Oversigt Søgemaskine

Bespisningen af de 5000 

Midfaste søndag, 26. marts 2017 i Aarhus.
PRÆDIKEN på NORSK ved pastor Sigmund Hjorthaug.
Salmer: 2, Es 53v6, 35, 222, 430, 432

Herre Jesus. La oss i dag få se hvem du er, vor frelser fra synd, død og djevel og fra den evige fortapelse. Giv oss å prise, love og takke deg for dette. Takk også for al den omsorg du har til oss, også for dette liv, du sørger for oss i stort og i smått. Lær oss å se det, og takke deg for det. Amen

Johannes 6,1-15
Så tog Jesus brødene, takkede og delte ud til dem, der sad der; på samme måde også af fiskene, så meget de vil le have. Da de var blevet mætte, sagde han til sine disciple: "Saml de stykker sammen, som er tilovers, så intet går til spilde." Så samlede de dem sammen og fyldte tolv kurve med de stykker af de fem bygbrød, som var tilovers efter dem, der havde spist.

Innledning
Beretningen om brødunderet i ørkenen, hvor Jesus mettet de 5000 er en fortelling vi kjenner godt. De fleste av oss hørte den nok allerede som barn, i søndagsskole eller i kristendomsundervisning i skolen. Ja, det er en riktig søndagsskolefortelling. Barn kan jo godt like å høre om andre barn. De identifiserer seg med de barn de hører om i en fortelling. Her hører vi om en lille dreng, med 5 brød og to fisker. Mange har nok dette billede på netthinnen hvor vi ser for oss denne lille dreng ved siden av Jesus. - En vakker og god fortelling.

Men som det er med bibeltekster (ja egentlig all tekst overhodet!) , så skal vi stille spørsmålet: Hva er hensikten med at Johannes forteller denne historien? Hva er hans hovedbudskab?

Bekymring fra dagligt brød:
Det er mange ting ved denne tekst man kan tale om: At vi ikke skal være bekymret for noe, hva vi skal spise og drikke, bekymret for om vi har det vi trenger til livets opphold. Vi trenger ikke være bekymret, fordi Gud vil selv give oss alt hva vi trenger. Dette bad vi også om i kollektbønnen idag: Herre, vor Gud, himmelske Fader! Du, som ved din Søn i ørkenen rigeligt bespiste tusinder med fem brød og to fisk, vi beder dig: Vær også nådig hos os med din velsignelse, vogt os for gerrighed og bekymring for det daglige brød. ”Vogt os for bekymring for det daglige brød.” - Det er som regel sånn at kollektbønnen knytter an til evangelieteksten og sånn er det også her. I kollektbønnen ber altså om at Gud skal vokte oss for bekymring for det daglige brød, ” V i behøver ikke være bekymret for noe. For alt er i Guds hender. Og han gir oss det vi har bruk for etter sin store nåde og barmhjertighet.

I gamle dager var nok bekymringen for å ha noe å spise større enn den er i vår tid. De aller fleste av oss behøver ikke gå sultne i seng eller være bekymret for om man har brød å spise neste morgen. I tidligere tider måtte man mang en gang folde sine hender og be Gud både for seg selv og sine barn at man i det hele tatt hadde mat så man kunne overleve.

Dette er ganske ukjent for oss i våre rike land. Men velkjent i verdens fattige land. Det vi kan lære av Brødunderet i ørkenen er at den mat vi spiser kommer fra Ham! Alle vender sine øjne til deg og du giver dem føde i rette tid. M aten vi spiser kommer fra Gud. Vi har så lett for å ta det for gitt at vi har mat. Og glemmer hvem vi får den av. Derfor er det viktig med den kristne bordbønn, hvor vi blir minnet om at vi får vår mat fra Hans hånd, og vi takker og priser ham for hans uendelige godhet mot oss. - Det er det første. At vi ikke skal være bekymret for noe, for alt er i Guds hender og alt kommer fra Ham.

Del med andre:
Det andre man kunne trekke fram fra denne tekst, handler om å dele med andre. Det står der også noe om i kollektbønnen. Vi bad: Vær også nådig hos os med din velsignelse, vogt os for gerrighed og bekymring for det daglige brød! "Vogt os for gerrighed!"

