Befrielsesfesten fjerner sløret
2. søndag e. trinitatis, 9. juni 2013 i Århus, Leif G. Jensen.
Salmer: 12, Salme 67, 465, 317, 430, 674.
Prædiketekster Esajas 25,6-9 og Lukas 14,16-24
Esajas 25,6-9: På dette bjerg skal Hærskarers Herre holde festmåltid for alle folkene, et festmåltid med fede retter og lagret vin, med marvfede retter og ædel, lagret vin. Så opsluges på dette bjerg sløret, det slør, der ligger over alle folkene, det dække, der er bredt over alle folkeslag; døden opsluges for evigt. Gud Herren tørrer tårerne af hvert ansigt, han fjerner spotten mod sit folk fra hele jorden, for Herren har talt. På den dag skal man sige: Han er vor Gud, vi satte vort håb til ham, og han frelste os. Han er Herren, ham håbede vi på, lad os juble og glæde os over hans frelse.
Lukas 14,16-24: Jesus svarede: "Der var en mand, som ville holde et stort festmåltid og indbød mange. Da festen skulle begynde, sendte han sin tjener ud for at sige til de indbudte: Kom, nu er alt rede! Men de gav sig alle som én til at undskylde sig. Den første sagde til ham: Jeg har købt en mark og bliver nødt til at gå ud og se til den. Jeg beder dig, hav mig undskyldt. En anden sagde: Jeg har købt fem par okser og skal ud at prøve dem. Jeg beder dig, hav mig undskyldt. Og en tredje sagde: Jeg har lige giftet mig, og derfor kan jeg ikke komme. Tjeneren kom tilbage og fortalte sin herre dette. Da blev husets herre vred og sagde til tjeneren: Gå straks ud på byens gader og stræder og hent de fattige, vanføre, blinde og lamme herind. Og tjeneren meldte: Herre, det er sket, som du befalede, men der er stadig plads. Så sagde herren til tjeneren: Gå ud på vejene og langs gærderne og nød dem til at komme, så mit hus kan blive fyldt. For jeg siger jer: Ingen af de mænd, som var indbudt, skal smage mit måltid."
En befrielsesfest
Frelsen sammenlignes hos profeten Esajas med en fest – en befrielsesfest. Når en krig slutter og folket befries, er der jo fest. På samme måde er der fest, når mennesker befries fra sorgen og døden. ” Døden opsluges for evigt Gud Herren tørrer tårerne af hvert ansigt, han fjerner spotten mod sit folk fra hele jorden.” Jesus taler også om fest i evangeliet. ”Der var en mand, som ville holde et stort festmåltid og indbød mange.” Det er befrielsesfesten, som Gud arrangerer for alle folkeslag. Profeten fortæller: På dette bjerg skal Hærskarers Herre holde festmåltid for alle folkene, et festmåltid med fede retter og lagret vin.
Hvem vil ikke gerne til sådan en fest! For det er ikke kun en oplevelse af fællesskab i øjeblikket. Det er en fest, hvor man ser alt klart og tydeligt: Så opsluges på dette bjerg sløret, det slør, der ligger over alle folkene, det dække, der er bredt over alle folkeslag; døden opsluges for evigt. Der sker noget for dem, som bliver reddet. Der sker noget, den dag de bliver befriet og frelst. Når de går over fra døden til livet, tørres tåren af deres ansigt. Den dag alle trusler fra besættelsesmagten er borte, kan de se virkeligheden klart og tydeligt – med håb.
Sløret over virkeligheden
Hvis der ligger et slør over vore øjne, står virkeligheden sløret for os. På en måde ser vi livet og hinanden ligesom gennem et slør. Gennem lidelsens slør, dødens slør og trængslens slør. Livet er jo ikke bare en fest. Der er meget, som er vanskeligt at forstå. Håbløshed med kærester, det blev slet ikke det, du drømte om. Problemer i ægteskabet, egoisme, strid og modgang, der har mødt jer. Problemer med børnene og uenighed om, hvad man gør. Og dårligt klima på arbejdet, og måske arbejdsløshed. Sygdom i kroppen kan også sløre tilværelsen. En kronisk lidelse har ramt dig. Du er blevet lam eller blind. Eller svaghed, som kommer snigende. Og når en af vore kære dør. Det er ikke til at fatte og forstå. Da sløres tilværelsen, og det bliver vanskeligt at se fremtiden med håb, ja, det kan ligefrem blive vanskeligt at se sig igennem hverdagen. Vi kan opleve, at vi ligesom er lagt i tunge lænker, som vi ikke kan befri os selv fra. Vi bærer byrder, som vi ikke har ønsket. Vi lever på en måde i fangenskab.
