ”Zebulons og Naftalis land, Vejen langs Havet, Landet på den anden side af Jordan og Folkeslagenes Galilæa, det folk, der sad i mørke har set et stort lys, og de, der sad i dødens land og skygge, for dem brød lyset frem. … Fra da af begyndte Jesus at prædike: ”Omvend jer, for Himmeriget er kommet nær!” Sådan gjorde Jesus det dengang. Og sådan gør han her i aften – og i morgen – og på søndag. Han taler, så vi ser Herrens Tjener, Jesus. Vi ser det, han har gjort for os. Her er lyset. Her er det evige liv og frelsen. Da har vi håb. Amen.

Tilbage til prædiken-oversigtDen evangelisk-lutherske Frikirke. Lagt på www.vivit.dk 03.12.2015. post@vivit.dk