Tenk om denne lille dreng, hadde sagt til disiplene når de kom for ta hans madpakke og gi den til Jesus: Nei, den er min, den vil jeg ha for meg selv! Men det gjorde han ikke. Han gav den villig fra seg, og til hvilken velsignelse ble ikke denne madpakke som han gav til Jesus! Nok til å mette mer fem tusen. Han gav tilbake til Gud, det som Gud hadde givet ham, og det blev til velsignelse for mange. Sånn skal vi også tenke om det vi eier. Alt kommer fra Gud- ja, det er egentlig Guds ejendom likesom vi selv er hans ejendom. Og vi gir tilbake til ham det vi har fått av ham. Det gjelder våre penger, det gjelder vår tid, våre evner og krefter. Alt hører Ham til. Vi gir det tilbake til ham og han velsigner det og det blir til velsignelse for mange.

Gud sætter os på prøve:
Det tredje emne som man kunne trekke frem fra denne tekst er hvordan vi – Guds troende barn blir satt på prøve- Jesus sier til Filip: »Hvor skal vi købe brød, så disse folk kan få noget at spise?« Men det sagde han for at sætte ham på prøve, for selv vidste han, hvad han ville gøre.  Dette om å bli satt på prøve hørte vi også i GT-læsningen i dag: fra 5. Mosebog: Husk, hvordan Herren din Gud nu i fyrre år har ladet dig vandre i ørkenen, for at ydmyge dig og sætte dig på prøve, så han kunne få at vide, om du har i sinde at holde hans befalinger eller ej. Han ydmygede dig og lod dig sulte og gav dig manna at spise, som hverken du eller dine fædre kendte, for at lade dig vide, at mennesket ikke lever af brød alene, men af alt, hvad der udgår af Herrens mund.

Herren setter oss på forskellige prøver i livet, for å se om vi vil holde oss til ham eller ikke. Det kunne ha vært sagt meget om dette, men vi lar det ligge denne gang.

Jesu omsorg for os mennesker:
Det fjerde emne vi kunne tale om fra denne tekst er Jesu store omsorg for oss mennesker. Han ser denne store folkeskare som hadde fulgt efter ham. Det står hos Matteus og Markus at han ynkedes over dem. Han hadde medmynk med dem. Han ville ikke at de skulle sulte. Jesus viser denne omsorg også i forbindelse med at han mettet fire tusen som vi leser om i Mark 8: I de dage var der igen en stor skare, som ikke havde noget at spise, og Jesus kaldte disciplene til sig og sagde til dem: »Jeg ynkes over skaren, for de har allerede været hos mig i tre dage og har ikke noget at spise; og sender jeg dem sultne hjem, vil de blive udmattet undervejs, og nogle af dem er kommet langvejsfra.  

Jesu omsorg er forøvrig et trekk ved alle de under Jesus gjorde. Helt fra det første under ved bryllupet i Kana, hvor han hjalp det nygifte ektepar ut av den pinlig situasjon at de hadde sluppet opp for vin. Eller vi kan tenke på alle de ganger han i sin kjærlighet og omsorg for mennesker helbredet syke eller vekket opp døde - som han gjorde med Lasarus, så hans sørgende søstre kunne få ha Lasarus hos seg endnu noen år. Ja, hvis vi tar for oss alle de under Jesus gjorde, så var det vel ikke et eneste under Jesus gjorde hvor ikke hans omsorg for mennesker var inne i billede.

Så nå har jeg allerede nevnt fire forskellige emner å tale om ut fra denne tekst. Om bekymring, gerrighed, om livets prøvelser, og om Jesu omsorg.

Hovedhensikten: At vi skal tro, at Jesus er Kristus, Guds Søn!
Men likevel - på tross av alt dette som man kan finne i teksten og som der kan være viktig å tale om, må vi likevel spørre: Hva er forfatterens hovedhensikt med å fortelle om brødunderet i øde marken? Hva var Johannes sin intensjon med å fortelle om dette tegn Jesus gjorde?

Det gir Johannes selv svar på - i slutten av sitt evangelium- I Johs ev kap 20,30-31står der: Jesus gjorde også mange andre tegn, som hans disciple så ; dem er der ikke skrevet om i denne bog.  Men dette er skrevet, for at I skal tro, at Jesus er Kristus, Guds søn, og for at I, når I tror, skal have liv i hans navn. Hovedhensikten for Johannes med å fortelle om disse under som Jesus gjorde, de tegn han gjorde, det var å vise at Jesus var Guds Sønn og at vi mennesker skulle komme til tro på ham som Guds Sønn og vår frelser.