Men man kan også bære et slør, uden at man selv erkender det. Nemlig når vi slet ikke mener, at vi har brug for trøst, tilgivelse og frelse fra døden. Du har lige færdiggjort en uddannelse, du har anskaffet dig det fedeste køretøj i byen, eller du har skudt papegøjen og er blevet gift. Jesus nævner det i lignelsen: ”Jeg har lige købt mig en mark. … Jeg har lige anskaffet mig 5 par okser. … Jeg er lige blevet gift.” Det går jo strygende. Derfor har jeg ikke brug for frelse i den kristne kirke – og heller ikke tid til den slags lige nu. Derfor kommer jeg ikke til befrielsesfesten om søndagen.
Marker, okser og ægtefælle er jo gode gaver fra Gud, vores Skaber. Alligevel kan det stå i vejen for livet som disciple hos Jesus Kristus. I stedet for at modtage det af Guds hånd og tjene ham med alt det, han har givet os, er der risiko for, at vi tjener og dyrker os selv og vore ting. Derfor følger vi heller ikke hans bud og vilje. I den lignelse, Jesus fortæller, bliver det tydeligt, at mennesket, som afviser frelsen, slet ikke ser virkeligheden som den er. Den første siger: ”Jeg har købt en mark og skal se den”. … Se den? Hvis du skulle hen og dyrke den ville det måske være en undskyldning. Men bare at ”se” den, giver jo ikke rigtig mening. Og hvad er problemet for ham, der har købt 5 par okser? Han siger: ”Jeg skal ud og prøve dem!” Prøve dem? Men du har jo allerede købt dem. Er det så ikke lidt sent at prøve dem? Du skulle hellere spænde dem foran den store træplov og pløje. ”Nej, det er kun en prøve!” Sådan kender vi også til at skulle prøve noget spændende, uden at det er nødvendigt. Og derfor kan jeg ikke komme. Det er vigtigere end frelse og befrielse hos Gud. Den tredje siger: ”Jeg er lige blevet gift”. Men hvorfor ikke tage din dejlige kone med til befrielses-festen? Vil du aflyse for hendes skyld? Var det ikke meget bedre at I tog med sammen?
Der ligger et slør over disse menneskers øjne. De ser ikke virkeligheden, som den er. De lever i en underlig ensomhed i forhold til deres Gud og Skaber, deres Befrier og Frelser. De underskylder sig med nødvendigheden af at se på det, de senere skal tjene pengene ved, at de er nødt til at prøve deres nye køretøj, som om det var legetøj, og de isolerer sig med deres ægtefælle. – Da blev husets Herre vred!
Festen bliver ikke aflyst af den grund
Men festen bliver aflyst af den grund. For Frelsen er en virkelighed. Derfor er der grund til at holde fest, også selv om mange afviser frelsen. Men hvem skal så med, hvis de indbudte ikke vil? Det skal fattige, vanføre, blinde og lamme . Kaldet går nu ud til dem. Gud sender evangeliet om frelse og befrielse ud til dem, som mærker, at de har brug for befrielse og frelse, dem, som ser livet gennem tårer. Guds tjenere bliver sendt ud på vejen og langs gærderne for at finde alle dem, som lever i håbløshed. De skal hjælpes, så de kan komme med til den store befrielsesfest. For Gud har sendt os sin egen Søn. Han befriede os fra syndens og dødens magt.
Det er festen er i herligheden i Himlen efter døden. Men denne fest begynder allerede for os her i tilværelsen, når vi hører, at fjenden er besejret, og at befrielsen har fundet sted. Vi kan bare læse i kapitlet lige efter, hvor der i Lukas 15 fortælles, hvordan Jesus festede og spiste sammen med toldere og syndere. Og de var glade. Jesus tørrede tårerne af tolderes og skøgers ansigter. Han tilgav dem deres synder. Befrieren var hos dem. Befrieren er også hos os i vores menighed. Og han kalder os til at fejre befrielsen hver søndag. Søndagen er ”befrielsesdagen”. For Jesus opstod af graven en søndag morgen. Det er frelsens dag. Vi må knæle hos ham, græde ud.
Sløret opsluges
Profeten fortæller: Så opsluges på dette bjerg sløret, det slør, der ligger over alle folkene, det dække, der er bredt over alle folkeslag; døden opsluges for evigt. Gud Herren tørrer tårerne af hvert ansigt, han fjerner spotten mod sit folk fra hele jorden, for Herren har talt.
Afsløringen består i to ting: 1) At vi ser os selv, som vi er, ser vores vantro og tomme liv, vores gudløshed og ligegyldighed. Vi ser, hvordan vi - ligesom de tre mænd i Jesu lignelse - satte tingene foran menneskene og menneskene foran Skaberen og Frelseren. 2) Men også afsløringen er først og fremmest en afsløring af, at der er frelse. Gud afslører sit hjerte for os. Han afslører, at der er tilgivelse fra alle vore synder, og at døden er overvundet og besejret ved Jesu opstandelse fra de døde.