Allerede om det første under, det første tegn Jesus gjorde, vinunderet ved bryllupet i Kana, står der : Dette gjorde Jesus som begynnelsen på sine tegn og åbenbarede sin herlighet. Han viste gjennom sine tegn at han var den lovede Messias som skulle komme, Guds egen søn. Og der står om hans disciple trodde på ham da de fikk se hans tegn.. Gjennem de under og tegn Jesus gjorde, åpenbarte han hvem han var. Guds Søn og deres og vår Frelser som var kommet til jord for å frelse oss fra den evige fortapelsen.

Dette er hovedhensikten med at Johannes forteller om brødunderet i ørkenen. For å vise oss at han er Guds Sønn, vår Frelser, og formår alle ting. Vi behøver ikke være bekymret. Alt ligger i hans mektige hånd. Han har frelst oss ved sin død på korset for oss, og ved sitt hellige, fullkomne og rettferdige liv. Han gav oss et nytt liv i den hellige dåp, og han har lovet å bevare oss mot alt ondt og frelse oss inn i sitt himmelske rike. Han har makt til det. Vi kan trygt legge oss i hans allmektige gode frelserhender. Ingen ting er umulig for han!

Dette er skrevet, for at I skal tro, at Jesus er Kristus, Guds søn, og for at I, når I tror, skal have liv i hans navn. Dette sier Johannes. Det var Jesu hensikt med de under han gjorde. Ved dem ville han vise den herlighet han hadde fra sin Far i Himmelen. Han ville fortelle oss gjennom sine under og tegn at han var Guds Sønn og vår Frelser.

Brødunderet viser os, at Jesus var Guds Søn
Gjennem brødunderet ville Jesus altså vise at han var Guds Sønn, Han var den Messias som man leste om i det i GT, han som en dag skulle komme å bli vor frelser. De mange tusen mennesker som Jesus mettet med 5 brød – brødene var ikke større enn litt store rundstykker - og to fisk – fiskene var ganske små, beregnet til å spises sammen med brødene – de er utav seg selv av begeistring. Hvordan kunne dette lille madforråd som den lille dreng hadde bli til mat for så mange? Folk hadde fått beskjed om å sette seg ned i grupper på hundre eller halvtreds,(det får vi vite hos de andre evangelistene) og Jesus bad takkebønnen og brøt de fem små brød, gav disiplene ca et halvt rundstykke hver, og ba dem dele ut mad til alle! Men det var jo umulig! Hva mon disiplene tenkte der de sto med det halve rundstykket i hånden!

Men maten vokste bokstavelig talt mellem deres hender og ble mat nok til alle de 5000 menn pluss de kvinner og barn som var til stede. Og de fikk så meget de ville ha. De samlet opp restene efter måltidet, forat – som Jesus sa –intet skulle gå til spille, og det utgjorde 12 fulle kurver med stykker av de fem små byggbrød, (og som jeg har forstått, var dette ganske store kurver). Da folket så dette under som hadde skjedd, at fem små bråd og to små fisk ble til mad for alle disse tusener av mennesker, tenkte de: Dette må være Messias! Han som de hadde hørt og lest om i Skriftene i Det gamle testamentet!

Det står: Da folk havde set det tegn, han havde gjort, sagde de: »Han er sandelig Profeten, som skal komme til verden. Når de kaller ham Profeten , så bygger det på det som står i 5. Mos kap 18, v15. Der sier Moses: Herren din Gud vil af din midte lade en profet som mig fremstå for dig, en af dine egne; ham skal I adlyde. ”en profet som mig”, sier Mose. Det var en profeti om Messias. Jødene visste også at Messias skulle være konge. Der står f.eks i Sl 2: Jeg har indsat min konge på Zion, mit hellige bjerg!« Eller Esajas 9, Et barn er oss født, en søn er oss givet, og han kalles Freds fyrste ---

De ville gøre Jesus til konge
Efter brødunderet var folk så overbevist om at Jesus var den Messias som skulle komme at de ville gjøre ham til konge umiddelbart. De ville tydeligvis ta ham med seg til Jerusalem, for å innsette ham som konge over Israel med det samme! Ja, de var så oppsatt på dette at de ville tvinge ham med seg, hvis han skulle være uvillig til å bli med. De ville ta ham med makt.

Da Jesus merket det, trakk han seg tilbake. Jesus forstod nu, at de ville komme og tvinge ham med sig for at gøre ham til konge, og han trak sig atter tilbage til bjerget, helt alene. Jesus trakk seg tilbake. Hvorfor gjorde han det? Hvorfor lot han seg ikke hylle som konge. Folket skjønte jo nu at han var den Messias som skulle komme! De var fulle av begeistring. Også hans disipler så ut til å være med på denne begeistringsbølgen. Det kan vi se av et lite trekk fra et av evangeliene, at Jesus nærmest tvang disiplene til å sette seg i båten og ta over på den annen side av Genesaretsjøen etter brødunderet- Vekk fra folkemengden. Selv trakk han seg tilbake til fjellet, til bjerget, helt alene.

Hvorfor denne tilbakeholdenhet? Nå hadde han jo suksess! Det er en årsak til det, og det er at de hadde helt feilaktige oppfatninger av hvem Messias skulle være når han kom. Han skulle ikke komme for å være en jordisk konge. Han kom ikke for å hjelpe Israel med å blitt kvitt romerne som hadde herredømme over dem. Han var kommet for å være konge over deres hjerter. Han var kommet som Frelser for deres sjeler, og ikke en Frelser av land og folk. Ikke en jordisk konge. Derfor trakk han seg tilbake. Og når han senere i dette kapittelet hos Johannes – kap 6 -underviser om at han er Livets brød, dvs at vi mennesker er døde i oss selv, og kun kan få liv gjennom det brød som han er – som var sendt fra himmelen forat vi kunne få liv, og han begynder å tale om spise hans kjød og drikke hans blod, for kun i ham, var der liv, da sa de: Dette er hård tale, hvem kan holde ut å høre på den.

Han hadde også sagt: Ingen kan komme til meg, hvis ikke det er givet ham af Faderen- dvs de hadde ingen evner eller krefter i seg selv til å komme til ham, de var fullstendig døde åndelig talt, og de kunne kun få liv ved troen på ham, som var kommet ned fra himmelen, som det levende brød! Da står der: Efter dette var der mange af hans displer som forlod ham, og de fulgtes ikke mer med ham. Dette fortelles på slutten av dette kapittel ( 6.kapittel) hvor vi har fått høre om brødunderet og om folkets begistring over dette.

Et par kapitler senere- i 8. kap– når han etter en lang stridssamtale med jødene sier klart fra at han har vært til fra evighed, han er Guds egen Sønn. - får vi høre at jødene blir så sinte på ham (for en sådan gudbespottelse som de mener det er) - at de ville stene ham! Fra å hylle ham som konge, varte det ikke lenge før de vendte seg mot ham og ville slå ham ihjel. Vi ser her en tydelig parallell til det som skjedde i påskeuken, hvor han først ble hyllet som en konge og noen dager senere ropte de samme mennesker: korsfest, korsfest! Hvorfor? Fordi de ikke ville ha en sånn frelser som han kom for å være. De ville ha en Messias som var formet av deres egne tanker og ønsker.

Hvordan er det idag?
Er det ikke sånn idag at man ofte former sitt billede av Gud efter sine egne tanker! Og vi får desverre hjelp til det av meget av den forkyndelse man kan høre i våre dager. Man taler ikke lenger om Guds vrede eller hellighet. Men kun om Guds kjærlighet.

Men taler man ikke om Guds vrede over synd og hans hellighed (en hellighed som gjør at han ikke kan tåle synd og urett, og at han straffer synd med døden, ja evig død) så forstår man heller ikke hva frelse er. Man helst vil tale om Jesu kjærlighet, men ikke om hans vrede, om hans nåde men ikke om hans hellighet. Det er sterk tendens til idag å ta vekk de anstøtelige sider i Guds ord.

Vi står selv i samme fare. Vi står i fare for å bli bibelkritiske, ikke sånn teoretisk, nei men i praksis. Hvordan det? Ved at vi lar være å lese, eller ta til oss de ord som dømmer oss, og vil kun høre om Jesu nåde og kjærlighet. Vi hopper over de ord som taler til oss om Guds dom over alt vårt. Og vil helst kun høre om Guds kjærlighet. Da er vi på farlige veier. Vi skal ikke legge lokk på noen sannhet i Guds ord, lukke øynene for at Gud er en hellig Gud, som kaster i helvede. Det sier Jesus selv. Ham skal vi frykte, ham skal vi skjelve for. Virkelig skjelve! Vi skal ikke tro at Gud ikke er vred lenger. For det er han. Den som ikke tror på Guds sønn, over ham forblir Guds vrede, sier Johannes, Hans vrede er ikke tatt bort, den forbliver over all synd og ugudelighed, og ikke minst over vantroens synd. Den som ikke tror på Guds sønn, over ham forbliver Guds vrede. Den som fornekter mitt ord , sier Jesus, skal jeg fornekte for min Fari himmelen.

Den Jesus, som Bibelen beskriver for os
Når vi ikke lenger vil ha den Jesus som Bibelen beskriver for oss, både i hans strenghed og hans godhed, men kun vil tale om hans godhed. Hva skjer da? Da trekker han seg tilbake. Han er ikke, og vil ikke være en sådan Jesus. Han er og vil være en sådan Frelser som han beskrives i Bibelen, i både GT og NT, både i hans hellighed og hans kjærlighet, både i hans strenghed og i hans godhed. Det er dette helhetlige billede av Gud og av Kristus som er i ferd med å forsvinne idag.

I Bibelen hører vi om den hellige og opphøyde Gud, som troner så højt, men som har bøjet seg ned til oss fattige og fortapte syndere og utøser sin godhed, nåde, barmhjertighet og kjærlighed over oss – uten at vi har forjent det. Kun fordi han elsker oss og har sendt sin Sønn for å ta straffen for våre synder, lide straffen for våre synder i vårt sted. Det er derfor han kan tilgive våre synder. Det er for hans Sønns lidelses og døds skyld. For Gud ser ikke gjennem fingrene med synd. Synden skal straffes - og denne straff tok Jesus på seg, sånn at du og jeg skulle gå fri. Dette er evangeliet: Gud var i Kristus og forligte verden med seg selv, så han ikke tilregner dem deres overtredelser. 2.Kor 5. Og hvordan gjorde Gud det? Hvordan forligte Gud verden med seg selv - så han ikke tilregner oss våre synder. Jo: Ved å legge alle våre synder over på Jesus og la han ta straffen for dem! Paulus sier videre i 2.Kor5: Ham, (altså Kristus) der ikke kendte til synd (han var syndfri, hellig og fullkommen) har Gud gjort til synd for os, forat vi kunne blive Guds retferdighed i ham. Jesus blev den syndebukk, på hvem Gud la alle verdens synder, forat at han skulle ta straffen for dem. Dette er evangeliet. Der er intet annet evangelium. Han gjorde det for oss, forat hver og en som tror dette evangelium aldri skal blive straffet, men bli evig salige for Jesu skyld alene! Amen.  

 

KIRKEBØN
Hellige Gud himmelske Fader! Vi lover og tilbeder dig som i godhed skænker os livet og alle dets gaver. Vi takker dig for jorden, som du har skabt, for alle dem, som du giver os at dele livet med, for din elskede søn, som blev vor broder, døde og opstod for os, for nåden og sandhedens Ånd, som har taget bolig i os, for genfødelsen i dåben, for evangeliets lys og for dit nærvær og syndernes forladelse i nadveren.

Vi beder dig for din kirke: Tag ikke nådens og sandhedens ord fra os. Bevar os alle i troen og den indbyrdes kærlighed. Lad håbet om dit komme være levende blandt os. Giv vor kirke trofaste hyrder og lærere af dit ord. Forbarm dig over alle, der farer vild, over dem, der lider for dit navns skyld, og lad dit evangelium udgå til alle folkeslag. Vi beder for vore hjem og vore kære, for vore daglige liv med hinanden i arbejde og fritid. Vi beder dig om fred mellem nationerne og for folkenes regeringer. Vi beder dig for vor øvrighed, for alle med ansvar i vort samfund. Giv dem troskab og visdom til at forvalte deres magt og viden til værn for de svage og til gavn for alle.

Trøst og styrk du, vor Gud, alle dem, som er syge og sorgfulde, enten de er fjern eller nær. Vær med din nådige hjælp hos alle dem, som lider under anfægtelser, og stå os alle bi i fristelsens time.

Forbarm dig over os for Jesu skyld, giv os ikke løn som forskyldt men fri os fra det onde og lad os på den yderste dag få lov at opstå med Kristus og evig takke dig, ved din elskede søn Jesus Kristus, vor Herre. Amen

Den evangelisk-lutherske Frikirke. Lagt på www.vivit.dk 27.03.2017. Rettet 31.03.2017 post@vivit.dk